Krigsinvalid berettiget til Tilskud. (Efterskrift til Politivennen)

Hof- og Stadretten paadømte den 30te Sept. en Sag - hvorunder Invalid Hans Nielsen Herringløse, der som Undercorporal ved 2det Jægere, i Slaget ved Fredericia blev saaret, saaledes at hans venstre Been maatte sættes af, og derefter blev tillagt Understøttelse som Invalid efter Loven af 9de April 1851, søgte Finantsminist. til at betale sig den ham fra 1ste Octbr. 1853 til 1ste October 1857 tilkommende Invaledforsørgelse med 452 Rd 80 Sk., uagtet han af Kunstakademiet var antagen til Portner ved Charlottenborg Slot, hvilket ikke skulde kunne betragtes som af Regjeringen ansat i en af Staten lønnet Bestilling, da i saa Fald den sseete Inddragelse af den ham tilstaaede Invalidforsørgelse var hjem, let ved Bestemmelserne i Invalidlovens § 15. Kammeradvokaten vilde have Udtrykket "Regjeringen" i den anførte Lovbestemmelse saaledes fortolket, at det betegner en administrativ Regjeringsmyndighed i Modsætning til en communal, ligesom de i nøieste Forbindelse dermed staaende Udtryk "i en af Staten lønnet Bestilling" skulde danne Modsætning til en af en Commune lønnet Bestilling. Det skulde man da ogsaa troe, maatte være efter Aanden i Loven, at da Staten lønner Kunstakademiet, saa maatte det ogsaa gjælde Portneren, hvad enten han har sin Bestikkelse af Kongen, en Minister eller Directeur. Han lønnes dog af Staten, d. v. s. Lønnen gaaer ud af Statens Lomme og skulde saa, efter Invalidloven, ikke gaae to Gange ud. Men Retten vilde ikke i nærv. Tilfælde anerkjende det som en af Staten lønnet Bestilling, "naar Beskikkelsen dertil ikke var skrevet ved Regjeringen", i Kongens eller vedk. Ministers Navn, eller stadfæstet af dem, og vilde "under ingen Omstændigheder hensove Directeuren under en saadan Stiftelse til Regjeringen", hvad rigtignok heller ikke synes os fornødent, naar det dog er vist at "Staten lønner" den ved Directeuren efter Fundatsen Beskikkede, hvorpaa man skulde synes det her ene maa komme an. Ellers ere jo endog de, som ansattes af Directeurer, langt mere begunstigede, end ved umiddelbar Regjerings-Ansættelse. Men efter Rettens Fortolkning beholdt desuagtet Invaliden Portnerbestillingeri og Invalidforsørgelsen, og fik paa en Maade baade i Pose og Sæk af Staten. Forsaavidt Kammeradvocaten dernæst havde formeent, at der ialtfald i bem. Invalidforsørgelse burde afkortes et Beløb af ialt 116 Rd., som under Forløbet af Citantens Ansættelse som Portner var kommet ham tilgode fra den overordentlige Invalidfond, da ansaae Retten denne Paastand for ubeføiet, naar hensees saavel til den Uafhængighed af hinanden, hvori denne Fond og den almind. Invalidfond ved L. 9de April 1851 § 36 ere stillede, som til de for Adgangen til Hjælp af den overordentlige Fond gjøldende Regler, jfr. §§ 32 og 33. Derimod fandtes 8 Rd. 1 Mk., som Citanten i Invalidforsørgelse for Oktober 1853 havde oppebaaret, selvfølgeligt at maatte fradrages det paastaaede Beløb. Som Følge af det anførte blev Invalid Hans Nielsen Herringløse ved Rettens Dom kjendt berettiget til at erholde udbetalt af den alm. Invalidfond 413 Rd. 5 Mk. med Renter 4 pCt. aarligt fra 10de Mai f. A., hvorhos Sagens Omkostninger ophævedes og Citantens Sagfører. Hr. Lindhard, tillagdes i Salair 15 Rd. af det Offentlige.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. oktober 1861).