Teglværksarbeidere. (Efterskrift til Politivennen)

 - Fra Mellemslesvig skrives i "B. Td." : Som i de sidste Aar er der atter i denne Sommer indtruffet adskillige hundrede tydske Arbeidere til Mellemslesvig, der fornemlig have fundet Beskæftigelse ved det store Antal Tegværker, der findes langs Fjordene. Disse Folk bidrage i ikke ringe Grad til den Udvikling, Teglstensfabrikalionen har faaet i denne Del af Landet. Vante til strengt Arbeide i et Hjem, der byder langt ugunstigere Vilkaar for Smaafolk end Danmark, udføre de med megen Færdighed deres Dagsgjerning med en næsten utrolig Flid og lade sig nøie med en Kost, som den usleste Daglejer paa Grund af dens Ensformighed her snart vilde vrage, men som de selv erklære for at være en bedre end den, de i Reglen kunne forskaffe sig og deres Familer i Hjemmet. Af Døgnets 24 Timer arbeide de nemlig i Sommerens Løb 15 til 16 Timer, og deres Føde (som de i Reglen selv skiftevis tilberede) bestaar Dag ud og Dag ind af Kaffe og Rugbrød til Frokost og Aften samt Ærter og Flæsk til Middag. Og dog vende de hvert Aar tilbage, glæde sig til Sommeren, naar der af deres Øvrighed bevilges dem Pas til Danmark samt holde i større og mindre Skarer - skjøndt ofte i maadelig Paaklædning, med forsultet Udseende, trætte af Reisen og haltende - under Sang og Lystighed deres Indtog i de Landsbyer, hvor de i foregaaende Aar arbejdede, og hvorfra de ved Efteraarets Komme atter haabe at kunne begive sig Hjem med en opsparet Sum af 60, høist 80 Rd. pr. Mand, en Sum, der danner deres væsentligste Hiælpekilde i Vinterens Tid. I Utrættelighed overgaa disse Arbeidere selv de her anvendte engelske Jernbanearbejdere, der ellers i Akkordarbejde præstere betydeligt mere end de Indfødte, men paa den anden Side, ligesom sidstnævnte, forlange en god, kraftig Kost med størst mulig Afvexling. Hvorlænge hine tydske Teglstensarbeidere kunne udholdt et saa anstrengt Liv, maa Gud vide. Den engelske Akkordarbejder regnes, som bekjendt, for i Gjennemsnit at være udslidt og ubrugelig med 40 Aars Alderen; sandsynligvis naa førstnævnt, ikke engang denne Grændse. De indfødte Arbeidere, vante til en god og rigelig Kost, lide saamænd ingen Skade af Overanstrengelse, og Dødeligbedsforholdene stille sig for denne Klasse vel ikke synderlig ugunstigere end for Arbeidsgiverne, Deres Stilling er da ogsaa for hine tydske Indvandrere Gjenstand for Misundelse, og mange af dem længes efter den Tid, hvor det Baand, Militærpliglen paalægger dem, løsnes, eller hvor det paa anden Maade bliver dem muligt for bestandigt at ombytte deres usle Kaar og forkuede Stilling i det store Fædreland med et nyt Hjem i Danmarks rige Egne. Der dannes herved en af de mange Indvandringsstrømme, der udgyde sig over Halvøen; det er imidlertid den mindst farlige af alle, thi i de Egne, hvor disse Arbeidere især bosætte sig (Sundeved, den nordlige Del af Angel, Aabenraaegnen og Als) gaar deres tydske Nationalitet i faa Aar sporløst op i Almuens danske.

(Jyllands-Posten 28. juni 1862).