Fra Frederikshavn skrives under 3die dennes, at det stormende Veir i de sidste Dage havde bragt 56 svenske Fiskerbaade, med en Besætning af 2 til 300 Mand til at tye ind i de derværende Havn. De faa Penge, de havde med, vare snart forbrugte, saa meget mere, som de væsentligst bleve forbrugte til Brændevin, og der begyndte nu et Betleri, der, med Hensyn til den store Mængde, der foregav Trang, var høist besværende for Byens Indvaanere, og endog foruroligende, da der begyndte at drage store Sværme op i Landet. Politimesteren fandt sig derfor foranlediget til at opfordre den derværende svenske Consul til at understøtte dem, eller, hvis han dertil ikke maatte ansee sig embedsmæssig pligtig, da at aabne en Subscription til at afhjelpe deres Trang, som Consulen erkjendte at behøve Hjelp. Af Consulen blev nu givet den Hjelp, som han fandt nødvendig, og derved blev for en Deel hævet den Fare og de Ubehageligheder, som en saadan Skare af trængende Mennesker, der vare uden ringeste Commando, kunde medføre. Efter Forlydende skal Politimesteren heller ikke have anseet Omstændiighederne for ubetydelige, men tvertimod have havt Conferents med Fæstningens Commandant i denne Anledning; men Styrken i Frederikshavn er saa liden, at den vilde været nødvendig til at bevogte Fæstningen og det deri værende Krudtaarn. Det nu indtrufne Tilfælde, i Særdeleshed med Hensyn til, at det let igjen kan indtræde, og under andre Omstændigheder give Anledning til ubehagelige Forviklinger, synes derfor at fortjene Opmærksomhed. I Øvrigt have Frederikshavns Indvaanere derved havt Leilighed til at Gjengjelde den Gjestfrihed, der i Fjor paa den svenske Kyst som bekjendt blev viist en Deel Fiskere fra Jylland.
(Kjøbenhavnsposten 15. april 1837)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar