Ministeriet for Slesvig udsendte den 9. januar 1861 et patent, der ophævede forældres pligt til at lade deres børn konfirmere i den sognekirke hvortil de hørte. Det betød at de nu kunne sende børn til forberedelse og konfirmation fra et dansk sogn til et tysk og omvendt. Velsignelsen kunne nu ske i det sprog der ønskedes, men forberedelse og eksaminationen skulle foregå på dansk. Ministeriet Hall fastholdt at Slesvig var dansk land og at det danske sprog skulle have forrang i de blandede distrikter. Patentet blev det sidste den danske regering foretog i sprogsagen før 1864.
Den 7. februar erklærede den tyske forbundsdag overfor den danske regering at den ville foretage en forbundseksekution hvis ikke forbundsbeslutningen af 8. marts 1860 blev efterkommet.
Uddrag af lord Russells tale i det engelske underhus, den 12. april 1861.
Det forekommer os, at i Stedet for at tilbageføre dette indviklede Forhold, vilde Spørgsmaalets retfærdige Afgjørelse i Virkeligheden bestaae deri, at Kongen af Danmark fuldt og ærlig gjorde, hvad han har lovet, navnlig behandlede begge Nationaliteter, den tydske og den danske, ligelig med Hensyn til Confirmation, Skoler og Gudstjeneste i Kirker, og at der med Hensyn til saadanne Forhold blev en fuldkommen Lighed mellem begge Nationaliteter i Slesvig. Dette vilde ikke alene være ærligt og redeligt imod den tydske Befolkning, men det synes mig ogsaa aabenbart at maatte være Kongen af Danmarks Politik, at hans tydske Undersaatter skulle være lige saa tilfredse med hans Regering, som hans danske. Alle de Underretninger, som have naaet os med Hensyn til Slesvig, bringe mig til at troe, at skjønt der er mange Klager af en egen Art, saasom at man for at blive examineret til Confirmation maa have lært det danske Sprog, samt at Geographi og Astronomi blot læres i dette Sprog - skjønt de tydske Beboere af Slesvig klage over saadanne Ting, saa ønske de dog i Almindelighed ikke at forenes med Tydskland, men at forblive Kongen af Danmarks Undersaatter. Da Forholdet er saaledes, synes det mig snarere at være et Detailspørgsmaal, som kan afgjøres af Kongen af Danmark efter retfærdige og billige Principer, end en Sag, som kunde forvandles til en Kilde til Strid mellem Tydskland og Danmark. Dersom denne Strid opstaaer, kan Ingen sige, til hvad Følger den vil lede, om ikke den Uvished, som hersker med Hensyn til Grændsen, kan lede til en Krig mellem de to Nationer. Jeg har fremstillet Sagen saa upartisk, som jeg kan; jeg troer, der er megen Ret i begge Parters Fordringer, samtidig med, at der er betydelig Overdrivelse og Mangel paa forsonlig Stemning paa begge Sider. Men det vilde være en meget stor Ulykke for Europa, og vilde lede til andre Farer, dersom der som Følge af denne Uenighed skulde opstaae en Strid, der kunde angribe Danmarks Integritet og Uafhængighed. Jeg troer ikke, at dette er et Spørgsmaal, hvorved dette Land kan være ligegyldigt. Jeg har hidtil bestræbt mig for al bruge Hds. Majestæts Regerings Indflydelse til Gunst for Freden, og jeg stoler paa, at Huset vil være af den Mening, at det var en Pligt for Regeringen som Tydsklands og Danmarks Ven at handle saaledes og at bestræbe sig for en venskabelig Afgjørelse af et farligt og ophidsende Spørgsmaal, samtidig med, at den derved befordrede Fredens Interesse i Europa.
(Hør! Hør!).
(Fædrelandet 16. april 1861).
Preussen foreslog i maj 1861 at løse striden ved at dele Slesvig, men det blev afvist fra dansk side.
I distrikterne med blandet kirke- og skolesprog anmodede næsten alle forældre om at deres børns konfirmation foregik på tysk. De er nu berettiget til dette krav som følge af de indrømmelser der er givet på anmodning fra England. Den danske regering og presse ser nu ud til at ville lade deres vrede gå ud over prædikanterne i disse områder som bestemt ikke har skylden. Det blev for nylig sagt om en af dem at han skulle forsvinde eller blive afsat. - Et i Hamborg nyudgivet blad, "Norddeutscher Grenzbote", læses og distribueres uforstyrret i nogle egne af landet, men i andre konfiskeres det uden videre af de underordnede embedsmænd, og det slesvigske ministerium bekræftede disse foranstaltninger. På en af de frisiske øer på Slesvigs vestkyst findes en dansk postmester hvis indsigt endda rækker så vidt at han fornemmer tendenser i Leipziger Illustrirten Zeitung, denne bibelprimer for voksne, til at svække slesvigernes tilknytning til Danmark og deres danske kongen. Derfor synes han det er en god idé at beholde de indkomne eksemplarer for sig selv. Abonnenterne der var fast overbevist om at Illustrirte Zeitung ikke ville indeholde noget højforræderi, og at hvis dette var tilfældet, ikke postmesteren, men politimyndigheden havde ret til at konfiskere, klagede til det slesvigske ministerium. De fik dog det svar fra ham at postmesteren havde handlet helt rigtigt, og at den pågældende avis ikke længere ville blive givet dem i fremtiden.
In den Districten mit gemischter Kirchen- und Schulsprache haben fast alle Eltern verlangt, dass die Confirmation ihrer Kinder in deutscher Sprache geschehe. Zu diesem Verelangen sind dieselben nämlich jetzt in Folge der auf Andringen Englands gemachten Concessionen berechtigt. Ihren Aerger hierüber scheint die dänische Regierung und Presse jetzt an den Predigeern dieser Gegenden auslassen zu wollen, an denen doch wahrlich nicht die Schuld liegt. Von einem derselben hiess es neulich, er werde abgehen müssen oder abgesetzt werden. - Eine in Hamburg neu erschienene Zeitschrift, "Norddeutscher Grenzbote", wird in einigen Theilen des Landes ungestört gelesen und verbreitet, und andern jedoch von den Unterbeamten ohne weiteres confiscirt, und das schleswig'sche Ministerium bestätigte diese Massregeln. Auf einer der friescischen Inseln an der schleswig'schen Westküste ist ein dänischer Postmeister, dessen Scharfsinn sogar soweit geht, dass er in der Leipziger Illustrirten Zeitung, dieser Bibelfibel für Erwachsene, Tendenzen wittert, die geeignet sind die Anhänglichkeit der Schleswiger an Dänemark und ihren dänischen König zu erschüttern. Er findet es desswegen für gut, die ankommenden Exemplare für sich zu behalten. Die Abonennenten, in der festen Ueberzeugung, dass doch die Illustrirte Zeitung keinen Hochverrath enthalten werde, und dass wenn dies dennoch der Fall, nicht der Postmeister, sondern die Polizeibehörde das Recht der Confiscation habe, wandten sich beschwerend an das schleswig'schen Ministerium. Von diesem erhielten sie indessen die Antwort, dass der Postmeister vollständig recht gehandelt habe und dass die gedachte Zeitung ihnen in Zukunft nicht mehr verabfolgt werden würde.
(Die Zeit : Tageblatt für Politik, Handel und Wissenschaft. 10. juli 1861)
8. oktober 1861 udkom en bekendtgørelse for hertugdømmet Slesvig som forbød at holde ugebladet Norddeutscher Grenzbote.
Illustrirte Zeitung udkom 1843-1944 i Leipzig, på linje med The Illustrated London News og L'Illustration (Paris). Forgængere for billedbladene. Det er i dag en vigtig kilde til historie og kultur, ligesom politik og hverdagsliv. Billedarkivet er på over 300.000 illustrationer.
Hvad "Confirmationspatentet" af 4de Jan. for Slesvig angaaer, oplyser Paster Graae i "Fdrl." (Nr. 169), at de "to Acters" Adskillelse i og for sig ikke er Andet end hvad der i mange Aar har fundet Sted i Flensborg, Adelby og flere Steder, hvor Overhøringen skeer om Onsdagen ved Fastegudstjenesten, hvorved der, naar der er mange Confirmanter, vindes mere Tid til Prøven, uden at Menigheden trættes ved for mange Ting paa een Gang, og hvorved Konfirmanderne selv vinde mere Ro og aandelig Frihed til paa selve Confirmationsdagen at kunne hengive sig til den hellige Handling uden at adspredes ved de mange Spørgsmaal eller forstyrres af Frygten for ikke at kunne svare godt nok. Derrimod vil G. ikke lade den Grund for Adskillelsen gjælde, at "Examen" var en Skolesag, konfirmationen en kirkelig Handling; ligesom konfirmationsforberedelsen danner den kirkelige Modsætning til den egentlige Skolegang, saaledes er Konfirmandernes Overhøring i Kirken ligefrem en kirkelig Modenhedsprøve, der for Menigheden, som saadan, aflægges til et Vidnesbyrd om, at de Unge saaledes have hørt om Christus, at de kunne aflægge den gode Bekendelse for mange Vidner, hvorfor ogsaa Konfirmanderne mange Steder og navnlig i Kongeriget i forvejen ere udskrevne af Skolen ved en ordentlig Skoleexamen. G. angriber stærkt Patentets § 2, som bestemmer, at, naar "Vedkommende" (Forældrene) forlange det, skulle Børn, som i Skolen udelukkende ere underviste paa Dansk, til konfirmation forberedte paa Dansk og i Menighedens Nærværelse for konfirmationen overhørte paa Dansk, "confirmeres" paa Høitydsk (hvori de kun have havt Underviisning i høist 4 ugentlige Timer og som de derfor, naar det tales, slet ikke eller kun deist ufuldkomment forstaae) af den samme Præst, som hidtil kun har talt Dansk til dem, og i den samme Kirke, hvor de lige nylig have lagt for Dagen, at de have lært deres Christendom paa Dansk. Det er jo dog Børnene, og ikke deres Forældre, som skulle bekræfte deres Daabspagt og bekræftes i den, og Bevidne skulle paa Confirmationsdagen ikke blot aflægge Løftet med et Ja, men ogsaa høre Evangelium saaledes, at de opløftes derved i Løftets hellige Øieblik; men det kunne de Dansk- eller Danskplattydsktalende Børn ikke, der ere underviste paa Dansk. Patentet har ikke tilfredsstillet de Tydsksindede, men blot givet dem Blod paa Tanden; de fordre nu kun saa meget heftigere, at deres Børn, som nu maae konfirmeres paa Høitydsk, ogsaa i Skolerne skulle undervises og af Præsterne forberedes og overhøres paa Høitydsk, og at Sprogrescriptet, dette Slesvigs nye Dannevirke, skal, sløifes og Høitydsken igjen throne i det danske og plattydske Angels og andre "blandede" Districters Skoler og følgelig ogsaa i deres Kirker. Og de Dansksindede derover Patentet Modet, idet Fodfæstet tages fra dem, saa at de endnu vanskeligere end førhen kunne modstaae Storbøndernes trykkende Terrorisme. Graae klager over, at der ved Patentets Udstedelse er brugt "en meget ukirkelig Fremgangsmaade", idet der ikke forud blev givet den slesvigske Biskop Lejlighed til paa Embedsvegne at afgive sin Erklæring over en i Kirkens indre Liv saa dybt indgribende Foranstaltning med Hensyn til en Handling, som man just vilde hævde Charakteren af "kirkelig". Det saa farlige Agitationsmiddel, som Patentets § 2 har givet det tydsksindede Parti i Hænderne, mener Graae, bør enten igjen betages dem eller, ifald det er umuligt, paa en eller anden Maade paralyseres, da ellers den Grundvold, hvorpaa der i 10 Aar saa heldigt var bygget i Mellemslesvig, let kan blive undergravet, han mener, at de Tydsksindede gjerne kunde lade sig nøie med Patentets § 3, som tillader Enhver, uden Tilladelsesbeviis af Præsten (hvilket iøvrigt bidtik meget sjelden og kun af ganske særegne Grunde er blevet nægtet) at lade deres Børn konfirmere udensogns, i Forbindelse med den nye Tilladelse til at lade Børnene privat undervise paa Tydsk.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 31. juli 1861).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar