Et Non plus ultra af en Jøde.

I lang tid har et mosaisk mandfolkevæsen ved navn Unna drevet omkring i stadens gader i en dragt der i damme grad kan opvække såvel medlidenhed som væmmelse og afsky. Han er iført ruinerne af en brun kalmuks chenille som næst en hat og undertiden et tørklæde samt et par sæber er det eneste klædningsstykke der dækker enkelte dele af svagelige og apoplektiske legeme. - Det væmmelige og ynkelige skue der frembyder sig ved at betragte denne usle krøbling, har ofte forårsaget at anmelderen har forestillet sig ham som en stor synder, del vil sige som en overtræder af de rabbinske forskrifter. For som bekendt nærer almenheden den mening at jøderne for en vis forbrydelse skal gå rundt med nedtrådte sko. Men antager man endog at man med rette har tilkendt ham denne straf, under hvilken han har sukket i en række af år, så synes de dog lidt vel hårdt at samme forbindes med en langt hårdere, den nemlig i en temmelig koldårstid at drive omkring på gaden i en næsten nøgen tilstand, ja det endog i den grad at hans pudenda, i det mindste bagfra, er beskuelige. -

Da det nu er vist at nævnte mosait har en temmelig formuende familie der altså kunne understøtte ham, og da det mosaiske trossamfund ellers i almindelighed drager så fortrinlig omsorg for dets trængende trosbrødre, så er det at anmelderen i menneskelighedens navn anråber om hjælp for denne ulykkelige, en bøn der vist ikke vil blive hørt om de der har nøjere kendskab til ham end anmelderen, endog skulle finde ham mindre værdig dertil.

Man står i den faste mening at disse linjer så meget mindre ville blive en røst i ørkenen som man har flere eksempler på at mosaitter endog har stiftet legater ti lfordel for trængende kristne, og da der jo ikke er mangel på milde stiftelser hvori endog mindre trængende jøder nyder husly og anden vederkvægelse, så håber man også at disse vil drage omsorg for denne mosait forinden han bliver et rov for den med stærke skridt sig nærmende vinterkulde.

Skulle dette imod formodning ikke ske, da er man sikker på at velanstændighedspolitiet vil gribe de i så henseende fornødne forholdsregler og i det mindste befri almenheden fra et så væmmeligt og uanstændigt skue som denne mosaiske lazaron.

(Politivennen nr. 565. Løverdagen den 28de October 1826, s. 705-707) 

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr 570, 2. december 1826 bekendtgjordes at han nu havde fået hele bukser og en ordentlig frakke.