Folketællingen og Skolelærerne. (Efterskrift til Politivennen)

Igjennem Offentligheden erfares, at det har været paatænkt at anvende til Skolelærerne 10,000 Rd. som Erstatning for Arbeidet ved Folketællingen.

Danmark har omtrent 3000 Skolelærere, og Honoraret til hver vilde altsaa blive 3 ½ Rd., hvilket dog altid kunde være til Anskaffelse af et Par Støvlefødder. Skjøndt nu et saadant Honorar ikke synes at være Overdrevent, seer man dog, at der har løftet sig stemmer derimod. For dem, der ikke kjende Arbeidet og Besværligheden ved Optagelsen af en Folketælllngsliste, turde det maaskee være interessant at erfare, at der til dette Hverv, paa sine Steder, som til Er her, behøves 14 Dage. Dette synes maaskee utroligt, men er dog Sandhed; thi deels er Distriktet meget spredt og stort - idet det omtrent tæller 2000 Sjæle, og deels kan Befolkningen ikke med nogen Sikkerhed træffes førend hen paa Eftermiddagen. Man skulde saaledes fristes til at mene, at det omtalte Vederlag ikke var for stor Opmuntring for et Arbeide, der overalt i Vinterens strengeste Tid er meget besværligt. Man spadserer fra Dør til Dør, og fra den ydre Kulde træder man undertiden ind i Armodens Boliger, i fugtige Huller, og hvad der optegnes, er man senere nødt til at reenskrive.

Der er ganske vist heller ikke tilstrækkelig Grund til at lægge Folketællingen midt ind i Vinterens Hjerte - der desuden er den bedste Skoletid. Et Spørgsmaal er det ogsaa, om skolelæreren har - jeg skal ikke sige bør have - Forpligtelse til at paalægges Tællingen, saavelsom andre statistiske Meddelelser, naar saadanne falde ind. Hermed mener jeg nu ingenlunde, at nogen Lærer bør vægre sig ved i saa Henseende at komme Autoriteterne imøde; men jeg troer dog, som sagt, at det er meget problematisk, om maa kan byde ham - bede er en anden Sag - at udføre dette Arbeide, der virkelig for den aldrende Lærer yderst trykkende. Det falder mig ved denne Leilighed ind, at en Embedsbroder i mit Nabodistrikt fik, som han selv sagde, sin Helsot under Udførelsen af denne Gjerning sidst. Jeg er, Gud være lovet, hverken svag eller afkræftet, mindre belastet med Penge; men, vil Nogen paatage sig forsvarlig at expedere Folketællingen for mit Vedkommende, giver jeg gjerne en Saadan 10 Rd.

Dette lille Bidrag til Belysning af Sagen. Inden jeg faaer denne Artikel indsendt, læser jeg i "Fædrelandet" en Afhandling om samme Materie fra en Landsbypræst. Tonen i denne aander en ikke ringe Uvillie imod Lærerstanden, hvilket er mig saa meget mere paafaldende, som det er notorisk, at Skolelærere pleie at have deres bedste Talsmænd netop iblandt de Gejstlige, og i dette Tilfælde har, saavidt jeg veed, endog Danmarks gejstlige Primas, Biskoppen, talt Lærerstandens Sag. Dette være nu, som det vil; men Artiklen lider af nogle faktiske Urigtigheder, som bør imødegaaes. Saaledes siges, at Skolelæreren gives Ferie i nogle Uger for at tælle. Dersom denne Fremstilling var sand, - og nødvendigviis maatte være det, - saa var Folketællingen, udført af Læreren, en blodig Synd imod Undervisningen. Men Faktum er, at Skolen ophører i nogle Dage for Folketællingens Skyld. Her, hvor jeg sagde, at vi brugte omtrent 14 Dage, læse vi i Reglen i den Tid, vi ikke kunne tælle. Den Insinuation, at Læreren spadserer omkring og "tager hvad der kan falde", er saa udelikat, at jeg virkelig undrer mig over, at en Præst vil fremsætte den - jeg skal slet ikke tale om det harcellerende "Herregud, vi ere alle Mennesker".

Hvorledes Hr. Pastoren har faaet Ordet "incommensurabel" (om Vederlag for Arbeidet) til at forvilde sig herhen, for staaer jeg ikke; thi jeg finder, at Vederlag og Slid ere aldeleles kommensurable Størrelser. Ved at læse længere hen i Artiklen seer jeg vel, at det er Skolepengene der piner Forfatteren ligesom Provstetaskens Ophør og det dermed forbundne af ham saakaldte Vrøvl.

Det eneste Sande og Sunde, jeg øiner i den nævnte Artikel, er, at Præsterne burde være fritagne ogsaa for denne verdslige Gjerning, som, om den end ikke er et "Hundearbeide", dog afdrager ham fra have vigtige Kald, der foresten - man tillade mig det - ikke er vigtigere end Lærerens; thi de ere jo vistnok Sødskende, da de begge have Menneskehedens Forædling til Formaal.

Er det hundsk at classificere og sætte Prikker, hvad er det saa veed denne Leilighed at agere hvad Mange kalde Pottekiger, og hos Nogle møde Mistænksomhed, hos Andre Ømfindtlighed, naar de de skulle opgive deres Alder. Og alt dette maa Læreren finde sig i, saa han i den Henseende nok kunde være tjent med at skifte Rolle med Præsten. Men jeg iler med at slutte og erklære, at dersom denne "Landsbypræst" virkelig er en Præst (hvilket jeg næsten tør benegte), da er han en Undtagelse fra de fleste Præster, der neppe vilde falde paa som Vehikel for deres Udtalelser at gjøre "Landsbydegnen" til Syndebuk.

Sundbyøster Skole paa Amager, den 4de Januar 1860.

R. H. Th.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. januar 1860).