Flensborg, 22. januar. De danske aviser vil utvivlsomt være fulde af usande meldinger om den hændelse der allerede i går blev nævnt ved den middag som den kongelige kommissær holdt til ære for stænderforsamlingens medlemmer - som i øvrigt ikke vil forblive uden konsekvenser - nemlig ved at stille de danske gæsters opførsel, løjtnant H. og kammerater, i et gunstigt lys; det burde derfor være værdifuldt at høre et øjenvidnes beretning om denne hændelse - som samtidig giver karakteristiske beviser for situationen for de tyske repræsentanter for hertugdømmet Slesvig. Lige fra starten af receptionen kunne de tyske repræsentanter der som bekendt udgør det store flertal i stændermødet "trods dette og alt det" konstatere, at kommissæren havde inviteret et bemærkelsesværdigt stort antal danske gæster til middagen; Resultatet heraf blev at det tyske indslag i salen blev reduceret til et meget uskønt mindretal, en omstændighed der allerede ved receptionen havde sine virkninger med hensyn til sproget og tonen der straks gjorde sig gældende som det dominerende i selskabets omgangstone. Den tyske side havde udtrykt ønske om at arbejde med nordslesvigerne, om at bevare det venskabelige forhold til de danske repræsentanter og samtidig forsikrede at de ville gøre en oprigtig indsats for helt at undgå enhver sag der kunne forårsage uenighed i forsamlingen. Men Lauritz Skau stod op til danskernes fortsatte bifald for at holde en skåltale som ikke var helt forstået, men blev stærkt afvist af de tilstedeværende tyske parlamentsmedlemmer. Rådmand Thomsen von Oldensworth hilste enhed velkommen, "selv om dansk side desværre allerede ved denne lejlighed havde gjort det klart, at fred og enhed ikke var tilsigtet." Selskabet rejste sig herefter, hvorpå Thomsen uden tilsyneladende grund blev personligt forulempet af to tilstedeværende danskere der ubemærket havde henvendt sig. Sagen var så alvorlig at den kongelige kommissær så sig nødsaget til at fungere som mægler, hvilket han lykkedes i en sådan grad at de pågældende herrer blev tilskyndet til at bede stændermedlemmet om tilgivelse for denne gang. Ikke desto mindre mødte der den følgende morgen en brevbærer op på vegne af en af disse herrer der siges at være knyttet til den lokale generalkommando som løjtnant, for at kræve undskyldning af Thomsen, hvilket dog fik afslag fra sidstnævnte pga. omstændighederne, da han ikke har identificeret sig som fornærmeren, men derimod som den krænkede, og han havde også allerede modtaget sin modstanders undskyldning, hvorpå det nu afhænger af ham at gøre hvad han synes er godt. Brevbæreren gik så derfra ved at give Thomsen skylden for denne erklæring og tilføjede samtidig truslen om, at han fra nu af skulle tillægge ham alle yderligere konsekvenser som en sådan udtalelse ville medføre. Sagen giver indtryk af at militæret og de lokale danske ansatte planlægger at terrorisere medlemmerne af stænderne med tysk nationalitet på en planlagt måde. Som følge heraf har de tyske medlemmer nu haft et møde og en deputation bestående af præsidenten, provst Otzen, hofjægermester v. Ahlefeldt af Lindau, Grev Baudissin af Knoop og godsejeren Schmidt-Friedensthal, sendt til den lokale kommissær for at opnå undskyldning af ham for den fornærmelse, som den deputerede Thomsen har lidt. Dette formål er ifølge beretninger endnu ikke nået, og der er derfor opnået enighed om den videre adfærd, der nu vil blive iagttaget, især med hensyn til den kongelige kommissær.
Flensburg, den 22. Januar. Die dänischen Blätter werden ohne Zweifel durch unwahre Berichte über den bereits gestern erwähnten, bei dem Diner, das der königliche Commissar zu Ehren der Mitglieder der Ständeversammling gegeben hat, stattgehabten Vorfall - der übrigens, wie es scheint, nicht ohne Folgen bleiben wird - das Betragen der Dänischen Gäste, namentlich des Lieutenants H. und Genossen, in einem günstigen Lichte dazustellen suchen; es dürfte daher von Werth sein, das Referat eines Augenzeugen über diesen Vorfall - der zugleich einen charakteristischen Beleg über die Situation der Deutschen Abgeordneten des Herzogthums Schleswig liefert - zu hören. Gleich bei'm Empfange konnten die Deutschen Abgeordneten, die bekanntlich in der Ständeversammlung "trotz dem und alle dem" die überwiegende Mehrheit bilden, bemerken, dass der Herr Commissar zu dem Diner, eine affallend grosse Zahl Dänischer Gäste zugezogen hatte; die Folge hiervor war, dass das Deutsche Element im Saale zu einer sehr unansehnlichen Minorität herabgedrückt wurde, ein Umstand, welcher bezüglich der Sprache und des Tones, die in der Gesellschaft sich sofort als die herschenden geltend machten, schon bei'm Empfange seine Wirkungen zu äussern nicht verfehlte. Nachdem man von Deutsche Seite den Wunsch geäussert, mit den Nordschleswigschen, resp. den Dänischen Abgeordneten freundschaftliche Beziehungen zu unterhalten, und zugleich die Versicherung ausgesprochen hatte, dass man aufrichtig bemüht sein werde jede Veranlassung, welche geignet sein könne einen Misston in der Versammlung hervorzurufen, gänzlich zu vermeiden, erhob sich Lauritz Skau, um unter fortgesetzten Beifallsbezeugungen von Dänischer Seite eine Trinkrede zu halten, welche zwar nicht völlig verstanden wurde, jedoch für die anwesenden Deutschen Abgeordneten entschieden gemissbilligt wurde. Der Rathmann Thomsen von Oldensworth brachte hierauf der einigkeit ein Hoch, "obgleich man Dänischerseits leider bei dieser Gelegenheit bereits schon zu erkennen gegeben dass Fride und Einigkeit nicht beabsichtigt werde". Damit erhob sich die Gesellschaft worauf Thomsen ohne vorliegende Veranlassung von zwei anwesenden Dänen, die sich ihm unbemerkt genähert hatten, persönlich insultirt wurde. Die Sache so ernsthaft, dass der königliche Commissar sich genöthigt sah als Vermittler aufzutreten, was demselben in so weit gelang, dass die gedachten Herren sich bewogen fanden den Rathmann für dies mal um Verziehung zu bitten. Dessungeachtet erschien am folgenden Morgen für den einen dieser Herren, der als Lieutenant bei dem hiesigen Generalcommando attachirt sein soll, ein Cartelträger, um von Thomsen Satisfaction zu fordern, die von diesem letztern jedoch den Umständen nach verweigert wurde, da er sich nicht als Beleidiger, sondern als den Beleidigten betrachte, überdies auch bereits die Abbitte seines Gegners empfangen habe, worauf es nunmehr von ihm selber abhange, zu thun, was er für gut finden werde. Der Cartelträger entfernte sich hierauf, indem er Thomsen für diese Erklärung verantwortlich machte und zugleich die Drohung hinzufügte, dass derselbe alle weitern Folgen, die solche nach sich ziehen möchte, fortan sich selbst zuzuschreiben haben werde. Die Sache hat daher hiernach allerdings den Anstrich, als ob is von Seiten des Militärs und der hiesigen Dänischen Angestellten darauf angelegt sei die Ständemitglieder Deutscher Nationalität planmässig zu terrorisiren. Die Deutschen Mitglieder haben nun in Folge dessen eine Zusammenkunft gehabt und eine Deputation, bestehend aus dem Präsidenten, Probst Otzen, dem Hofjägermeister v. Ahlefeldt auf Lindau, dem Grafen Baudissin auf Knoop und dem Gutsbesitzer Schmidt-Friedensthal, an den koglichen Commissar abgeschicjt, um sich von ihm Genugthuung für die dem Abgeordneten Thomsen widerfahrne Kränkung zu erwirken. Dem Vernehmen nach ist dieser Zweck bis jetzt nicht erreicht worden und man hat sich deshalb über das weitere Verhalten, das nunmehr namentlich mit Bezug auf den königlichen Commissar zu beobachten sein werde, geeinigt.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 25. janur 1860)
Avisen havde ret i danske aviser ville bringe en anden version. "Dagbladet" (28. januar 1860) oplyste at løjtnanten hed Satrup, og citerer Flensburger Zeitung for at Thomsen skulle have givet løjtnanten en ørefigen. "Fædrelandet" en anden. En mere afbalanceret version fandtes i Aalborg Stiftstidende:
Etter en yderligere Beretning i "Alt. M." var Enighedsbrudet ved og efter Bordet hos den kgl. Commissarius fremægget ved en spydig Skaaltale af Amtsforv. Skau, hvis "tilsigtede Malice" ogsaa Krüger-Beftoft havde indrømmet, og hvorpaa Thomsen- Oldensworth med stærk Bebrejdelse til Skau havde udbragt en Skaal for Enighed trods Uenigheden. Da man gik fra Bordet var det da, at en Lieutenant og, tilføies der, en Architect insulterede Thomsen personligt. Den kgl. Commissarius søgte at tilvejebringe Fred, hvad ogsaa lykkedes ham. Men næste Dag indfandt sig en Officeer hos Hr. Thomsen for at denne i sin Kammerats Navn at forlange Oprejsning. Th. erklærede, at han ikke forstod denne Begjæring. Som Enhver veed, havde hin Lieutenant bedet ham om Forladelse; allsaa kunde der fra hans (Th.'s) Side ikke være Tale om nogen Oprejsning. Hvis det var Meningen kun at søge Tvekampe, saa maatte han hertil erklære, at han ikke var kommen for her at slaaes med Lieutenanterne. Cartelbringeren gjorde herpaa paa sin Side, komisk nok, Th. ansvarlig for Følgerne af denne Erklæring og gik. Thomsen meddeelte denne Begivenhed til de i Gjæstgivergaarden netop samlede Stænderdeputerede, der strax valgte tre Herrer af deres Midte, som med Stænderforsamlingens Formand i Spidsen begav sig til den kgl. Commissaruis og erklærede for ham, at det under disse Omstændigheder vilde for det tilstedeværende Fleertal af Deputerede først da være muligt atter at betræde Stændersalen, naar hin Officeer fjernedes eller droges til Ansvar for sin Opførsel. Som Svar paa denne Erklæring modtog Formanden endnu samme Aften en Skriv, fra den kgl. Commissarius, hvori tilmeldtes, at Lieutenanten, paa Foranstaltning af den General (altsaa Meza), som hvis adjudant han havde været med ved Bordet, var bleven fængslet. Paa Thomsens Begjæring henvendte imidlertid d'Hrr., som havde været virksomme i Sagen, sig, om ogsaa modstræbende, hos Generalen om Lieutenantens Frigivelse, idet Thomsen erklærede, at han for sit Vedk. var fuldkomment tilfredsstillet ved de trufne Forholdsregler. Forøvrigt er der ang. det af Lieutenanten udviste Forhold strax indgivet Beretning til Krigsministeriet.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 28. januar 1860).
Se også indslaget om forsøget på at udelukke Thomsen-Oldenswort af rigsrådet, samt kampagnen mod Krüger desangående.
Løjtnant Sattrup blev ifølge "Flyveposten" forflyttet til Odense. Han var general Ræders adjudant i Flensborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar