Valgklagen fra Nakskov gaaer, eft. "Tiden", ud paa: 1) at der skulde være kjøbt Stemmer til Propr. Jensen. Man navngiver 5 Vælgere, som kjøbte af Skovrider Hansen paa Baroniet Juellinge til at stemme paa den som Valgt proclamerede Cand. jur. Jensen til Fredsholm og hvilket desforuden skal være skeet med 1 a 200 Vælgere. Ibl. flere Andre, der have kjøbt Stemmer for Jensen, nævnes ogsaa Propr. Jessen, som betalte "sine Huusmænd" derfor. "Og Huusmand Knud Andersen troer at kunne have faaet 5 Rd. af Propr. Nyholm for at stemme paa Jensen; men da hin svarede denne: "at han ikke vilde stemme paa Jensen hverken for 10 eller 20 Rd.", blev han fri for Paatrængenhed." Klagerne (547 Vælgere) henstille til Thinget, hvorvidt det derhos finder Anledning til at lade undersøge, om der er Sandhed i det i Kredsen meget udbredte Rygte, at Valg-Bestikkelser have fundet Sted i et meget større Omfang, og ikke blot fra enkelte Sider. - Men selv naar man holder sig til det Anførte, vil Thinget vistnok mindes, hvad Rigsdagsmanden for Mariebo Amts 4de Kreds (Cultusmin.) yttrede desangaaende i 10de Samling (Folkethingstid. S. 75)." Dernæst anføres, "at der ligeledes har fundet Valgtrudsler Sted, idet Skovrider Hansen paa Baroniet Juellinge truede endeel Skovarbejdere med, "at hvis de stemte paa Gaardmand Ludvig, saa skulde de ikke faae meer Arbeide i Baronens Skove". Paa Valgdagen truede Propr. Jessen Huusm. Niels Svendsen med, "at hvis han stemte paa Ludvig, skulde han med Familie til 1ste Mai blive sat ud af sit Leiehuus". Propr. Frederiksen yttrede i Fleres Paahør til sin Smed, J. Hansen: "Du skal miste mit Arbeide, naar Du stemmer paa Ludvig". Under Afstemningen yttrede Proprietair Ernst til sin Huusmand Ole Normand: "Du vovede alligevel at stemme paa Ludvig; jeg skal tale med Dig imorgen, Din - ". Klagerne "fremhæve blot disse Træk for at forstaaeliggjøre den Stemning, der herskede under selve Valghandlingen". Endv. ankes der over Valgformandens (Byfoged Justitsr. Brücker's) og den øvrige Valgbestyrelses Forhold, endelig over formeentlig upassende Færd, udviist af Personer udenfor Valgbestyrelsen. Formanden havde nemlig sluttet Valglisterne for Nakskov og Halsted (hvis Afstemning foregik paa Raadhuset) til forskjellige Tid. De øvrige Landsognes skriftlige Afstemning foregik i forskjellige Localer, spredte over hele Byen. Her sluttede og underskrev de enkelte Valgbestyrelses-Medlemmer eller Listeform (lovstridigen) deres Lister paa egen Haand Kl. 2 a 3, hvorved Ludvig tabte mange Stemmer. Og ved Halsted Sogn var der endnu flere Vælgere tilstede, som forlangte at stemme, hvilket nægtedes dem af Formanden, som ikke destomindre tillod Nakskov By at fortsætte Stemmegivningen henved 2 Timer senere. (Denne Tid blev benyttet til at hente Vælgere fra Byen, for at stemme paa Jensen). Dette hans lovstridige Forhold, for hvilket kan føres Beviis, hører ligeledes til dem, Folkethinget tidligere har paatalt, og Klagerne henvise i den Anledning ogsaa til Yttringer af den nuv. Cultusmin. og af Red. Hansen (Rigsdagstid., i 10de Samling, Side 1030 og 1043-44). Fremdeles har Valgformanden undladt at efterkomme, hvad Loven § 34 sidste Passus paabyder: fra Valgtribunen at opfordre de tilstedeværende Vælgere til at afgive deres Stemmer, før han erklærede Stemmegivningen for sluttet. "Da Valgbestyrelsen formodentlig har valgt sin Formand i Tillid til hans juridiske Kjendskab til Loven, er det saa meget mere paafaldende at træffe slige Forsømmelser hos en af Statens lønnede Embedsmænd." "Naar Formanden har givet et saadant Exempel, vil Thinget lettere kunne fatte del næsten Utrolige, der er foregaaet ved enkelte af Valgprotocollerne. Enkelte Medlemmer af Valgbestyrelsen afsluttede egenmægtigt deres egne Lister og det til forskjellig Tid. Præsten i Sandby blev som Medlem af Valgbestyrelsen nødt til paa Fleres Opfordring at begynde Listeføringen paany Kl. 3, efter at han havde afsluttet den Kl. 2. Dernæst har man undladt at oplæse det i Protocollen Tilførte for den fratrædende Vælger. Følgen af denne Undladelse har da ogsaa viist sig i den grove Lovovertrædelse, for at bruge det mildeste Ord, at i Halsted Sogn er flere Gange Jensens Navn tilført, uagtet vedk. Vælgere stemte paa Ludvig. Denne Kjendsgjerning, som kan bevidnes af tre Navngivne, maatte, synes det os, ene være tilstrækkelig til at kuldkaste hele Valgets Gyldighed. Ved Siden heraf er det næsten af mindre Betydning, at Valgbestyrelsen har modtaget Stemmer paa Jensen af Ikke-Valgberettigede, hvilket saaledes gjælder om en Enkes 2 Sønner i Skovbølle, der som Gaardbestyrere ikke have egen Huusstand (Lovens 3), og om Proprietair Hastrups Kudsk samt en Mand i Villehusene, der har været straffet." Som en Vilkaarlighed, der er stridende mod Valglovens § 34 anden Passus, betegnes den Fremgangsmaade, der brugtes for de allerfleste Sogne, idet "man opraabte Listen fra først til sidst, istedetfor at lade Vælgerne selv træde til. Følgen heraf seer man let var den, at de, som kom for silde, maatte vente til hele Listen var færdig, og da Formandens Opraab undlodes, kunde man let blive aldeles forbigaaet, naar man ikke i Øieblikket var tilstede; dette var Tilfældet med Flere fra Birket og Vindeby Sogne, der af Listeførerne fik den Besked: "Nu har vi sluttet"." Endnu klages over et enkelt Medlem af Valgbestyrelsen. Sognefoged N. I. Heie af Kjøbeløv. Han optog først flere Stemmer af Personer, der ikke vare opførte paa Valglisten, men slettede dem ud igjen, da (!) Andre paa lignende Maade forlangte at optages. Derhos optog han atter paa Valglisten (efter hvad der for vist er berettet af Vælgere fra samme Sogn) Røgteren paa Marienberg, Gotfr. Rasmussen, der ikke har sin egen Huusstand, som stemmende paa Jensen. Som Medlem af Valgbestyrelsen 1858 nægtede han at modtage Stemmer paa Ludvig 2 Timer før Nakskovs Lister sluttedes, endog efter at han havde spurgt: "Hvem vil Du stemme paa?" Dette anføres, for at Thinget "kan see Vilkaarligheden i sit rette Lys, nemlig som gjentagen Partiskhed". Endv. forlanges Stemmelisten for Nakskov By underkastes et Eftersyn. "Man vil nemlig vide, at der er modtaget Stemmer paa Jensen af Nogle under 30 Aar, af Nogle, som have ræret straffede, af Nogle, som have nydt eller nyde offentlig Understøttelse (hvoriblandt skal være en Maler Schønberg), ja at Nogle have stemt 2 Gange. Desværre vil man ikke kunne faae constateret, hvorvidt det forholder sig saa, at der er modtaget Stemmer ved Sedler uden personligt Møde. Ialtfald ligner alt dette hele den øvrige Færd." Fremdeles klages over den Færd, der under Valghandlingen udvistes af Pastor Wegener fra Halsted. Han stillede sig nemlig hen imellem Valgbordet og de fremtrædende Vælgere, hvem han enkeltviis tiltalede som saa: "Du stemmer da paa Jensen." "Dig eller Dem kan jeg see paa stemmer paa Jensen!" Naar da En og Anden var af modsat Mening, skoggerloe han, tilføiende et: "saa! saa! naal! naa!", hvorefter han spurgte den Næste, men saaledes, at de der ikke stemmede med Præsten, maatte vente. (Denne Agitation af Præsten er dog ikke imod Valgloven.) Men hertil føiede Pastor Wegener, endskjøndt ikke selv Medlem af Valgbestyrelsen, "det ligefremme Overgreb, at paa hans Tilskyndelse blev der modtaget Stemmer paa Propr. Jensen af Folk, der ikke vare opførte paa Valglisten. De bleve indførte paa Stemmelisten og foreløbigt opskrevne paa et løst Stykke Papir. Dette kan deels bevidnes af 2 Mænd, deel vil en Undersøgelse af Halsted Sogns Valg og Stemmeliste oplyse dette". Endnu bemærkes, "at ved Horslunde Sogns navnlige Afstemning bleve flere Hartkornsbrugere tilbageviste, som ikke opførte paa Valglisten, heriblandt Brødrene og Huusmændene Chr. Bødker og R. H. Bødker; men efter omtr. 1½ Times Forløb blev det paa gjentagende Forlangende tilladt Sidstnævnte at stemme (der siges tilligemed flere Andre, som samme Dag skulle være blevne optagne paa Valglisten, da de vilde stemme paa Jensen). R. H. Bødker fortalte nu til Flere, at det til Slutningen var blevet ham tilladt at stemme, uagtet han ikke stod paa Valglisten; men da man senere forlangte hans Vidnesbyrd herom, undskyldte han sig med, at han ikke veed med Bestemthed, om han Valgdagen blev paaført Valglisten eller om han har stemt under en anden Mands Navn. Sognets Valg- og Stemmeliste vil oplyse dette." Efter denne Oversigt over endeel af de "beviislige Unøiagtigheder, Vilkaarligheder og ligefremme Lovstridigheder, hvormed Valghandlingen er foregaaet, alle til Gunst for den ene Kandidat og til Skade for den Anden", bestyrkes dette endnu mere ved de flere hundrede Breve, som en saakaldt: "Bestyrelse for Valglovens rette (!) Brug", der ikke er bosiddende i Kredsen og bestaaer af 3 af Stiftets største Godsejere, har ladet aftrykke og især ved alle Præsterne ladet omdele med behørig Paavirkning, af hvilke Breve herved som Bilag vedlægges 2 Aftryk. (Provst Nannestad lod endog sin Indflydelse for Jensen tilkjendegive ved Kirkestævne.) Til alt Foranstaaende anføres hvad der i Kredsen passerer som almindeligt Rygte: at Konsul (skal være Grosserer) Hage, Skibsbygm. Riddersborg, Møller Bay af Nakskov samt Proprietairerne Friis-, Ernst og Frederiksen have betalt deres Arbejdere og Huusmænd for at stemme paa Jensen, ja der siges endog, at selv denne har betalt sine egne Huusmænd for at stemme paa sig. Under hvilket Navn en saadan Betaling har stedfundet, om det kaldes "Dagløn" eller hver anden Benævnelse, er dette dog et Misbrug og en Tvang at udøve over den fattige Statsborgers frie Stemmegivning. Og vitterligt er det, at Forp. Frederiksen paa Valgdagen sagde til sin Huusmand Peder Pedersen: "Du skal faae lige saa meget for at stemme paa Jensen, som Du skal have imorgen for at slaae Kløver"; samt at Møller Bay sagde til sine Dagarbeidere: "Hvem som vil stemme paa Jensen, skal faae sin fulde Dagløn, men hvem som vil stemme paa Ludvig, skal ud at høste Hø." (Proprietairen repræsenterede altsaa Kløveren, Bonden det almindelige Hø). Endelig omtales en Begivenhed, "som paa en Maade sætter Kronen paa Værket: Da nemlig Valgets Udfald (?) forkyndtes, aabnedes den nærliggende Raadstues Vinduer, hvorfra et bestilt Musikcorps med æsende Instrumenter, udover de nedenfor staaende Vælgeres Hoveder, spillede Melodien; "Dansken har Seier vundet", "Tydsken (Bonden repræsenterede her "Tydskeren") sin Grav har fundet", som endeel af de paa Raadhuset Tilstedeværende istemte. Vi henstille, om det ikke var i høieste Grad fornærmende og saarende at anbringe saadanne Hentydninger overfor de 647 danske Mænd, der stemte paa Modparten og hvoraf Mange i Krigsaarene have blødt for Fædrelandet. Om endnu Vedkommende ikke let kan drages til Ansvar for slige upassende og krænkende Demonstrationer, haabe vi dog, at Thinget vil lade undersøge, med hvis Tilladelse en offentlig Bygning som Raadhuset er bleven benyttet til Sligt. Ialtfald troe vi, at dette Træk ikke burde lades uomtalt til Bedømmelse af den ophidsede Stemning, hvorunder Valghandlingen foregik, og som indtil det Sidste forledede den ene Part til Hensynsløshed i Valget af de Midler, hvorved man opnaaede at seire over den Modkandidat, der 14de Juni opnaaede det største Antal Stemmer, nogen falden Candidat hidtil har havt." Klagerne tvivle ikke om, at den Valgte ikke engang selv kan ønske paa den Maade at have Sæde i Folkethinget.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. oktober 1861)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar