Det er en meget daarlig Tendentsløgn, naar en foregiven Indsender i Flensb. Av. drister sig til at beskylde os for, at vi skulde finde det høist forkeert, at man, idet man stryger Thomsen-Oldensworth fra Valglisten, berøver ham sin Frihed til at opløse Riget. At Th. selv skulde have en saadan Hensigt, er os ubekjendt; den vilde da vist ialtfald være meget uskadelig, og Beskyldningen for statsopløsende Tendents i absolutistiske og eiderske Organer, der selv maae eller ville splitte Staten, kunne vi i allermindst tage for gode Varer. Som Rigsraadsmedlem har han desuden givet Vidnesbyrd om, at han ikke vilde opløse Riget, idet han protesterede mod dets Afskjærelse ved Eideren og imod at Riget kan være repræsenteret uden Holsteen som samme Riges Deel. Men vi have i det Hele slet ikke med en Tøddel beskjæftiget os med Th.'s Sindelag eller med Strygningen af Hensyn til Personen som Politiker. At Thomsen er Stænderdeputeret, har været det uanfægtet i en Række Aar, og er Medlem af Rigets Raad, det er Alt nok til at godtgjøre hans Habilitet og det latterliggjør endog, at man nu, uden nogensomhelst ny Brøde, der selv kunde afficere hans Uberygtethed, stryger ham fra Valglisten. At man, efter det Blad, som vi have anført som Kilden for vor Meddelelse, henholder sig til en Adresseunderskrift for 11 Aar siden, som han endog selv ikke skal vide af, og hvis øvrige Underskrivere ikke ere betagne deres Valgret, kan, hvorledes det end maatte forholde sig med hans paastaaede Underskrift, efter Amnestien ganske vist ikke tale for en Strygning. I det Hele kan man efter Amnestien ikke i i Fortids-Contraventioner, som Staten ved Amnestie har erklæret at betragte som døde og magtesløse, begrunde nogensomhelst Strygning af statsborgerlige Rettigheder. Man udsætter endog, ved saadanne Strygninger af Vælgere og Valgbare - og disse ere jo foregaaede i stor Mængde i Slesvig, saa at Kongen har givet Klagere Ret i deres Klage herover, uden at det tog synes at have frugtet - den Forsamling, som skal være repræsentativ, for derved at forfalskes i sit Præg som Folkets Repræsentation. Derfor ansee vi baade Strygningen som vilkaarlig og politisk for Udtrykket af en falsk Politik, der kun leverer Modstanderne, og især den parlamentariske og Frihedens Modstandere, Vaaben ihænde istedetfor at afvæbne den.
Der klages i denne Tid over, at de slesvigske Embeder for Størstedelen ere besatte med Mænd fra Kongeriget, og der nævnes som Exempel, at af 31 kgl. Embedsbesættelser siden 1850 i Apenrade Amt faldt kun 5 paa indfødte Slesvigere. Det kan ikke miskjendes, at Embeder tillige ere Levebrød, og at det ikke gjør noget godt Indtryk, naar disse Levebrød besættes med Forbigaaelser dertil egnede Mænd fødte i Landsdelen selv. "Fordelen i Staten - bør, som Indfødsretten siger - kalde i dens Borgeres Lod". Ganske vist maa der i Begivenheder som de i 1848-50 være god Opfordring til en fuldstændig Omflyttelse af Embedspersonalet, og hvorfra skulde man tage nye Embedsmænd hvis ikke fra Kongeriget; men, naar da de pligtforglemmende skulde ombyttes med nye, burde man rigtignok være gaaet frem med større Forsigtighed, end skeet er; thi det er desværre ingen Hemmelighed, at der efter Krigen har fundet mange beklagelige Embedsbesættelser Sted i Slesvig. - Vi have i "Ret og Pligt" for 1859 erklæret det slesvigske Spørgsmaal for et "Embedsspørgsmaal" og ikke for er "Befolkningsspørgsmaal". Og det er desværre ganske vist, om man end nødigt tilstaaer det, at Skinsygen imellem Kjøbenhavns og Kiels Universiteter ikke har nogen ringe i Deel i Striden imellem Dansk og Tydsk i I Slesvig, thi Embeder ere for Universitetet det Samme som Opland for Kjøbstæder. .. Slesvigs ejendommelige Stilling, hvor Dansk og Tydsk er ligeberettiget, tjenes vistnok bedst derved, at i der saa lidt som muligt propageres hverken fra - Syd eller Nord. Der er meget heldigt, at Dansk og Tydsk have dette neutrale Omraade at mødes paa. Slesvig fara da se! som Italienernes nuværende Løsen er! Lad Slesvig udvikle sig selvstændigt! Det er det bedste Værn imod Slesvigholstenismen, og det er den bedste Fortolkning af Kongeordet af 22de Septbr., at "Slesvig er Mellemledet, der skal forene det Hele". (Staten.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. november 1860)
I Byen Slesvig vedvarer Borgemesterens Audit. Jørgensens Valgkrig. Den Delegerede Haase er udtraadt af Valgbestyrelsen og man har vanskeligt ved at faae Andre ind deri. Borgerrepræsentanterne Henning og Gerber have afslaaet Anmodningerne herom. - Ogsaa i den geistlige Valgbestyrelse for den sydøstlige Valgkreds er der blevet rumlet, idet Pastor Nyegaard er udskudt som Medlem og Pastor Schreiter udnævnt i hans Sted, det Første paa Grund af en "Reclamation" af Pastor Clemmensen i Sønder Brarup, under Paastand af, at de Præster, som have havt Deel i en tidligere politisk Bevægelse, ikke skulde kunne udøve Valgret uden særlig Naade af Kongen. Men den er jo tilstede i det kongelige Amnestie, eller troer man at kunne annullere dette? En i præsteligt Embede fungerende Gejstlig kan dog vel heller ikke være "berygtet"? eller hvorledes kunde han da være Præst? Tidligere er alt dette Valgspørgsmaal, om det ellers kan være saadant, blevet paakjendt i en Valgbestyrelse og er af Fleertallet besvaret med at de Vedkommende paaførtes Valglisten. Hvad bliver vel Følgen af de evindelige Strygninger i Slesvig?
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. november 1860)
Trods forsøget på at stryge Thomsen-Oldensworth fra valglisten, blev han genvalgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar