Da De i Politivennen nr. 427 har klaget over at De den 22. juni i Kronborg Alle skal være overfaldet af en færgemands søn, men da De ikke har villet nævne denne, så kan såvel den uskyldige som skyldige blive mistænkt, hvilket enhver ærekær, er han endog kun færgemands søn, ikke vil mistænkes for, hvorfor vi undertegnede på egne og øvrige medbrødres eller færgemænds sønners vegne, opfordrer Dem ti lige så offentlig som De har anbragt Deres klage og angivet en færgemands søn, at opgive sammes navn og så fremt dette ikke sker, må vi anse Deres beskyldning for usandfærdig, måske anbragt for at kaste en skygge på færgemænds sønner, og da affordrer Dem sådant for domstolen der står lige såvel åben for os som enhver anden dansk undersåt.
Helsingør den 2. juli 1806.
F. Friderichsen. J. Hartvig. Johannes Bagge. H. Frideriksen. A. Møller.
(Politivennen nr. 428, 5. juli 1806, side 6808-6809)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar