Fru Jørgensen ved sin Vogn i St. Kongensgade.
En lille, graanet "Amagermor" kommer i rivende Tempo ned gennem St. Kongensgade. Hun skubber foran sig en Trækkevogn, fyldt til Randen med lækre Grøntsager. Af og til standser hun for at slaa en Handel af, men der er ganske øjensynligt ikke megen Snak mellem hende og Kunden. - Vil De ha' de' - eller vil De ikke? er vist Faconen, saa vidt vi kan se. Men de to Gange. hun stopper inden vi naar hende ved Frederiksgade, gaar Købet i Orden. De to Damer giver hende et venligt Smil, da de siger Farvel, men de faar kun et barsk Nik til Gengæld.
- Undskyld, siger vi, er det ikke Fru Jørgensen, der den 4. Januar fylder 85 Aar?
- Frue mig her og Frue mig der. Sig De bare Madam, mig genere i det s'gu ikke! faar vi rapt til Svar
- Ser De, Fru Jørgensen, vi vilde gerne tale lidt med Dem i Anledning af Fødselsdagen og tage et Billede af Dem.
- Sætte mit gamle, grimme Ho'de i Avisen! Det manglede bare. Saa vilde min Søn og andre ordenflige Mennesker grine ad mig. Hvad skulde jeg ogsaa dér? Og for Resten har jeg heller ikke Tid. De venter paa mig ude i Nyboder - .
- Hvad koster et Rødkaalshoved? spørger en Kunde, der er kommen til.
- 25 Øre. Værsgo, De kan selv rode et frem, der passer Dem, og De vil ha' -
I den lille Pavse, medens Udsøgningen sker, faar vi alligevel lokket et Par Ord frem af hende.
- Jeg har kørt her i Kvarteret med min Vogn, siden jeg var tyve Aar, og nu fylder jeg altsaa 85. Saa kan De, vel nok selv regne ud, hvor længe jeg har trillet af Sted. Min rigtige Kundekreds har jeg nu altid haft i Nyboder. Der har jeg set Ungerne vokse op, bliive gift og selv faa Børn. Ork Ja. jeg kan saamænd huske den Gang konerne stod ude paa Gaden og vaskede deres på Gaden. Det gør de jo ikke nu om Stunder, men skidt, det gaar jo alligevel alt sammen. Nu bor jeg ude på Amager, og hver Morgen Klokken seks er jeg paa Torvet for at købe ind
- Tænker De ikke snart paa at holde op og slaa Dem til Ro nu Deres Alderdom
- Alderdom - . maa jeg spørge hvad den Herre mener. Jeg er da kun 85 og rask og rørig, som De vel nok kan se hvorfor skulde jeg ,da sætte mig hen med Armene over Kors som en Hertuginde? Det manglede bare' ... De kan vel nok have Hovedet i Tasken uden Papir, lille De" siger Fru Jørgensen til Damen, der venligt følger Henstillingen.
- Og nu kan jeg ikke la mig opholde længere - Farvel!
Det morsomste Smil lyser tørste Gang under Samtalen som et Solstrejf over den gamle kvindes rynkede Ansigt - og borte er hun.
(Aftenbladet (København), 14. december 1927).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar