Rektor og forfatter Johannes Helms, (1828-1895). Frederiksborg skole 1841-1847. Deltog fra 1849 i treårskrigen, bl. a. i slagene ved Fredericia og Isted. Boede ved hjemkomsten på Regensen og levede efter flere kilder det lystige studenterliv. 1856-1864 kollaboratør ved domskolen i Slesvig (tysk skolesprog). Efter rømningen af Dannevirke i 1864 begav han sig til Danmark.
I 1867 rektor for af Borgerdydskolen på Christianshavn der 1893 flyttede til Helgolandsgade. Foreslog i 1870 en deling i en matematisknaturvidenskabelig og en sproglig retning som blev gennemført ved skolereformen 1871. Af skoleprogrammet 1880 fremgik at han mente at skolen hvilede på et kristent grundlag og at han ikke ville tolerere lærere som afveg fra det "på en opsigtsvækkende måde". Hans bog "Soldaterliv i Krig og Fred for en Menneskealder siden" (1883) indledes med fædrelandssangen "Jeg elsker de grønne Lunde" som blev skrevet 1873 til grundlovsfesten i Eremitagen. Blev tituleret professor 1887.
Johannes Helms: Fortællinger og Digte, Sange og Viser. (Reitzels Forlag). I fyrrerne løb Johannes Helms "af Stabelen" som Student, og i halvtredserne - den samme Periode, der kan sige, at den har set Carl Ploug som radikal - færdedes han i København som en ung og lystig Regensianer, der aldrig kneb ud, naar det gjaldt om at spille Vægterne et Puds, og som akkurat havde saa megen Respekt for Regeringen, at han kunde synge om den senere Konge:
"Det var en Synd, om han skulde bo paa Kvisten med de dejlige Børn, som han har."
Naar Helms nu ser tilbage over sin Digtervirksomhed, forekommer det ham, at hans Sang aldrig har været andet for ham end "en Blomst i hans Hat". Men den Gang var der dog smaa røde Stænk i denne Blomst. Den Gang satiriserede Helms med elskværdigt Lune i den gangbare Gadevisestil over "Prins Feribrand, Kejseren af Brasiliens Søn", over Dyrehavsmanøvren, hvor Kongen "vælted Punchebollen og Plat'menasen, da Prins Ferdinand steg i Land", eller over Middagsmaden "oppe hos Kongen paa Slottet". Men det er gaaet med Helms ganske som der staar i hans egen Vise "Danmarks Pris" fra den Tid :
"Men da det saa var gaaet i Glemme,
fik jeg Embede straks herhjemme -
derfor priser jeg Danmarks Land,
nu er jeg Ridder og Dannebrogsmand."
Det er netop det, Helms er blevet. For Øjeblikket sidder han som titulær Professor. R. D. M., ude i Borgerdydskolen paa Kristianshavn. Sine letsindige Studenteraar har han bragt i Glemme ved at gøre sin Skole til en udpræget kristelig Opdragelsesanstalt, afskedige nogle af sine dygtigste Lærere, fordi de var Fritænkere, og i et Skoleprogram erklære, at han vilde anse en ikke-troende for uværdig til om det kun var som Skrive- eller Gymnastiklærer at undervise de til hans Omsorg betroede Børn!
Og naar Johannes Helms nu synger om eller til Kongen, saa er intet ham fjærnere end uærbødige Ord om "Civillisten". Nu sender han Hilsen til "Kristian, vor Drot" (straalende Guld er hans Krones Rand"), eller han anvender den just ikke selvopfundne Vending om Kongen som "Høvedsmanden, der trygt mon Skuden styre." Men at Ungdomsindet ikke er helt lukt i paatagen Salvelse og Loyalitet, derom vidner f. Eks. Viserne ved Studenterjubilæerne, som er indflættet i nærværende Samling og hvori Helms paa de i halvtredserne yndede Melodier tager den tilbagelagte Udvikling lige til Dekorationerne og Nekrologerne mildt humoristisk. I Samlingen lyser den nydelige "Vise om Friheden, der ikke kunde faa Logis."
(Social-Demokraten 21. december 1888)
Prins Christian (den senere Christian 10.) - der ikke "skulle bo på kvisten" - tog studentereksamen den 5. april 1889. Han meldte sig derefter ind i Studenterforeningen og deltog den 28. september 1889 i rusgildet - med Helms som deltager.
Medlem af Københavns borgerrepræsentation 1892–95. I 1894 var han medindbyder til tegning af aktier i det aldrig realiserede udsigtstårn i Søndermarken.
Johannes Helm død.
I Gaar Eftermiddag er Professor Johannes Helms efter længere Tids Svagelighed afgaaet ved Døden.
Hans Liv deler sig i tre Afsnit Soldatens, Studentens og Skolemandens. Som Skolemand forstod han paa en snild Maade at forbinde Soldaterdisciplinen med Studenterhumøret. Han fordrede, at Eleverne skulde vogte deres Gjerning med Alvor i Timerne, men i Frikvarteret kunde han være med til den muntreste Leg, og ingen var mindre snærpet end Helms, selv naar Kaadheden undertiden gik en Smule over Stregen. De hvide Haar, som han fik i en ung Alder, gjorde ham ikke ældre af Udseende. Den rødmussede Teint, de lystig plirrende Øjne, den ungdommelige Trutmund, den skjægløse Hage gjorde, at han lige til det sidste lignede en Student, ja næsten en Rus.
Helms var Præstesøn, født den 8de November 1828 i Sørbymagle. Hans Skoledage randt i Frederiksborg, fra hvis lærde Skole han dimitteredes i 1847. Umiddelbart efter den anden Examen meldte han sig frivillig til Krigstjeneste, og efter Fredens Slutning fik han Sølvkorset for udvist Mod og Tapperhed. Sine Indtryk fra Felten har Helms skildret i Bogen "Soldaterliv i Krig og Fred", der udkom i 1883 og allerede foreligger i tredje Oplag.
Senere flyttede Helms ind paa Regensen, og i de følgende Aar var han en af lystigste Studenter, af dem der altid bar en Vits og en Sang paa Læben. Mange af de raske Viser, bl. a. den om Rigsdagsmanden der var til Middag hos Kongen, og den om Konstablen fra Sverrig, er senere blevne almen Ejendom; de findes i det Par Digtsamlinger, han fra Tid til anden sendte ud i Verden og som - sammen med Skuespillet "Kjærlighed og Statistik" og det rimede Lystspil "Et ungt Menneske" (opført paa det kgl. Theater i 1878) - danner hans literære Ballast.
Efter at Helms havde taget filologisk Embedsexamen og virket nogle Aar som Kollaboratør ved Domskolen I Slesvig, overtog han i 1867 Borgerdydskolen paa Kristianshavn efter Martin Hammerich. Som Leder af den ansete Skole gled Helms lidt efter lidt ud af de gamle Studenterkredse og saas kun undtagelsesvis nede i Studenterforeningen, ved hvis historiske Hjørneborde han havde haft mangen en hed Dyst ved Toddyen. Og han forstod snildt at holde paa Minderne og Traditionerne, paa samme Tid som han umærkelig indførte mere moderne Undervisningsprinciper, alt eftersom den gamle Lærerstab med Krossing, Scheer og Jørgensen i Spidsen døde bort, og yngre Kræfter traadte i deres Sted. Da Skolen i 1887 fejrede sit Hundredaarsjubilærum, blev Skolemanden Helms Anledning til, at Digteren Helm udnævntes til Professor. Ved denne Lejlighed malede Erik Henningsen sit dygtige Billede af Livet i Skolegaarden, paa hvilket der findes et ypperlig lignende Portræt af den afdøde Rektor. I 1893 flyttedes Skolen til den nye Bygning i Helgolandsgade. I 1892 var Helms indtraadt i Borgerrepræsentationen, hvor han dog kun tog Ordet, naar der var Skolesager paa Dagsordenen.
Helms var gift med en Datter af afdøde Vexelerer H. P. Hansen. Af hans Døtre er én gift med Inspektør Leuning, der turde være selvskrevet til at fortsætte Skolens Drift, en anden med Pastor Keiding, som han i 1877 dimitterede fra Skolen. En Søn - den eneste - er juridisk Kandidat.
Dommen om Helms er let at sammenfatte i et Par Ord: Han var ingen betydelig Aand, men et bravt Menneske, der elskede sit Fædreland over alt, en Mand, om hvis Retskaffenhed og humane Sindelag der kun er en Mening.
(Dannebrog (København) 5. december 1895)
Aarhundredet i Billeder og Sang.
XIV.
Johannes Helms.
Johannes Helms fødtes 1828. Efter i 1847 at være bleven Student fra Frederiksborg lærde Skole deltog han Aaret efter som frivillig i Krigen. Af sine Oplevelser her har han givet en ganske livfuld Skildring i sin Bog "Soldaterliv i Krig og Fred for en Menneskealder siden".
Efter Krigen, under hvilken Helms særlig udmærkede sig og blev dekoreret med Sølvkorset, blev han Kollaborator (Adjunkt) ved Domstolen i Slesvig, fra hvilket Embede han fordreves 1864. Et Par Aar senere overtog han Bestyrelsen af Borgerdydskolen paa Kristianshavn, som Helms, der var en dygtig og afholdt Pædagog, først i Halvfemserne flyttede ud til Helgolandsgade, hvor den vedblivende virker, ogsaa efter at dens gamle Forstander i 1898 er afgaaet ved Tuden.
Som mange af sine samtidige førte Helms et lystigt Studenterliv. Fra denne Tid skriver sig de bedste af de Viser, han senere har udgivet i et Par Smaasamlinger - Visen om "Kjærlighedens Magt", om "Den svenske Konstabel fra Sverig, der skød sig med en Kanon", om "Rigsdagsmiddagen hos Kongen" osv. Et Par mindre og mindre betydelige Lystspil - "Kjærlighed og Statistik", "Et ungt Menneske" m. fl. - foreligge ogsaa fra Helms Haand.
Hans bedste Arbejde er utvivlsomt den noget brede, men i mange Henseende ret virkningsfulde Roman "Grib", som han udsendte kun et Par Aar før sin Død.
I de mange kjønne Skildringer, denne Bog indeholder af Nordsjælland og Nordsjællands Natur, særlig af Gribskovs betagende Skønhed, har Johannes Helms sat disse Egne, i hvilke han levede og færdedes i Ungdommens Aar, et smukt Mindesmærke i vor Literatur.
(Lemvig Folkeblad 16. juli 1899)
Et vers af "Jeg elsker de grønne lunde" stod ved flaget på Dybbøl efter 1920.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar