Bolignødens Svøbe. (Efterskrift til Politivennen).

25,000 Mennesker lever stadig under Bolignødens Svøbe og der mangler 17-18,000 Lejligheder

Borgmestrene Viggo Christensen og Hedebol udtaler sig om Boligsituationen. - Huslejelovens Ophævelse vil skabe en stærk Strøm af Husvilde.

Grundejerforeningerne udfolder i denne Tid en stærkere Agitation end nogensinde for at komme Boligloven til Livs og faa den afskaffet, og det hænger selvfølgelig sammen med, at de haaber at skaffe sig Gehør hos den nuværende Regering, i hvilken de har en femte Prioritet i Sundhedsministeren, Dr. Rubow, der for at blive genvalgt til Borgerrepræsentationen søgte at fiske saa mange Grundejerstemmer som muligt. 

I denne Agitation anvender Grundejerforeningerne to Argumenter, nemlig at de mange ledige  Andelslejligheder viser, at der faktisk ikke længere er nogen Bolignød i København, og at Boligloven staar hindrende for det private Byggeri, derved at den opretholder en saa lav Leje i de gamle Ejendomme, at Folk foretrækker at blive boende der, fremfor at betale de højere Lejer i nye Huse. Men kunde man sætte Lejen op i de gamle Ejendomme efter Behag, vilde Folk foretrække at komme til at bo i nye Lejligheder, og da kunde der atter blive Profit for Private ved Byggeriet.

Bolignødens bitre Tal.

Er det nu virkelig saaledes, at der ikke længere er Bolignød i København, eller er den dog taget kendeligt af?

V i spørger Borgmester Viggo Christensen, der svarer:

- Vi mangler 8 a 9000 smaa Lejligheder i København, der kan lejes ud til en forholdsvis billig Pris, og der er desværre ingen Nedgang i Bolignøden.

Fraset de mange Mennesker, der bor i Lysthuse, er vore Husvildeafdelinger stadig stærkt optagne, og vi er fremdeles kun i Stand til at tage os af de Familjer, der bliver sat paa Gaden. Dem maa vi jo anbringe, men andre kan vi ikke skaffe Plads til, hvor nødvendigt det end kan være, og hvor daarlige og usunde Boliger, de end har.

I vore Husvildeafdelinger har vi 1750 Familjer med tilsammen 7500 Personer.

Der er 3300 Familjer paa ialt 900 Personer, der er indlogeret hos andre Familjer.

I Lysthuse og usunde Lejligheder bor der 2700 Familjer med 8 a 9000 Familjemedlemmer. 

Af disse er der mange, der bor i daarlige og usunde Kælderrum og i Pulterkamre paa Lofter, der er indrettet til Beboelse. Det er Familjer, som vi har faaet opgivet fra Boligtilsynet, men foruden dem er der sikkert mangfoldige Familjer, der bor i saa usle og usunde Lejligheder, at de ikke vilde blive taalt som Beboelse under normale Forhold. 

Overfor denne Bolignød staar de 600 Lejligheder til normal Beboelse, som nu hører under Husvildeafdelingerne, og det Antal Andelslejligheder, der er ledige, og hvis Tal jeg ikke kender.

Der er saaledes stadig stor Bolignød her i København. Den er ikke væsentlig forandret.

Hertil kommer, at Byens normale Tilvækst kræver 3000 nye Lejligheder hvert Aar. Saa mange bygges der ikke for Tiden.

Derfor er der i den nuværende Boligsituation ikke nogen Basis for en Agitation for at faa Boliglovene ophævet, og der er heller ingen Grund til at ophæve de nuværende Restriktioner for Tilflyttere. Det er vistnok her en almindelig Anskuelse, at vi har givet noget efter her. Det er en Misforstaaelse. Der er kun sket det, at Kommunen har givet Tilladelse til Indflytning i nogle af de dyreste Lejligheder. Men det er kun sket i et minimalt Antal Tilfælde, og Kommunen er fremdeles nødt til paa Grund af Boligforholdene at opretholde Forbudetmod Tilflyttere.

Boligsituationen er bleven end alvorligere paa Grund af Erhvervskrisen og den deraf følgende Arbejdsløshed, idet der er mange, der ikke kan svare en normal Husleje. Dette har skabt forøgede Vanskeligheder, og derfor er der nu Bestræbelser i Gang for at faa dannet et socialtfilantropisk Selskab for om muligt derigennem at skaffe Boliger til en billig Leje.

Borgmesteren slutter med at betone at den stigende Husleje allerede nu bringer Folk ind under Kommunens Boligforsorg, men ophæves Boligloven og faar Grundejerne Lov til yderligere at forhøje Huslejerne, er der Fare for, at denne Strøm kan blive stærkere, og at der skabes et større boligproletariat.

Der mangler 17-18,000 Lejligheder.

VI taler derefter med Borgmester Hedebol, som udtalte:

Jeg kan ud fra min Erfaring sige, at der fremdeles hersker stor Bolignød i København. Det er vanskeligt at gøre op, hvor mange Lejligheder vi mangler. Jeg har nylig set, at en statistiker paa Grundlag af Befolkningstatistiken over Personer som er gifte eller har været gifte har udtalt den Anskuelse, at vi endnu mangler 17 a 18000 Lejligheder for at tilfredsstille det tilstedeværende Behov og tilvejebringe en rimelig reserve. Hertil kommer, at der nu i en Snes Aar næsten ingen gamle Huse er nedbrudt i København, og alle ved, at der findes et meget, betydeligt Antal Huse, hvor Lejlighederne i Virkeligheden er ganske utjenlige til Menneskeboliger. Af Færdselshensyn haaber jeg, at Kommunen indenfor en ikke altfor fjern Fremtid kan gaa i Gang med den besluttede Udvidelse af Torvegade. Herved vil yderligere et stort Antal Familier miste deres nuværende Bolig.

Hvad Kommunen har udrettet.

Kommunen har for det først i størst mulig Udstrækning udnyttet Statsboligfondsloven, ligesom den hidtil fuldt har udnyttet de tidligere tilsvarende Love, og Kommunen fortsætter i størst mulig Udstrækning sit eget Boligbyggeri.

Kommunen har saaledes indtil nu ved Tilskud og Laanegaranti til et Beløb i af 87 Mill. Kr. fremskaffet og bidraget til at fremskaffe 21000 Lejligheder. Paa Grund af den forringede Statsboligfonds-Lov har det i nogle Tilfælde været nødvendigt, at i Kommunen uden Statens Medvirkning og bagved Statslaanet støtter Laan eller tilsiger Laan for at det private Boligbyggeri ikke skal gaa i staa. Desværre har det borgerlige Mindretal i Kommunalbestyrelse ikke kunnet give denne Støtte sin Tilslutning.

Det kommunale Byggeri

Med Hensyn til Kommunens eget Byggeri er der at sige, at vi nys har fuldført to store Karréer, ved Ny Carlsbergvej med 224 Lejligheder og ved Strandboulevarden med 116 Lejligheder. I Løbet af Foraaret og Sommeren vil tre nye store Karréer blive færdige, ved Kirkegaardsvej med 168 Lejligheder, ved Sdr. Boulevard med 196 Lejligheder og i Sjællandsgade med 215 Lejligheder.

Under Opførelse er en endnu større Karré ved Enghaveplads med 348 Lejligheder.

Kommunen har saaledes fortsat henved 1000 Lejligheder under Opførelse, og forhaabentlig vil Kommunen se sig i Stand til fortsat i størst mulig Udstrækning at øve denne Virksomhed, der jo tjener det dobbelte Formaal at afhjælpe Bolignøden og at modvirke Arbejdsløsheden.

De nye Lejligheder kan lejes ud.

Vi bemærker, at Grundejerne paaberaaber sig de mange ledige lejligheder som et Bevis paa, at ingen Bolignød er mere.

Hertil svarer Borgmesteren:

Den sidste Opgørelse, nemlig den 1. Decbr. 1926, viste, at der var 1520 ledige Lejligheder i nye, privat førte Huse. I de samme Huse er der endnu ledige Lejligheder, men Antallet er dalet betydeligt.

Vanskelighederne her er denne, at disse Huse er opført eller delvist opført under Inflationsforhold, men er kommen frem paa Boligmarkedet i  Deflationens Bølgedal, hvor Befolkningens Købekraft er væsentligt forringet ved Lønreduktioner og Arbejdsløshed, men alle Vanskeligheder tiltrods viser det sig dog, at Antallet af disse Lejligheder stadig bliver mindre. 

Nu begynder nye Huse at nærme sig deres Fuldendelse. De er opført helt eller delvis i Deflationstiden, og altsaa til noget lavere priser, og her viser det rig glædeligvis, at Afsætningen af Lejligheder gaar langt lettere.

Jeg har saaledes foran mig liggende en Opgørelse over fire Byggeforetagender af denne Kategori. Det første ventes færdigt omkring 1. April og omfatter 84 Lejligheder. Disse var alle udlejede den 1. Marts. Det næste, der omfatter 158 Lejligheder, ventes færdig den 1. Maj, og alle disse Lejligheder var ogsaa udlejet d. 1. Marts. Det tredje ventes færdig den 1. Maj og omfatter 169 Lejligheder. Disse var udlejede den 1. Marts paa 27 Lejligheder nær. Endelig har vi det Fjerde, der ventes færdig den 1. Juni. Her er alle 70 Lejligheder allerede udlejede.

Disse 4 Byggeforetagender, hvis FuldendeIse ligger et Stykke frem i Tiden, omfatter saaledes 481 Lejligheder, der alle paa 27 nær er udlejede. Ogsaa Indskudene i disse noget Billigere Huse synes efter Omstændighederne at gaa bedre ind, end man havde turdet vente. Af et samlet Indskud paa 215,000 Kr. var der pr. 1ste Marts Indbetalt 87,000 Kr. 

Borgmesteren fortsætter:

Det, der nu efter min Mening tiltrængt nu, er, at Indenrigsministeren imødekommer det Ønske, som Københavns Kommunalbestyrelse enstemmigt har fremsat om, at Statsboligfondslovens Prgf. 5 bringes i Anvendelse eer »In Forudsætning, saaledes at Huslejen i Inflationens dyre Huse kan bringes ned saa vidt muligt til de ca. 10 Kr. pr. Kvadratmeter, som svarer til de nuværende Byggeomkostninger. Efter dette, tror jeg, at det vil være muligt efterhaanden dog at vinde noget Ind paa Bolignøden og i tilsvarende Grad at af hjælpe de sociale og moralske Onder, som den volder, men en ubetinget Forudsætning herfor maa det være, at den nuværende Huslejelov opretholdes, samledes som Forudsætningen hele Tiden har været.

(Social-Demokraten 15. marts 1927).

Hundreder af Familier i usunde Lejligheder.

De kan tiltrods for Lægeattest ikke faa nogen anden Beboelse.

Hvorledes Folks Sundhed undergraves paa Grund af Bolignøden.

Der kom i Gaar en Mand op paa Social-Demokratens Kontor og spurgte, om vi ikke kunde skaffe ham en Lejlighed i en af Kommunens nye Ejendomme. Hans Hustru havde nu ligget syg paa Hospitalet i 8 Maaneder af en Sygdom, der var foranlediget af den fugtige og usunde Lejlighed, de maa bebo, og Lægen har erklæret, at det er absolut sundhedsfarligt for hende at opholde sig i denne Lejlighed.

Vi talte derefter med Kontorchef Halmind, der leder den kommunale Afdeling for Huslejemaal, og Hr. Halmind svarede straks: Nej, vi kan ikke stille ham bedre end de andre ca. 400 Familier, der har Lægeattest for, at den Lejlighed, de bebor, er sundhedsfarlig, foruden alle de mange, som Boligtilsynet har indstillet til at faa en anden Lejlighed, fordi den de har, nærmest er uegnet til at tjene som Menneskebolig.

VI maa gaa frem paa den Maade. at vi først og fremmest, naar vi faar en Ejendom færdig, sørger for at anbringe de Husvilde der, som kan betale Lejen og ønsker at komme ind under ordnede Boligforhold. I anden Række maa vi derefter sørge for de Mennesker, der bor i usunde Lejligheder, men her maa vi jo desværre ogsaa tage al dem. der kan betale Huslejen.

Men der er Hundreder af disse Familier, som vi absolut Ikke for Tiden kan gøre noget for. De bor i elendige Lejligheder i Baggaarde, hvor de maaske betaler en Snes Kroner om Maaneden, og de kan ikke betale mere i Husleje. Vi er klar over, hvor forfærdeligt det er i sanitær Henseende, at disse Mennesker maa blive boende, men hvad skal vi gøre? Vi har ingen Steder, hvor vi kan anbringe dem til den Leje, de kan betale.

Det er jo endog saaledes, at vi maa lade Folk blive boende i usunde og daarlige Baggaards-Lejligheder i de gamle Ejendomme. Kommunen efterhaanden har erhvervet sig, Vi har ingen andre Steder at anbringe dem.

Saavidt Kontorchef Halmind som med sine Udtalelser har aabnet et nyt Indblik i den herskende Bolignød og dens ødelæggende Følger. Hundreder, ja maaske Tusinder af Familier, der maa leve i sundhedsfarlige Boliger, fordi det er umuligt for Tiden at skaffe dem bedre Boligforhold, og hvis Sundhed Dag for Dag undergraves, saaledes at de maaske faar Mén deraf hele deres Liv.

Og saa vover Grundejerne af Poul Rasmussens Støbning at paastaa, at der nu ikke længere er Bolignød i København.

(Social-Demokraten, 18. marts 1927).