Olaf Hans Jørgen Olsen (1882-1951). Allerede som 16-årig fik han 9 dages fængsel for vold. Og derefter fulgte i en lind strøm flere domme. Indtil han i 1902 blev han indsat i Statsfængslet i Vridsløselille og Horsens, med tilnavnet "Løvenfeldt" for alfonseri. I 1906 fik han 6 måneder. På intet tidspunkt ophørte hans smådomme for vold.
Det løb fra 1890'erne til 1930 op i mere end 20 “løsagtige kvinder”, hvad der førte til to fængselsophold på henholdsvis 1 og 1½ år. Samt talrige straffe for vold, tyveri, hæleri, fornærmelse af politiet m.m. Under fængselsopholdene opførte han sig ofte syg. Måske fordi han reelt var syg, men måske simulerede han også.
Han havde gennem årene forskellige forretninger til at dække over sin virksomhed som alfons: En cigarforretning i Viktoriagade 8 (omkring 1911). I 1915 fik politiet nys om at han ulovligt udskænkede spiritus. I 1927 åbnede han en kolonialvarehandel i Hedebygade 8, st. Den blev solgt i oktober 1929.
Legenden vil vide, at Olaf Olsen engang skal have tilsværtet sit ansigt for at kunne deltage i en maskerade. Under festen kom han til at tørre sværten af, og det fik et barn til at udbryde: “Se mor! Nu blev negeren hvid”. Ifølge Jens Christian Krebs Langes artikel om ham, citerer denne sin faster for at han vistnok havde sværtet sig i ansigtet da han var stukket af fra politiet.
Engang i 1920 eller 1921 blev han tilsyneladende forelsket i Andrea Rasmine Madsen, og indledte et forhold hvor han undtagelsesvis ikke udnyttede hende. Han opholdt sig nu nogle år i udlandet. I 1924 begyndte nette imidlertid at strammes omkring hans talrige ulovlige virksomheder, og aviserne begyndte at skrive om dem:
Den Hvide Neger.
Af en moderne Forbryders Saga.
Københavns Politi behandler i øjeblikket en Sag mod en af de sidste Aars mest berygtede Voldsmænd og Forbrydere. Hans Jørgen Olsen, kendt af Politiet og i visse Vesterbro-Sidegader under Navnet "Den hvide Neger."
Han er sigtet for Tyverier fra sine mange Kærester. og under Sagen er hans sjældne Forbryderbane blevet opklaret i alle Enkeltheder. Det viser sig, at han i aarevis har Ievet af Kvinder. Alene af en har han paa almindelig Alfonsmaner faaet over 50,000 Kr. i nogle Aar, en anden har foræret ham Møbler, en tredje et Automobil osv. Hans Indflydelse paa Kvinder har været rent ud fabelagtig. Gang paa Gang har han, trods uhyggeligt Brutalitet og forbryderisk Voldsomhed, besnæret Gadens løse Fugle, og han har i Aarevis holdt ligefrem Harem. Officielt levede han af en lille Cigarforretning paa Vesterbro, men det er Kvinderne, der har underholdt ham. Gang paa Gang er han blevet arresteret og sat i Fængsel, men hver Gang, han kommer ud, begynder han paany. Efter at være løsladt i 1914. slog han ind paa sin gamle levevej, og først da Jorden var gloende under ham, forsvandt han til Udlandet.
I nogle Aar levede han i London. Amsterdam og Paris og tilsidst i Berlin, allevegne som Alfons. Paany kom han hjem. og atter besnærede hun ulykkelige Kvinder, saaledes at han for et Par Aar siden kunde rejse til Tyskland og købe Hotel i Swinemünde. Han blev imidlertid hurtigt ked af denne borgerlige Næringsvej, og paany stod han paa den kære københavnske Asfalt som den ukuelige Kvindeforfører. Men omsider blev Forholdene for indviklede. En skinsyg Kvinde angav ham, og nu sidder han atter i Saksen. Sidste Gang slap han med Tugthus, men denne Gang er der Sandsynlighed for. at han bliver erklæret sindssyg. I et Forhør i Gaar hos Dommer Knudsen, hvor Vesterbros løse Fugle fyldte det meste af Lokalet, nægtede han frækt alt og erklærede, at han havde ernæret sig som Fremmedfører og Translatør. Ingen af de kvindelige Vidner turde for Øjnene af den frække Forbryder vidne imod ham, og Forhøret formede sig til Tider saa dramatisk, at Dommeren maatte skride ind. Det bliver antagelig en baade langvarig og omstændlig Sag, inden det lykkedes at faa den enestaaende frække Forbryder under Laas og Slaa igen
(Herning Avis 8. maj 1924)
En mystisk Hilsen fra "den hvide Neger".
Er han i London?
(Privattelegram).
København, Tirsdag.
En Restauratør paa Vesterbro har fra London faaet et Brevkort, hvorefter den frygtede "hvide Neger" skulde være naaet til London. Kortet er dateret Bryssel, 6. Juni, men forsynet med engelske Frimærker og stemplet af det engelske Postvæsen 5. juni 24, og underskrevet "Olaf J. Olsen".
Det er foreløbig Politiet en Gaade, hvorledes "den hvide Neger" skulde være naaet til London i Tiden fra Tirsdag til Torsdag, med mindre han straks er rejst til Hamborg og derfra med Flyvemaskine taget over Rotterdam til London.
Forøvrigt er der mange i København, som paastaar at have set "Negeren", f. Eks. i et Danselokale paa Frederiksberg. Endvidere skal han være set paa Kallundborg-Egnen og ved Husum.
(Ærø Avis 11. juni 1924).
"Den hvide Neger" kom i Middags.
Han blev straks indsat I Arresten.Den hvide Neger er vendt hjem fra sin lille Udenlandsrejse.
I Gaar Eftermiddags Kl. 4 blev han og hans Ledsagerske Rigmor Lund af de norske Opdagere Brun og Malm ført om Bord i "Kong Haakon, og i Middags kom Skibet hertil og lagde til ved Larsens Plads.
Der var modt et Par danske Opdagere. Faaborg Petersen gik straks om Bord for at overtage Ansvaret for Negeren. Straks efter gik man fra Borde, og da Negeren viste sig paa Landgangsbroen hilste en Del af hans gamle Venner fra Vesterbro ham med et Hurra.
Negeren vinkede smilende og raabte:
- Den Gang gik det ikke. men bedre Lykke en anden Gang. I en Auto førtes Negeren og hans Ledsagerske straks til Domhuset, hvor han med det samme blev overgivet til 2. Undersøgelseskammer og indsat i Arresten.
Rigmor Lund blev ført over i Opdagelsespolitiets Lokaler, hvor man ved Redaktionens Slutning var ved at afhøre hende.
Det drejer sig om al faa oplyst, hvorvidt hun har været Arrestanten behjælpelig med Flugten fra Danmark. Har hun det, vil hun antageligt blive fremstillet i Grundlovsforhør og arresteret. Hvis hun derimod, hvad man antager, kun har hjulpet ham i Udlandet, vil hun blive sat paa fri Fod.
I Morgen tager Assessor Krenchel den hvide Neger i Forhør.
(Nationaltidende 2. juli 1924).
Hs. Majestæt "Negeren"s Hjemkomst.
En Herre der "skal ta'es med det Gode"!
I Gaar afsluttedes anden Akt af den Farce, der hedder "Den hvide Negers Flugt". Med Christianiadamperen "Kong Haakon" kom Flygtningen hertil, ledsaget af to norske Politimænd, og blev modtaget paa Larsens Plads af en Stab af vore hjemlige Opdagere og med en Honnør, der mindede om en Fyrstemodtagelse i de gode gamle Fredensborgdage.
For en jævnt sund Hjerne virkede Optrinet nærmest uhyggeligt i al sin Komik: Her kom denne uappetitlige Forbryder, der, siden han blev konfirmeret, hele sit Liv igennem har snyltet paa stakkels ulykkelige Kvinders Skændsel og kun i Kraft af sin eksempelløse Frækhed har holdt sig klar af det permanente Fængselsophold, der tilkommer ham, marcherende over Landgangsbroen, iført "Kungliga Svenska Segelselskåp"s eleganteMedlemsuniform og gelejdet af de to Opdagere, Overbetjentene Sei ndal (forrest paa Billedet) og Faaborg-Petersen (umiddelbart bag Forbryderen), medens en tredie Politimand i passende Afstand bar hans Haandkuffert og hans Overfrakke, og Kajen var besat af en Skare Fruentimre med store, spraglede Hatte og mægtige Blomsterbuketter samt af en lille udsøgt Flok af hans Kolleger blandt Hovedstadens Alfonser, hvem "Negeren" naadigt og huldsaligt trykkede i Haanden og takkede for Modtagelsen.
Den holder sig altsaa endnu lige frisk, den Fiktion, "den hvide Neger" har forstaaet at opretholde under sin mangeaarige Kamp med Politi - at han skal ta'es med det Gode(!) - dette Skadedyr, der burde have alle de korporlige Tærsk, Loven blot paa nogen Maade hjemlede Tilladelse til at give ham, i Stedet for at vartes op og kæles for som en Greve.
Helt i Billedets' Baggrund ser man den "Dame", der blev anholdt sammen med ham oppe i Christiania, og som har været paa Farten med ham gennem Sverige, efter at være kaldt over til ham her fra København.
Hun hedder Rigmor Petersen og har i en Aarrække boet ovre i Londons Bærme under Navnet Rigmor Paterson eller - som gift Mis Lundh.
(Aftenbladet (København) 3. juli 1924).
Under retssagen viste det sig at Oluf Jensen syntes henrykt over at være genstand for så megen opmærksomhed. Han sad i Horsens Straffeanstalt juli 1924 til juli 1925. Udadtil gav han nu udtryk for at ville være lovlydig og anskaffede sig en cigarforretning på Østerbro.
Den hvide Neger som Natklubvært
En Grosserer, der mener, at han har faaet Gift I Glasset. - Gæsterne fortæller om en Nat paa Vesterbro.
Det har længe været en offentlig Hemmelighed, at Nattevandrere for gode Ord og navnlig for god Betaling kunde faa sig en sidste Hjertestyrkning i en Baggaardsejendom foran paa Vesterbrogade. Den gæstmilde Vært var Ingen anden end Grosserer Oluf Olsen, ogsaa kendt under Navnet "Den hvide Neger".
Nu er Forretningen kommet frem til Rettens Behandling paa Grund af et mystisk Urtyveri.
Forleden fængsledes l et lukket Grundlovsforhør en af Vesterbros Damer, Frk. E, der sigtedes for Tyveri af et Guldur fra en Grosserer M, der havde været paa Visit i "Negerhytten".
I Gaer var der Forhør i denne Sag hos Dommer Eide.
Politiassessor Hartvigs fremstillede Frk. E., og Landsretssagfører Borre var mødt som Forsvarer.
Tyveriet af Gulduret skal være foregaaet hos Grosserer Oluf Olsen, der driver en mindre Vinforretning med Bagværelse.
Anmelderen, Grosserer M, forklarede, at han sammen med en Bekendt havde drukket en Del paa forskellige Beværtninger. De sluttede i "Pigalle", hvor de traf Frk. E. Da "Pigalle" lukkede, gik han og Damen ind til "Den hvide Neger". Her havde de faaet lidt at drikke. Han mente dog ikke, at han var beruset, og han var aldeles sikker paa, at det var Frk. E, der havde stjaalet Gulduret. Som Støtte for denne Paastand anførte ban blandt andet, at Oluf Olsen var kommet til ham med hans Slipsnaal og hans Tændstiketui, idet han havde sagt: Det har Pigebarnet neglet fra Dem.
Oluf Oksen havde serveret fire Sjusser for Selskabet, cg M. havde den Opfattelse, at der var kommet bedøvende Midler i. da han pludseligt var gaaet "helt omkuld". Da han senere fandt sig selv paa Gaden, manglede han Uret, der havde en Værdi af 430 Kroner.
Frk. E. nægtede elg skyldig i Tyverlet og forklarede, at paa et vist Tidspunkt havde Oluf Olsen lukket hende inde i alt Soveværelse, og da hun ikke kunde faa Lov til at komme ud igen, var hun sprunget ud gennem Vinduet. Nede i Gaarden traf hun M, der ravede rundt. De fulgtes ad ud paa Gaden, hvor de kørte bort sammen i en Bil. Hun nægtede ligeledes, at hun havde haft fat I Slipsnaal og Tændstiketui.
Samme Aften havde der været en Del andre Ornater til Stede i de Olsenske Pauluner, og to af dem. Grossererne L. og T., blev afhørte som Vidner. De erklærede begge, at de havde været saa berusede, ae de intet havde lagt Mærke til.
M. forklarede derefter, at Oluf Olsen næste Dag havde tilbudt barn at skaffe Uret Igen, hvis Tyverianmeldeisen blev taget tilbage.
Na skulde Grosserer Oluf Olsen afhøres, men han rar Ikke mødt. Dommeren Idømte ham derfor en Bøde paa 20 Kroner, hvorefter der blev berammet et nyt Forhør til Onsdag, og Politiet vil da sørge for. at Olsen er til Steds.
Han kan da i billigste Tilfælde vente sig en Bøde tor ulovligt Værtshushold,
(Social-Demokraten 22. december 1925)
Nordjyllands Social-Demokrat var 23. december 1925 ikke blege for at benævne de berørte personer ved deres rigtige navn: Den bestjålne var grosserer Valdemar Michelsen. Desuden var Sigismund Rieber, Chr. Larsen og Eli Trendholm til stede.
Skal "den hvide Neger" interneres?
I Gaar blev den saa ofte omtalte Voldsmand Otto Olsen, der gaar under Navnet "Den hvide Neger" anholdt for Alfonseri. Han er Gang paa Gang bleven tiltalt for Voldshandlinger, for at have drevet Smugkro paa Vesterbrogade osv., og det meddeles nu, at Politiet vil søge at faa ham erklæret farlig for den offentlige Sikkerhed for paa den Maade at faa ham interneret.
(Nordjyllands Social-Demokrat 23. marts 1926).
"Den hvide Neger" fængslet.
Politiet sigter ham for stadig at drive Alfonseri og vil kræve ham interneret.
Politiet har, som man vil erindre det, i den senere Tid atter beskæftiget sig med Oluf Olsen, alias "Den hvide Neger", som holder Smugkro paa Vesterbro, hvor han modtager betalende Gæster efter Kaféernes Lukketid.
Nu har Politiet besluttet sig til at undersøge hans Forhold til Bunds. Han blev i Gaar tilsagt til at møde paa Politigaarden, og under Afhøringen rejstes der Sigtelse imod ham for stadigt at drive Alfonseri. Han blev holdt tilbage, og i Eftermiddagens Grundlovsforhør blev han fremstillet for lukkede Døre og belagt med Arrest.
Politiet vil kræve ham interneret som farlig for den offentlige Sikkerhed, som uforbederlig Alfons.
(Nationaltidende 23. marts 1926)
I julen 1926 kom han på forklædt julebesøg i København:
"Den hvide Neger" forklædt i København.
Den berygtede Forbryder kom ind i Landet paa falsk Pas. - En ny Brutalitet mod Kæresten.
Det lader til, at det danske Politi Ikke saa let bliver fri for den berygtede københavnske Alfons Oluf Nielsen, ogsaa kaldet "Den hvide Neger". For nogle Maaneder siden blev han anmeldt af sin Kæreste, og da han mærkede, at Jorden brændte under Fødderne paa ham, og der ventede ham en længere Fængselsstraf, stak han af til Udlandet, og Politiet gjorde sig ikke synderlige Anstrengelser for at faa ham tilbage hertil.
For nogen Tid siden fik man som meddelt Underretning om, at han i Rotterdam havde faaet udstedt et falsk Pas paa Navnet Poul B. Møller, og Politiet satte sig den Gang i Forbindelse med de hollandske Myndigheder for at faa lidt nærmere Rede paa "Negerens" Forhold i Udlændigheden.
Forklædt med falsk Fuldskæg.
"Den hvide Neger" har imidlertid været frækkere, end selv Politiet formodede, thi medens Retfærdighedens Haandhævere troede, at "Negeren" sad et eller andet Sted i Udlandet, dukkede han, i F. "B. T.", den 2. Januar stilfærdigt op i København.
Han kom hertil paa det falske Pas som Styrmand Poul Møller, og han havde anlagt sig et pragtfuldt falsk Fuldskæg. Fuldskægget gjorde "den hvide Neger" saa godt som ukendelig, og i et Par Dage promenerede han nok saa flot paa de gammelkendte Steder paa Vesterbro, hvor han hilste paa Venner og Bekendte, som han navngav sig overfor, og der var Glæde og Munterhed, hvor han kom frem, da han paa ingen Maade syntes at mangle Penge, og var en flot Giver.
Han lokker sin Kæreste med til Hamburg.
Negeren havde dog et andet Formaal med at komme herop end ligefrem for at hilse paa Venner og Bekendte. Han vilde ogsaa besøge en af sine mange Kærester, Kaja Andersen, og hende kom han ikke alene i Forbindelse med, men han fik hende overtalt til at tage med til Hamburg.
Han blev dog ikke ret længe i København. Da han havde faaet Kæresten til at tage med til Hamburg, stak han af, og det var i rette Tid, da Politiet nemlig Dagen efter af en Stikker havde faaet at vide, et Negeren var i Byen, og alle Opdagerne var sendt ud efter ham, men de kom som sagt for sent.
Han truer Kæresten med en Dolk.
I det fremmede maa Kærligheden imidlertid hurtigt være forsvundet; det varede nemlig ikke længe, før den hvide Negers gamle Brutalitet kom op i ham, og han gav sig til at mishandle Kaja Andersen. Han slog hende, og en skønne Dag truede han med at myrde hende med en Dolk. Saa blev det hende for broget, og hun flygtede fra det Pensionat, hvor de begge boede. Hun havde dog ikke saa mange Penge, at hun kunde komme hjem, hvorfor hun satte sine Ejendele i Pant hos Logisværtinden, og det var Meningen, at hun skulde sende Penge, naar hun var naaet tilbage hertil.
Da hun fra København skrev efter Tøjet, som hun bad om maatte blive sendt paa Postopkrævning, fik hun det Svar, at Oluf Nielsen, alias den hvide Neger, havde været og hentet det og antagelig solgt det.
(Demokraten (Århus) 1. februar 1927)
"Den hvide Neger" slipper billigt.
Han skal kun tiltales for Overtrædelse af Beværterloven.
Det vakte for nogle Dage siden stor Opsigt, at Oluf Olsen, den saakaldte "hvide Neger", efter et Aars Efterlysning var bleven anholdt i Helsingør. Endnu mere Opsigt vakte det, at Politiet i København paa en telefonisk Henvendelse svarede Kollegerne i Helsingør, at det ikke nærede noget Ønske om at se Olsen her i Byen. Han blev derfor straks løsladt.
Oluf Olsen havde for et Aarstid siden nogle Sager løbende ved fjerde Undersøgelseskammer hos Politiassessor Prytz. Han var anmeldt baade for Vold og for Alfonseri. Der var Tale om, at han skulde interneres og Professor Wimmer afgav en Erklæring, der i nogen Grad støttede dette Krav.
Olsen havde indrettet sig en lille Vin-Shop paa Vesterbro, og her var der livligt Rykind om Natten.. Men det lader nu til, at man kun vil opretholde den sidste Anklage imod ham og saaledes kun dømme ham for ulovlig Værtshushold.
Politi assessor Prytz udtaler om Sagen, at det med Hensyn til Alfonserisigtelsen kun har været muligt at fremskaffe et meget spinkelt Grundlag. Maaske har han modtaget Penge af Anmelderinden, men han har paa anden Maade haft saa store Indtægter, at han kunde leve af dem.
Hvad Voldssigtelserne angaar drejer det sig øm Anmeldelser fra letlevende Kvinder, der i drukken Tilstand havde raget sig i Klammeri med ham, naar de sad paa Beværtninger, og Anmeldelserne er taget tilbage.
Statsadvokaten har imidlertid nu faaet Sagen til Afgørelse. Paa Forespørgsel erklærer Statsadvokat Gammeltoft, at der ikke kan gøres andet end at tiltale ham for Overtrædelse af Beværterloven.
Om nogle Dage kan man da se Oluf Olsen høj og flot betale en Bøde i Byrettens 5. Afdeling.
(Social-Demokraten 29. juni 1927).
"Den hvide Neger" i Byretten.
Da han var Smugkrovært paa Vesterbro.
I Dag bliver "den hvide Neger" paany fremstillet i Byretten. Han skal møde i Byrettens 1. Afdeling hos Dommer Scharling, overfor hvem han skal gøre Rede for sine Forhold som Smugkrovært; han drev nemlig i sin Tid en Slags Vinstue paa Vesterbrogade i en Bagbygning.
Samtidig skal "Negeren" tiltales for Overtrædelse af Næringsloven. Han driver for Tiden en Urtekramforretning her i Byen.
(Folkets Avis - København 28. september 1927).
Den hvide Neger.
I Byretten afgjordes i Gaar et Mellemværende mellem Olaf Olsen, kendt under Navnet "Den hvide Neger", og en Mandsperson samt dennes Kæreste. Efter at "Den hvide Neger" paa en Restaurant havde erklæret over for Damen, at han vilde skamfere hendes Ansigt med Glasskaar, var der senere paa Vesterbro opstaaet en voldsom Batalje mellem "Den hvide Neger", Pigebarnet og hendes Kæreste. Kæresten tildelte da Olaf Olsen nogle voldsomme Slag i Hovedet, som han har Men af, hvorfor han anmeldte Sagen til Politiet. Under Retsforhandlingerne i Dag kom det til mange dramatiske Optrin. Sagen endte med at Olsen fik en Bøde paa 50 Kr. og Pigen og hendes Kæreste en Bøde paa 30 Kr.
(Nordjyllands Social-Demokrat 15. november 1927).
Den hvide Neger i Landsretten i Dag,
Anklagemyndighederne syntes at Byretten tog for mildt paa ham.
Landsrettens 1. Afdeling skal i Dag behandle en Sag mod Oluf Olsen, kaldet Den hvide Neger.
Han indviklede sig for nogen Tid siden i en Sag om Værtshusuorden i en Kafe paa Vesterbro. Sagen fik dog en for ham saare uheldig Vending, idet han, der selv er en kendt Voldsmand, fik en ordentlig Omgang Klø af en stærk Slagter.
Maaske var det dette Forhold, der gjorde, at Byretten tog skikkeligt paa ham og nøjedes med at idømme ham en Bøde paa 50 Kr. Men Anklagemyndigheden mente, at dette var mildt, og appellerede Sagen til Landsretten.
(Klokken 5 (København) 2. februar 1928).
Olaf Olsen var stukket af til Hobro hvor han meldte sig selv og bad om at få afsonet straffen i Hobro Arrest. Det indvilligede Københavns Politi i april 1928. Han sad i Hobro Arresthus 1. marts til 1. maj 1928. Han giftede sig med kæresten Emma, der til stadighed forsøgte at få ham løsladt. Han rejste en del i udlandet, mens en pige passede hans forretning (hvilket bl.a. indebar prostitution). Inden det kom så vidt, var skilsmissen undervejs og en kendsgerning i 1932.
I 1930 flyttede han til en lejlighed i Gothersgade, hvor husspektakler ofte forekom. Parret havde en lejlighed i Knabrostræde som blev brugt til prostitution. Han fik 18 måneders tvangsarbejde på Sundholm. Han blev løsladt i 1932, kun for at blive kaldt til flere forhør hos politiet.
Det nyt navn (Olsen blev til Vildorf) og et nyt ægteskab hjalp ikke, Olaf var depressiv, græd og igen voldelig. Men hans kriminelle løbebane ser ud til at være stoppet i 1934. 1935 købte han et hus, Ishøj Bygade nr. 49 og slog sig ned som fjerkræopkøber.
I de følgende år blev han gentagne gange syg og indlagt på hospital, fik konstateret syfilis og hans mentale tilstand blev som følge af det stærkt forringet. Han døde af syfilis 3. stadium i sit hjem dem 16.4.1951. Boet blev opgjort til 65.908 kr og løsøret til 5.000 kr, hvilket var et højt beløb for den tid.
Olaf Olsens sag er grundigt gennemgået i 3 artikler i Personalhistorisk tidsskrift, se:
Personalhistorisk Tidsskrift 2012 nr. 2. Del 1
Personalhistorisk Tidsskrift 2013 nr. 1. Del 2
Personalhistorisk Tidsskrift 2013 nr. 2. Del 3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar