21 marts 2024

Cykle-Fangsten begynder igen. (Efterskrift til Politivennen)

 

Jagt-Resultatet køres til Stationen.

Nu er Fredningstiden for Cykler langs Strøgets Fortovskanter igen udløbet. I Gaar gik Jagten ind, og første Dags Resultat var slet ikke saa ringe, hvad der ogsaa fremgaar af ovenstaaende Billede.

Som bekendt blev der i Forsommeren nedlagt Forbud mod at stille de saa kære "Pedaldyr" langs Fortovet, hvor de dannede et Hjulgærde, der næsten ikke var til at forcere for Folk, som vilde over Gaden.

Forordningen hjalp gevaldig, navnlig da Politiet tilsidet begyndte at tage de "ulovlige" Maskiner hen paa Stationen, hvor Indehaverne saa maattr hente dem mod en Afgift.

Men - man skulde jo kende Københavnerne daarligt, om de ikke snart igen glemte Bestemmelsen og genoptog den nemme Cykleparkering langs Kantstenene.

Langmodig har Politiet paa Antonigades Station, under hvem Strøget sorterer, set til i nogen Tid, men nu gaar den altsaa ikke længere.

Ligervis som Hundefangerne i gamle Dage nappede Gadens herreløse Hunde, genoptog man i Gaar Indfangelsen af personfri Cykler.

Allerede ved Middagstid kunde det første Læs afgaa till Antonigaile, hvor Ejerne senere lidt slukørede maatte udrede 1 Kr. i Transportsomkostninger for at faa udleveret "Dyret".

I, der har Kronen kær, pas altsaa paa!

(Aftenbladet (København), 8. september 1928)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar