Trafikmester C. J. Jeppesen, der nu tager sin Afsked.
Man behøver hverken at være Skuespiller, Filmør eller Forfatter for at blive kendt og populær i Byen. Der er Folk, som gør deres Arbejde i al Stilfærdighed og som dog opnaar den Position ligefrem at komme til at høre med ti! Byens Fysiognomi.
En saadan Position har denMand. der ses paa ovenstaaende Billede.
Tusinder vil sikkert sige: - Ih ja. ham kender vi da rigtig godt. men vi véd blot ikke, hvad han hedder.
Det er Trafikmester C. J. Jeppesen ude paa Trianglen. Nu glider han ud af Københavnerbilledet, for den 31. Januar trækker han sig tilbage til Privatlivet,
- Jeg synes jeg har Lov til det - siger han. I 41 Aar har jeg virket ansat ved Sporvejene, og jeg er nu 68. I den Tid er Byen jo vokset. Men egentlig talt er det gaaet næsten umærkeligt for mig, fordi Trafiken er steget gradvis. Men naturligvis var det mere fredelige Tider, da jeg kom til i 1884. Da begyndte jeg ved Forstædernes Sporveje med de smaa Hestevogne ad Farimagsgade og Blegdamsvejen, og Tempoet var jo et noget andet end nu. Saa kom Dampsporvognen og Akkumulatorvognen ad Gothersgade, som var Forløberen for Elektrificeringen omkring Aarhundredskiftet.
Ja. man har jo fulgt en Del af de faste Passagerer fra de var Børn og til et Stykke op i Aarene, og kendt er man jo bleven paa Posten her gennem Tiderne.
Den gamle Trafikmester stryger sig tankefuld gennem sit graanende skæg og smiler mildt. Med sit venlige og glade Smil er det, at han har vundet Københavnernes Hjerte.
(Aftenbladet (København) 29 januar 1929)
Carl Julius Jeppesen var født i Tranekær på Langeland, og aftjente sin værnepligt ved garden og var ansat ved sporvejene i 42 år. Først som konduktør, 1903-1926 som trafikmester på Trianglen. Han døde i marts 1941 efter nogen tids sygdom i sit hjem på Østerbro, godt 83 år gammel. En af hans sønner Frølich Jeppesen var da ansat som depotbestyrer ved sporvejene. Han blev begravet på Vestre Kirkegård fra Østre Kapel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar