Lægen J. H. Leunbach (1884-1955) er kendt for sit banebrydende virke som seksualoplyser, bl.a. agitation for at gøre svangerskabsafbrydelse lovlig. På disse områder var han langt foran sin tid. Han blev praktiserende læge i Ordrup 1922, i København 1925.
Han var fortaler for racehygiejne, ligesom socialdemokraten K.K. Steincke, som 1920 udgav "Fremtidens Forsørgelsesvæsen", der behandlede fremtidens socialpolitik. Den udtrykte samtidig den daværende racehygiejniske debat, og blev til praksis ved den store socialreform i 1933. Denne indeholdt to racehygiejniske love (1934-35) som lovhjemlede tvangssterilisation med henvisning til racehygiejniske årsager.
Den danske form for racehygiejne er blevet kaldt en "negative racehygiejne", dvs. et fravalg af afkom. Ud fra dette blev 1920erne til 1976 steriliseret 8.616 kvinder og 2.358 mænd kastreret, primært de åndssvage, sekundært sædelighedsforbrydere og sindssyge.
Teorierne udmøntede sig i 1920'erne på dramatisk vis: 1. Verdenskrig havde betydet et alvorligt fald i antallet af sunde unge mænd. Og kvinderne som begyndte at gøre oprør mod deres tilbagetrukne stilling i hjemmet, kunne udpeges som demoraliserede. Diagnoser for en sådan "degeneration" blev fx givet til kvinder der endte på Sprogø. Kvinders usædelighed (fx som udfarende og udfordrende part) blev koblet sammen med hyperseksualitet og erotomani.
Den i 1923 oprettede en ø-anstalt på Sprogø er behandlet her på bloggen. Anstalten skulle isolere disse kvinder pga degeneration og kønssygdomme mm.
Leunbach definerede i sin bog "Racehygiejne" (1923) hvem der havde negative arvelige egenskaber: "åndsvage, epileptikere og sindssyge, psykopater, folk med antisociale tilbøjeligheder eller med perverse drifter, kvartalsdrankere og andre alkoholister."
Leunbach var medarbejder på Social-Demokraten, hvorfra bringes nedenstående uddrag af hans artikler. På samme tidspunkt som han begyndte sit arbejde med bl.a. seksualklinikker. Han samarbejdede med Thit Jensen (der også var tilhænger af racehygiejne) og Foreningen for seksuel Oplysning (Leunbach var formand 1925-28).
Den "negative racehygiejne" stod i modsætning til Nazi-Tysklands "positive racehygiejne", altså ideen om at det skulle være muligt at fremavle mennesker med gode egenskaber, sidestillet med dyreavl.
Uddrag af Leunbachs artikel i Social-Demokraten 2.-3. marts 1924:
--- Vi ved nu som noget ganske sikkert at den tidligere Forestilling om Degeneration, hvorefter en oprindelig sund og kraftig Menneskestamme eller Slægt i Tidens forløb degenerer og tilsidst uddør er forkert. Og at Degenerationen udslettes ved en Blanding med sundt Blod, ved indgifte i sunde Familier - denne Forestilling er ikke blot forkert, men I høj grad skadelig.
Derimod ved vi i endnu højere grad end tidligere, at der findes degenererede Mennesker, som er farlige og skadelige for Samfundet og dets medmennesker, og at disse Egenskaber nedarves og forplantes videre fra Slægt til Slægt.
En Krydsning med en sund Familie vil kun bevirke, at Degenerationen ogsaa trænger ind blandt de sunde, men kan aldrig føre til Degenerationens Ophævelse.
Leunbach nævner her som eksempel den ofte brugte Juke-familie i USA
Degenerationen skyldes nemlig ikke Indavl. Den skyldes arveligt Anlæg. Hvis Anlæget findes hos begge Forældre, giver det sig et stærkere Udslag hos Børnene, end hvis det kun findes hos den ene. Derfor giver Indavl i en degenereret Familie daarligt Afkom.
---
Man har nu konstateret, at paa samme Maade som med Degeneration forholder det sig med mange Former for Sindssyge, Epilepsi og Aandssvaghed. Hos de allerfleste af disse Mennesker giver Anlæget sig ikke Udslag i udtalt Sindssyg dom eller Idioti, men derved, at Slægtens Medlemmer bliver drikfældige, aandelige Undermaalere, Fattiglemmer, Forbrydere, Prostituerede eller paa anden Maade falder Samfundet til Byrde.
Overfor alle disse arvelige Anlæg gives der kun et Middel, nemlig at forhindre dens Bærere I at forplante sig.
Leunbach anser især dette for en fare for arbejderklassen:
Derfor er ingen Klasser i højere Grad end Arbejderne interesseret i Racehygiejnen.
--- Der findes kun et Middel til i Fremtiden at befri Samfundet for disse Mennesker - og det er Racehygiejnen.
--- I det daglige, fredelige Liv spiller de nu ikke nogen større Rolle. De vil ofte være ufredelige og derved gøre sig alle til Uvenner og faar saaledes kun ringe Indflydelse. Men hvis der kommer Krig eller Revolution og andre Slags urolige Tilstande, saa kommer de ovenpaa.
Hensynsløshed, Initiativ og Evnen til at fiske i rørte Vande vil gøre sig gældende og bringe sin Mand frem i de revolutionære Bevægelser. De revolutionære Fraser er nemme at lære; og i den første Begejstrings Rus er alle Brødre; man tilgiver gerne tidligere Forsyndelser og tillader derfor disse Mennesker at faa en Indflydelse og Magt, som snart bliver i høj Grad fordærvelig for hele den revolutionære Bevægelse.
--- Racehygiejnen tager nu ikke kun Sigte paa de virkelige syge og degenererede Slægter og Stammer mellem Menneskene. Ligesom der findes udtalt sygelige og uheldige arvelige Anlæg, saaledes findes der ogsaa særlig sunde og gunstige Anlæg, som bevirker, at deres Bærere i højere Grad end andre Mennesker har Mulighed for at gøre sig gældende Indenfor Samfundet og gavne dette. Gode Egenskaber kan i en slet Sags Tjeneste komme til at gøre betydelig mere Skade end Gavn. Det er noget, som gør sig i høj Grad gældende i det kapitalistiske Samfund. Derfor er Anlægget dog i sig selv lige godt - men det kan blive noget vanskeligt at bedømme og vurdere det.
--- En endnu større Forbrydelse, racehygiejnisk set, har det kapitalistiske Samfund paa sin Samvittighed derved, at det tvinger de kulturelt værdifulde Mennesket til at indskrænke deres Børneantal stærkt, fordi de kun dermed kan opretholde deret sociale Niveau.
De mindre værdifulde Mennesker har hverken den Ærgerrighed eller den Indsigt, som er Betingelsen for at kunne begrænse Børneantallet frivilligt. De lader det blinde Tilfælde raade. Og som bekendt generer det blinde Tilfælde sig ikke for at lade Folk sætte baade 10 og 20 Børn I Verden.
Den Bevægelse, som i Nutiden er oppe for at indføre Begrebet frivilligt Moderskab og hænde Kvindernes Ret til selv at bestemme, hvor mange Børn, de vil bringe til Verden, er selvfølgelig i høj Grad berettiget; og den er direkte fremtvunget af de sociale Forhold. Den betegner et stort kulturelt Fremskridt fremfor den helt ukontrollerede Børneavl. Denne Bevægelse har tidligere mest gjort sig gældende i Overklassen, men er nu ogsaa begyndt at gribe om sig i Underklassen. Men hvor berettiget den end er, saa har den den uheldige Egenskab, at den kun faar de bedste Dele af Arbejderne i Tale og kun faar de værdifuldeste Slægter indenfor Underklassen til at indskrænke Børnetallet. Derfor bevirker den en direkte Udvælgelse af de kulturelt mindst værdifulde Slægter. Hertil kan en Racehygiejniker ikke være en helt passiv Tilskuer.
---
(Social-Demokraten 2.-3. marts 1924. Stærkt forkortet).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar