11 november 2023

Byens Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Det rigtige Billede af Bolignoden.
De, der ikke betaler Leje.

Magistraten har tilstillet Borgerrepræsentationen en Oversigt vedrørende Kommunens Husvildeafdeling, og i Mødet paa Torsdag vil Borgmester Christensen yderligere omtale Spørgsmaalet. Af Oversigten fremgaar, at Kommunen den 1ste April i Fjor maatte huse 2187 boligløse Familier, bestaaende af ialt 8688 Personer. I Aaret til 31. Marts i Aar afgik 733 Familier paa ialt 2875 Personer men der meldte sig til Gengæld 691 Familier med 2712 Personer saaledes at, Slutresultatet kun er bleven en Nedgang paa 42 Familier, og, naar der regnes med Personer, kun paa 33.

575 Familier, som pr 1. April i Fjor var under Kommunens Boligforsorg, betalte ikke I Aarets Løb har Situationen udviklet sig saa ugunstigt, at Husvildeafdelingen den 31. Marts i Aar havde 852 Familier, som ikke betalte; 204 Familier havde overhovedet ikke betalt Leje i hele det forløbne Aar.

Tidligere er Lejen bleven opkrævet en Gang ugentlig og dette finder endnu Sted for de Betalendes Vedkommende. Men paa Grund af den stærke Stigning at Antallet paa ikke-Betalende, maa disse nu møde paa Inspektørens Kontor og gøre udførligt Rede for deres Forhold. 131 Familier var næsten ikke til at faa til af møde hos Inspektøren; de maatte tilsiges gennem Overpræsidiet og trues med Mulkter, dersom de udeblev.

Med en vis Vemod tænker man tilbage paa Tider, vi oplevede for 8-10 Aar siden, da der næsten ingen Husvilde var, 1ste April 1910 for Eksempel husede Kommunen kun 14 Familier med ialt 71 Personer.

(Aftenbladet 3. maj 1924)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar