Under den stærke Storm af Vest i Løverdags Eftermiddags opkom der Ildebrand i den ca. 2 Miil fra Aarhuus beliggende Landsby Borums vestlige Side, nemlig i Krogaardens Staldhuus, hvorfra Ilden strax forplantede sig til de nærmeste Nabosteder og angreb kort efter Alt i Retningen imod Ost, saa at endog en Gaard, som laa flere hundrede Alen fra nærmeste Sted i denne Linie, blev antændt. Man vil bedst kunne tænke sig, med hvilken Hurtighed IIden udbredte sig, ved at erfare, at f. Ex. Sognefoged Jens Jespersens Gaard, som er beliggende et godt Stykke fra Kroen, antændtes saa pludseligt og fuldstændigt, at man ikke kunde redde to Føl, nogle Sviin og Kalve m. v., som befandtes i Udhusene. Ved denne Ildebrand bleve 26 Familier huusvilde, og brændte der navnlig: Udhusene ved Kroen, 2 Gaarde, Skolen, Fattighuset og 15 andre Huse. Ilden rasede under denne Brand, paa Grund af Stormen, med en saadan Heftighed, at den ikke skal have efterladt sig brandbart Stof af andre Bygninger end netop de vestligste, saa at en stor Deel nøgne Skorstene og nogle Muursteensbrokker ere de eneste Levninger fra Branden. Hvorledes Ilden er opkommen, er endnu ubekjendt, men da den er udbrudt i et Huus, hvor der hverken var Skorsteen eller Ildsted, er det rimeligst, at en utilgivelig Uforsigtighed atter har forvoldt en stor Ulykke, der let kunde have grebet endnu meget meer om sig, da det kun var ved den yderste Anstrængelse, at det lykkedes at redde J. R. Foggaards og derved en heel Deel andre Gaarde og Huse. Heldigviis kom, uagtet den frygtelige Trængsel under Branden, kun eet Menneske til Skade, nemlig en gammel Kone, der blev endeel forbrændt i Ansigtet. (Aarh. Av.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. september 1861)
Ved ildebranden nedbrændte 2 gårde, skolen, smedjen, fattighuset og 13 huse. Der blev ikke efterfølgende rejst tiltale mod nogen i anledning af branden. Skolen var fra 1824 med lærerbolig, skolestue og udhus. Den blev genopført og brugt indtil 1964. På fattighuset boede Hanne Jensen og Peder Sørensen.
Ved en under den stærke Storm igaar opkommen Ildebrand er en betydelig Deel af Borum By lagt i Aske, saa at ikke mindre end 26 Familier ere blevne huusvilde og berøvede Livets første Fornødenheder. Ulykken er saa meget sørgeligere, som den langt overveiente Deel af de Brandlidte ere Smaafamilier, der have mistet saagodtsom Alt hvad de eiede og kun havde Lidet eller aldeles Intet assureret, tildeels paa Grund af at deres ringe Kaar ikke havde tilladt dem at afholde de med en Assurance forbundne Omkostninger.
Undertegnede, der have forenet sig om at bidrage hvad de formaae til at de Ulykkelige kunne friste Livet, anraabe om Hjælp for dem, og anmode dem, som i christelig Kjærlighed ville bidrage til at lindre deres Nød, om at sende deres milde Gaver enten til En af os, eller til dette Blads Redacteur, som velvillig har lovet at modtage de Gaver, som maatte vorde ham tilstillede.
Der vil blive draget samvittighedsfuld Omsorg for en efter Trangen afpasset Fordeling af de Gaver, som maatte indkomme, og Regnskab vil i sin Tid vorde aflagt.
Borum, den 1ste Septbr. 1861.
P. Hørning, Sognepræst.
J. R. Fogsgaard, Gaardeier i Borum.
Jens Jensen Hviid, Sogneforstander i Borum
Søren Petersen, Gaardeier i Borum.
(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 6. september 1861).
Der var december 1861 blevet indsamlet 751 Rdr. som blev uddelt til 29 familier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar