I tiden op til tyskernes tilfangetagelse af dansk politi 19. september 1944 var der hyppige meddelelser i "Politidirektørens Beretninger om Forholdene i København i Tiden fra den 5. Juli til den 17. September 1944" om tyske marinesoldaters hærgen i København. De involverede bl.a. vold, skyderier og grove chikanerier mod civile. Netop disse blev involveret i træfningen ved Amalienborg:
9. juli 1944: Kl. 22,35: Gernersgadevagten kaldt til Ny Østergade, hvor nogle tyske Marinesoldater var kommet i Slagsmaal med en civil dansk Mand om en Kvinde. Danskeren blev indbragt til Station 2, sigtet for Beruselse og Gadeuorden.
Kl. 23,05 blev Gernersgadevagten rekvireret til Amagerbrogade, hvor en beruset tysk Marinesoldat skød med Pistol. Han blev bragt til Kastellet.
10. juli 1944: Kl. 22,25-22,50 meldtes, at 3 berusede tyske Marinesoldater lavede Gadeuorden i Skindergade, paa Hjørnet af Gothersgade og Borgergade og paa Kongens Nytorv. Alle 3 anholdt af Gernersgadevagten.
14. juli 1944: Kl. 22,45 blev Gernersgadevagten rekvireret til Langeliniebroen ved Indkørslen til Frihavnen, hvor nogle tyske Marinesoldater trods det danske Politis Forbud vilde medtage nogle Piger gennem den derværende Afspærring.
21. juli 1944: Kl. 21,25 har 3 tyske Marinesoldater og en Marineofficer, medens de sejlede med Baadene i Tivolisøen, strøget Baadens Flag og kastet dem ned i Bunden af Baaden. Feldgendarmerne anholdt de paagældende.
29. juli 1945: Kl. 21,42: Gernersgadevagten rekvireret til "Montmartre", St. Regnegade 19, i Anledning af et Klammeri om et Pigebarn mellem en civil Dansker og tysk Marinesoldat. Herunder affyrede Marinesoldaten et Skræmmeskud i Gulvet. Marinesoldaten blev medtaget; den civile Dansker var forsvundet, da Vagten kom.
6. august 1944: Kl. 20,19: Gernersgadevagten rekvireret til Restaurant "Den blaa Ged" i Farvergade, hvor 2 tyske Marinesoldater havde yppet Klammeri med de øvrige Gæster og herunder overfaldet en Buntmager. Den ene Marinesoldat var forsvundet, forinden Gernersgadevagten ankom; den tilbageblevne blev ført til Kastellet.
8. august 1944: Kl. 21,25: Gernersgadevagten til Stoppestedet ved Niels Juels Statue En civilklædt tysk Marineofficer og en tysk Marinesoldat i Uniform havde røget i en Sporvogns Hovedvogn. Konduktøren paatalte det, men uden Virkning. Han standsede derefter Vogntoget ved Niels Juel, og Gernersgadevagten blev tilkaldt. Vagten medtog de to Militærpersoner.
13. august 1944: Kl. 22 blev Gernersgadevagten tilkaldt til Ny Adelgade 8, hvor tyske Marinesoldater var kommet i indbyrdes Slagsmaal, hvorunder de brugte Bajonetterne. Nogle af Marinesoldaterne blev kørt til Kastellet.
4. september 1944: Kl. 0,58 meldte Vagten paa Elektricitetsværket i Gothersgade, at 2 tyske Marinesoldater, der kom kørende paa Cykel, havde affyret flere Pistolskud. En Eftersøgning forblev resultatløs.
5. september 1944: Kl. 23 blev Gernersgadevagten kaldt til Raadhuspladsen, hvor en beruset tysk Marinesoldat var gaaet amok og herunder slog løs paa Folk. Han blev indbragt til Kastellet.
14. september 1944: Kl. ca. 23,55: Gernersgadevagten tilkaldt til Nordhavn Station, hvor en beruset tysk Marinesoldat havde forsøgt at stjæle en Cykel. Han blev anholdt og ført til Kastellet.
Gernersgadevagten var en fælles dansk-tysk udrykningskommando som fungerede 16.1.1944 til 19.11.1944. Den bestod af tyske og danske politifolk som var trænet i sammen at tage sig af ballade når tyskere og deres håndlangere var indblandet.
Det er bl.a. med dette i baghovedet man skal se politiets reaktion ved Amalienborg under den tyske tilfangetagelsen af dansk politi, Operation Möwe, 19. september 1944. Ved Amalienborg kom det til skyderi mellem dansk politi og tyskere. Ifølge en tysk opgørelse fra dagen omkom i alt ni tyske soldater, mens syv var sårede efter kampene med politivagten. Blandt politifolkene var tre sårede. Mindst 2 medlemmer af SD og en schalburgmand dræbt af geværer, sammen med mindst 3 meget unge marine trainees samt en instruktør og junior officer.
Besættelsesmagten indledte i København operationen ved en falsk luftalarm kl. 11, hvorefter tyske politisoldater angreb politistationerne. De trængte forholdsvis nemt ind på politigaarden, dog med anvendelse af håndgranater og en kanon der nåede at affyre 3 skud. Betjente og overordnede politifolk blev afvæbnet og kørt bort i lastbiler til nogle store vareskure i Frihavnen. På nogle få andre stationer (Antonigade, Under Elmene og St. Kongensgade) mødte de svag modstand. På den nye politiskole ved Artillerivej kom det til en livlig Skudveksling.
Luftværnsmyndigheder blev efterhånden klar over at luftalarmen var falsk og at det var en list fra tyskernes side. På Amalienborg Slotsplads blev der lavet spærringer, skudstillinger og lette barrikader. Kl. 12 ankom 50-60 tyske marinesoldater med båd fra Holmen ved Nordre Toldbod. Deres mål var egentlig at forstærke hovedkvarteret Hotel Phønix på Bredgade, men i stedet drejede kolonnen for tidligst til venstre, og gik ad Amaliegade, og dermed direkte ind i de afspærringer som politi og frivillige fik etableret i løbet af en halv time. De nærmede sig i kampformation. De forsøgte at fjerne dem, og dermed indledtes skydningen ca. 12.15. Tyskerne alarmerede en kanonbåd, som ved 13-tiden lagde til ved Larsens Plads og begyndte at beskyde slotspladsen.
Kamphandlingerne anslås at havde kostet en halv snes livet, mens 30-40 blev såret. Tyskerne angav deres tabstal til 9 tyske soldater og 7 sårede. 3 danske politifolk blev såret. I forsvaret deltog også civile. Tyskerne mente at de opholdt sig i Amaliegade 39, og kastede bomber ind i ejendommen, som kom i en brand som bredte sig til naboejendommene, Amaliegade 37 og 41. Det tyske Militær nægtede det danske brandvæsen og ambulancerne adgang til brandstedet. Herefter blev der givet ordre til det tyske militær om at trække sig tilbage fra Amalienborg. Der blev affyret ca. 15.000 skud på og omkring slotspladsen. Bl.a. palæforvalter, kaptajn Schlichtkrull blev svært kvæstet. Efterfølgende forklarede tyskerne at det hele var en misforståelse, og at det slet ikke var hensigten at afvæbne politiet på Amalienborg. Det fungerede da også helt frem til befrielsen.
Det hævdes af øjenvidner, at Kaptajn Henningsen, Adjudanten, der indlagde sig Hæder den 9.April, deltog i Kampen ved Amalienborg i Gardeuniform.
Denne Kamp fortjener nærmere Omtale. Udover det allerede oplyste kan med deles: Da det danske Politi paa Pladsen opdagede, hvar der foregik, gik man i Alarmberedskab. Forposter blev sendt ud i Fredericiagade, Amalie gade etc, og tog Stilling inde i Ejendommene. Da Tyskerne fra flere Sider rykkede frem mod Amalienborg, blev de beskudt og slaaet paa Flugt. Tilfældige Civilpersoner og CBfolk slæbte de spanske Ryttere paa Plads og bankede dem ned i Stenbroen. En Kusk for en Saltvogn læssede af. Politiet brugte Saltsækkene som Sandsække og forstærkede deres Stillinger ved Staalskilderhusene paa Palæhjørnerne. En Del Mennesker søgte ind i Tuborgdepotet i Amaliegade. Da Tyskerne kom igen og stoppedes ved Pigtraaden, aabnedes Bombardement med de fulde ølflasker, der sprang som Haandgranater paa Kørebanen og fyldte den med Glasskaar, saa tyske Køretøjer ikke kunde passere. Dette Bombardement turde være et af Krigshistoriens mærkværdigste. Flaskerne kastedes højt oppe fra Ejendommens Vinduer og var næsten dødbringende Vaaben, om de ramte. Samtidig rasede Ildkampen ved alle fire Palæindgange. Tyskerne maatte retirere med flere Faldne og adskillige Saarede. Folk i Kvarteret raabte Hurra, naar en tysk Saaret blev ført forbi....
150 Marinesoldater blev sat ind til Forstærkning af det tyske Sikkerhedspoliti. En Kanon fra et Marinefartøj ved Larsens Plads blev bragt i Stilling, men Tyskerne fik aldrig brug for den. En sindig dansk Politibetjent sagde Plaf Plaf med en Maskinpistol, og de to Skud var nok til at jage Kanonbetjeningen til hver sin Side. Den kom igen, og atter skød Politibetjenten et Par Skud. Paa den Maade affyrede han under Kampen 76 Skud mod Kanonen. Ingen kom til den!
De danske Betjente laa i Dækning, Tyskerne maatte frem paa aaben Kørebane. Branden i Amaliegade 39 (ikke 27 og ved Siden af det gamle Hospital, ikke overfor-..) opstod som Følge af tyske Haandgranater.
Da Kampen efter tysk Opfordring blev blæst af, og Politiet beholdt Valpladsen, strømmede begejstrede Københavnere til. Ogsaa i Formiddag har Tusinder valfartet til Amalienborg, hvis Tilkørselsveje er spærret af Politibetjentene, der trætte, men lykkelige, fortsætter paa en Vagt, de ikke kan afløses paa i overskuelig Fremtid. Thi de er de eneste danske Politifolk i Funktion i Dag. Kronprins Frederik gik efter Kampen over Pladsen fra Regeringspalæet til sit eget Palæ, hilst af Folks Jubel. Kongen har udtalt sin varmeste Paaskønnelse overfor den Vagt, der saa tappert forsvarede ham mod en knusende Overmagt.
Under Kampen transporterede Brandvæsenet adskillige Ofre bort. Derimod maatte man ikke slukke Branden i Amaliegade. Tyskerne jog Brandmændene bort, og først. paa et sent Tidspunkt kom de i Arbejde. Den fredede Ejendom ødelagdes derfor. Blandt Ofrene kan nævnes: Bjørnsson, Bredgade 69, dræbt ved Ejendommen. Overofficiant Larsen, dræbt paa St Annæ Plads, Poul Nielsen, Rødovre, dræbt i Ny Toldbodgade. En ikke med Sikkerhed identificeret Mand, vistnok Chr Larsen, Horsekildevej 16, dræbt paa Sct Annæ Plads ved Hjørnet af Toldbodgade. Fra Ny Toldbodgade 13 transporterede Brandvæsenets Ambulance en død Tysker, fra samme Gade Nr 53 endnu en død Tysker, fra Nr 35 en død Tysker og to haardt saarede. Fra Ny Toldbodgade 2 en saaret Dansker, Brunell fra Amagerbrogade 12. Paa selve Slotspladsen hentedes Politibetjent Larsen, der havde et Strejfskud i Hovedet, og noget senere Jacobsen, Taastrup, Marius Schmidt, Gentoftegade 55 (saaret i Hovedet) og Petersen, St Kongensgade 69 (saaret i begge Arme). Paa St Annæ Plads hentedes saa sent som lidt i Kl 15 to Mænd, Einar Jørgensen og Karl Sørensen. Og endelig hentedes fra Det gule Palæ Kaptajn Schlictkrull, som døde, og Arbm Bakt (?) fra Drogdensgade, der var saaret. 14,35 hentedes i Toldbodgade en ukendt Mand og Politibetjent Brandt, der var saaret i Benet.
Derudover har danske Ambulancer under Kampen afhentet Politibetjent Olsen, Aaboulevarden 9, der var skudt i Hovedet og dræbt, og en ukendt Mand fra Kongedybet 10, ligeledes dræbt, to ukendte Døde fra Nørrebro, Fru Andersen fra Under Elmene 3, saaret i Ryggen, og fra Hjørnet af Blaagaardsgade og Nørrebrogade 3 Mænd: M Hansen, Vesterbrogade 92, Jungby, Kiplings Alle og Rasmussen, Havdrupsvej 1, alle saarede. Paa Rasmus Rasksvej saaredes Fru Jensen i Hovedet, og fra Blaagaardsgade 1 hentedes noget senere Larsen, Viborgvej 2 og Fru Mikkelsen, der havde Skud i den ene Arm. I Peter Skramsgade saaredes Fru Hansen, øresundsvej 23. En mere nøjagtig Tabsliste skal blive bragt, naar den forligger.
(Information nr. 285, 20. september 1944)
Tusinder af Københavnere strømmede Dagen igennem til Amalienborg, hvor den trætte Politivagt stadigt staar urokkeligt. Gaderne holdtes spærrede af een Mand, som sagde: Saa Saa!, naar Mængden pressede sig for Langt frem. Politivagten i Kolonnaden bugner af Frugt og Tobaksvarer, Hvert øjeblik ser man Folk slaa en af Politimændene paa Skulderen og stikke en Pakke Cigaretter i hans Lomme. Stikkerne arbejder i Menneskemængden, men Folk lægger ikke Skjul paa deres Meninger. Vagten paa Amalienborg er nu Symbolet paa det danske Samfund, som det var, og som det skal blive igen, naar den “illoyale Del af Politiet”, d.v.s. de helt tilfældige 1680 Mand, som havde Formiddagsvagt i Forgaars paa de københavnske Politistationer, er vendt tilbage fra dén Koncentrationslejr, hvortil de i Gaar ankom “i bedste Velbefindende”, som den nye Radioavis meddeler. Den oplæses af Leif Clauson Kaas, en ældre Broder til den kendte Flyver, et sølle for drukkent Subjekt. Den kasserede Journalist og Manuduktør Harald Henriksen, kaldet Rus-Henrik, et lignende, altid beruset, psykopatisk Individ, er Reservespeaker.
Slotsforvalter Schlichtkrulle er alligevel ikke død. Dødsmeldingen var falsk. Men han er meget haardt saaret. Tyskerne har til Begravelsesvæsnet anmeldt 16 døde Politimænd eller Soldater, alle faldet ved Amalienborg. Det bekræftes, at Kampen lededes af Adjudanten, Kaptajn Henningsen. Tyskerne naaede intet Sted ind paa Pladsen. Efter den første Salve fra dansk Side flygtede de i Panik, og man sikrede sig deres Haandgranater. Først, da de havde faaet Forstærkninger, prøvede de igen at trænge ind. Der blev under Kampen skudt ned i Haven bag Residenspalæet. 20 Børn fra en beslaglagt Skole var i Fare i et Lokale i Fredericiagade. Lærerinderne maatte under Fare snige sig bort med dem. Chefen for Reservepolitikasernen, Pk.Ubberup, deltog i Kampen sammen med Pa Krogh og Overpolitibetjentene Kirkegaard og Johansen og 50 Politibetjente og Reservebetjente.
De danske Dødsofre er:
1) Assistent Hvorslev, Finansministeriet, som ikke gik hurtigt nok ned ad Trappen til Tilflugtsrum, hvor Ministeriernes Personale bevogtedes.
2) Stabsofficiant A P Larsen, Strindbergsvej 72, Valby, som dræbtes, da han saa ud fra 4.Sal i Luftværnets Ejendom paa St Annæ Plads. Han var født 1886.
3)Kemigraf Bergman Lundberg-Hansen, Agertoften 10, født i 1902. Gift.
4) Lagerekspedient Mogens E Bjørnsson, Bredgade 69 A. Født 1920.
5) Toldelev Jørgen Jacobsen, Glamsbjerg Alle, 23.f. 1928.
6) Laboratoriemedhjælper Finn Helmuth Neumann, Taastrup, f.l911. Gift.
7) Poul Magnus Nielsen, Nørregaardsvej 153, Rødovre. F.l9lO. Gift.
8) Fhv Arbejdsmand Harald Arthur Eriksen, Oenlenschlægersgade 28, skudt ned i Laxegade udfor Nr 5O.F. i 1885.
Der er 19 saarede, deraf fire fra Amalienborg. I Amaliegade 4 ser man Puds og Mur gennemskudt. De værste Huller i Brolægningen er repareret. Men den lilleMisforstaaelse fra tysk Side - kuriøst nok misforstod man jo ogsaa baade 9. April og 29. August - har sat sig varige Spor i Amalienborgs Omgivelser.
(Information 21. september 1922).
Den danske jurist, dr. jur. Popp-Madsen tilbød Justitsministeriet at lede et reorganiseret dansk Politi. Det blev omtalt således 22. september 1944: "Da Popp Madsen henvendte sig til Svenningsen, ringede han først fra General Panckes Kontor Henvendelsen gik ud paa, at han kunde standse Begivenhederne, hvis han fik baade Eyvind Larsens og Begtrup Hansens Embeder. Man svarede: Naa Vil De ikke ogsaa have Kongens, Hr Popp?" Popp Madsen er udførlig omtalt andetsteds på denne blog. Han blev efter befrielsen dømt for krigsforbrydelser.
Oplysninger om de tyske soldater som blev dræbt og som ligger begravet på Vestre Kirkegård følger nedenfor. Desuden blev en dansk schalburgmand dræbt samme dag (Erik Paul Tornkvist).
På mindestenene over de dræbte tyske marinere står enslydende angivet "Matrose", her som eksempel Günther Brose. De befinder sig i den tyske afdelings afsnit A, se nedenstående liste.
Fritz Himmel fra Peter-gruppen, se særskilt indslag.
Erik-Paul Tornkvist. Schalburgmand, Schalburgkorpset København, Blegdamsvej 23. Født 1. april 1925 på Frederiksberg. Dræbt 19. September 1944 i København. Mindesten på Vestre Kirkegård A/156-155.
Franz Lauterborn. Født 26. november 1908 i Materbom, Gift med Erna Klara Lauterborn, født Zwarg, såret og senere død efter geværskud 20. september 1944 i København. Kriminaloberassistent. SS-Scharführer with Bef. d. Sipo u SD. Kopenhagen. Begravet på Vestre Kirkegaard, tyske afdeling A/158-157.
Christian Gustav Staak. Født 3. juli 1920 i Ekenis/Schleswig, dræbt 19. september 1944 i København. Vestre Kirkegård A/ 1-18. Ob Bstmt with 5. Mar.-Lehr-Abt. (formerly of Sperr Schule Kiel Wyk).
Heinrich Rowold. Født 22. december 1909 i Hannover. Oberfähnrich zur See i 5. Mar.-Lehr-Abt. born 22 Dec 1909 in Hannover. Dræbt 19. september 1944 i København ved skud gennem hovedet. Han blev begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944 (A/15-16)
Udvalg af marinesoldater på Vestre Kirkegårds tyske afdeling:
Matros Rolf Gottschild. Født 18. august 1927 i Meuselwitz I/Thuringen. Dræbt 19. september 1944 i København. Vestre Kirkegård A/73-74.
Matros Günter Brose. Født 4. maj 1926 i Neuwarp/Uckernmunde, dræbt 19. september 1944 i København ved et skud i hovedet. Han blev begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944. Tyske afdeling: A/127-128.
Matros Gerhard Borrmann. Født 19. august 1926 i Magdeburg, dræbt 19. september 1944 i København ved et skud i hovedet. Begravet på Vestre Kirkegård 23. september 1944, tyske afdeling A/46-45.
Matros Leo Ziemann. Født 7. december 1926 i Bissau Karthaus, dræbt 19. september 1944 ved et skud i hovedet. Begravet på Vestre Kirkegård den 23. september 1944, tyske afdeling A/129-130.
Endvidere findes matros Hans Helwig, født 22. april 1927, død 19 september 1944. Måske er det endnu en af de dræbte marinesoldater.
I alt 12 tyske marinesoldater og 4 tyske politisoldater blev begravet efter affæren ved Amalienborg på Vestre Kirkegård.
Meget interessant - politiet taget til fange! Jeg har i min levetid oplevet, at politiet strejkede - men rykkede alligevel ud, da der blev ringet om et egern, der havde sat sig fast efter næsen(???) i en trappe. Politiet fik så egernet løs.
SvarSletInteressant! Gernersgade er da i kartoffelrækkerne - så der har de da ikke være vandt til så megen dramatik?
SvarSlet