Undertiden faar man en lille Mistanke om, at de større eller mindre Problemer, der optager os - og mange Gange faar os til at debattere og slaas og slide i hinanden, som Katte i et Aalesklnd, i aarevis - løses meget lettere, end vi selv tror. Som nu Spørgsmaalet om Drikkepengenes Afskaffelse. Det har vi debatteret saa længe, at Idéen kunde have holdt flere store runde Tal-Jubilæer, Saa en skønne Dag staar vi pludselig - uden at vi rigtig véd hvorledes det er sket - foran den klare fuldbyrdede Kendsgerning: Drikkepengene afskaffes paa en Række Hoteller, d. v. s. at de afskaffes paa alle; thi naturligvis vil Konkurrencen tvinge dem, der endnu ikke er kommet med, til at følge efter. Der bliver næppe Anledning til at skrive en Doktorafhandling paa Spørgsmaalet om hvorledes det er gaaet til, der var et Par raske Mænd, der greb til i det rette Øjeblik, det er det hele - Historien om Brændenælden, som man bedst faar op ved et hurtigt Tag, er stadig aktuel. Det var fordi man før var altfor valne, at det trak saa længe ud.
Det er foreløbig dog kun Hotellerne, der har faaet Indført den nye Ordning; for Restaurationernes Vedkommende er Spørgsmaalet om Drikkepengerne stadigt Brændenælden, som ingen rigtig tør røre ved, af Frygt for at faa brændt Fingrene. Men maaske gaar det ogsaa dér, naar man ser Udviklingen Indenfor Hotelindustrien. Man kan selvfølgelig sige, at det kan ikke give stor Forskel, om Værterne tager det paa dem ene eller den anden Maade, om Gæsten skal betale som et Slags nogenlunde frivilligt Offer eller som en Slags Tvangsudskrivning ved en fast Afgift paa Regningen, og til aller sidst kunde man maaske sige, at det havde været aller bedst, om Værterne havde afskaffet alle Afgifter og selv betalt deres Personale, saadan som andre Næringsdrivende maa det men der er nu en Gang gaaet Tradition i Sagen, og Tradition er noget af det værste, man kan slaas med; derfor er det alligevel bedre at man resolut har ændret paa et Omraade til det, som man alligevel kan kalde en god Reform. Thi Hotelgæsten slipper for Hovedbrudet: hvor meget han skal give, og hvor meget til hver, for at komme nogenlunde helskindet ud af Hotellet, Personalet slipper for at danne den dobbelte Spidsrodkæde til Tømning af Gæstens Lommer, medens han løber gennem den - den berygtede Kannibal Parade, som den almindelig kaldes blandt Rejsende - og faar i Stedet fast Betaling for ydet Arbejde, det ser meget bedre tid, og det giver det hele en vis moralsk Underhund. som sikkert i det lange Løb vil vise sig at være af Betydning for alle Parter.
Man kan maaske slaa Betragtningerne over hele Fænomenet sammen i de Ord, at alle gode Reformer kommer af sig selv, naar vi er blevet trætte i Kæberne af at snakke om dem.
Dette gælder dog ikke Politik.
Jens Hammer.
(Aftenbladet (København), 28. juli 1927).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar