13 oktober 2022

Bedrageri i Korsør. (Efterskrift til Politivennen).

6 Maaneders Fængsel for Kassemangel. Overretten har stadfæstet Korsør Købstads Ekstrarets Dom i Sagen mod fhv. Kæmner og Havnekasserer m. v. i Korsør C. E. Didriksen for Uredelighed i Udførelsen af de ham betroede Bestillinger, hvorved han var anset med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 6 Maaneder. Dog bortfalder den ved Underretsdommen idømte Erstatning til Korsør Havnekasse af 22,467 Kr. 18 Øre, idet den herom nedlagte Paastand ikke kunde paakendes under nærværende Sag, da der ikke forelaa tilstrækkelige Oplysninger til Fastsættelse af det Didriksen overfor Kassen paahvilende Erstatningsansvar. (R. B.)

(Roskilde Dagblad 3. juli 1895.)


Kæmnersagen fra Korsør for Højesteret.

("Politiken")

Vi har tidligere kortelig omtalt den Sag, som i Gaar procederedes for Højesteret, og under hvilken fhv. Kæmner og Hovedkasserer i Korsør, Christian Emil Didriksen, er tiltalt for Uredelighed i Udførelsen af de ham betroede Bestillinger. I Højesteret var Hr. Asmussen Aktor, Advokat Nellemann Defensor.

Hr. Asmussen nøjedes i det væsentlige med at referere Sagen. Ved Underretten blev Didriksen, der snart fylder 70 Aar, dømt til seks Maaneders Fængsel paa sædvanlig Fangekost og en Erstatning til Korsør Kæmnerkasse af 22,467 Kr. 18 Øre, og Overretten har stadfæstet Dommen, hvad Straffen angaar, medens den lader Erstatningen bortfalde, idet Paastanden herom paa Grund af manglende Oplysninger ikke har kunnet paakendes under denne Sag.

Tiltaltes Underbalance var i det hele ca. 31,000 Kr, som fordelte sig paa Havnekassen med 22,467 Kr 18 Øre og Kæmnerkassen med 8294 Kr. 28 Øre.

Anledningen til, at Sagen kom op, var, at Didriksen i Begyndelsen af Marts 1892 anmeldte, at der paa hans Kontor var begaaet et natligt Indbrudstyveri, ved hvilket der skulde være stjaalet 1500-1600 Kr. Ved Undersøgelsen af denne Sag stillede Indbrudstyveriet sig noget mystisk; det var ikke muligt at opdage noget Spor af en Tyv, og man er heller ikke senere kommen til Klarhed over denne natlige Gaade

Imidlertid blev Kæmneren suspenderet - senere har han naturligvis faaet sin Afsked og hans Regnskaber blev opgjorte. Da var det, man opdagede den store Kassemangel. Under Forhørene forklarede Didriksen, at han allerede i 1882-83 mærkede, at der var et betydeligt Underskud i Kassen, der steg Aar for Aar; alligevel havde han ikke tænkt sig, at det var naaet til mere end 11.000 Kr. Han benægtede aldeles bestemt, at han havde taget af Kassen, og mente, at Underbalancen stammede fra Fejl i hans Regnskaber, idet han erkendte, at hans Regnskaber og Bogføring var i høj Grad uordentlige, og at han havde vist Forsømmelighed ved Opbevaringen af de Beløb, som blev indbetalt kontant til ham, saaledes at der let kunde stjæles af hans Kasse, uden at han opdagede det; hin har dog ikke kunnet sigte nogen for Tyveri.

Han paastod, at han ikke havde ført falske Regnskaber, hvilket heller ikke er oplyst under Sagen; derimod indrømmede han, at han havde søgt at skjule Kassemanglen. Hermed bar han sig ad paa følgende Maade: Efter sin Instruks kunde han modtage Indtægter i Kassen uden Indtægtsordre, som dog naturligvis senere skulde erhverves. Nu afsluttede han først sine Regnskaber over et forløbet Aar langt ind i næste Aar, og han undlod da at tage Indtægtsordre med Hensyn til de ofte meget betydelige Indtægter, der indkom i Kassen efter Regnskabets Afslutning; derved gav han det overfor Kasseeftersynet Udseende af, at den Beholdning, som efter Regnskabet skulde være til Stede i Kassen, virkelig fandtes, medens de senere indkomne Indtægter, som han undlod at indføre i Bøgerne, paa Grund af manglende Indtægtsordrer ikke kunde kontrolleres. Ved Siden heraf har han for Byraadets Kontroludvalg, som skulde have ugentlige Opgørelser, fremlagt urigtige Opgørelser, idet han ikke har udarbejdet disse efter Kassebøgerne, men efter den faktisk tilstedeværende Kassebeholdning uden at fradrage de anviste, men endnu ikke hævede Beløb.

Saaledes lyder hans Forklaring, og den er antaget - for rigtig.

- Efter at Aktor, Hr. Asmussen, har nedlagt Paastand paa Dommens Skærpelse eller Stadfæstelse og navnlig har betonet det svigagtige i den Maade, hvorpaa Didriksen søgte at skjule Kassemanglen, dokumenteredes der, og Hr. Nellemann gav derpaa sin Defension.

Han hævdede, at her jo kun var Tale om Skødesløshed, og del kunde anses for bevist, at Kæmner Didriksen havde ført en tarvelig Levevis, faa at han umulig kunde have brugt det store Beløb, som savnedes i hans Kasse. Iøvrigt havde Byraadet i Korsør med Hr. Sylow i Spidsen meget vel vidst, at Didriksens Bogføring og Regnskabsvæsen var i høj Grad uordentlig. Hr Sylow havde da ogsaa foreslaaet Byraadet, og dette havde vedtaget at indstille til Ministeriet, at Korsør By holdt Havnekassen skadesløs for det Tab af ca. 22,000 Kr , den havde lidt.

Endelig henviste Hr. Nellemann til en Erklæring fra Distriktslæge Høegh-Guldberg, i Følge hvilken Didriksen i de senere Aar i stadig tiltagende Grad har været forfalden til Drik, hvilket har svækket hans Aandsevecr.

- - Voteringen i Sagen tilendebragtes ved Retsmødets Slutning.

Dommen

er falden i Dag og lyder i Følge indløbet Telegram:

Højesteret stadfæster Overrettens Dom i Sagen mod fhv. Kæmner og Havnekasserer i Korsør, Didriksen, for Uredelighed i Udførelsen af de ham betroede Bestillinger, hvorved han var idømt 6 maaneders Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

(Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 20. november 1895).


Det store Bedrageri i Korsør.

En skønne Dag, det var i Begyndelsen af Marts 1892, skriver "Sorø Amtsavis", anmelder en af Korsørs gode Mænd, Hr. Kæmner Didriksen, en ivrig Højre-Agitator paa Valgdagene, bøs og brøsig som en Ulykke overfor Smaafolk, en af Samfundets Matadorer, et Led i den hellige Kæde af Embeds- og Bestillingsmænd i Korsør, at der om Natten var forøvet et dristigt Indbrudstyveri i hans Kontor, ved hvilket Kassen var bleven lænset for 15-1600 Kroner.

Var det nu i en eller anden By, hvor Retten plejes af en uduelig eller ligegyldig Dommer, vilde man forholdsvis let have kunnet forsone sig med, at denne Tyvehistorie aldrig blev opdaget. Men naar man husker, at i Korsør er det den store Kommissionsdommer, Hr. Sylow, der holder Forhør, bliver Sagen noget anderledes. Hr. Sylow er en Mester i at opdage gamle Ildebrande Landet rundt - især hos Smaafolk - han betragtes med Rette som en Kapacitet, naar det gælder om at faa en forstokket Synder til at bekende - især de smaa Syndere; men er det da ikke tidobbelt sørgeligt, at overfor dette, som det synes ikke særlig indviklede Indbrudstyveri hos en ham til Dels underlagt Bestillingsmand i Højrebyen Korsør, overfor dette maa den geniale Opdager af Mordet i Vester Hæsinge sige Pas. Det hedder i det eneste foreliggende Referat fra Højesteret, at man "ikke senere er kommen til Klarhed over denne natlige Gaade".

Oprigtige Venner af Hr. Sylow maa alvorlig beklage, at det slet ikke lykkedes at faa Klarhed over denne "Gaade". Vi tænker os naturligvis, at Hr. Sylow har sat al sin vante Energi ind paa denne Sag. Han har - det tænker vi os - som naar det gælder en elendig Ildebrand paa nogle Hundrede Kroner, arresteret enhver, som der paa nogen Maade kunde hæfte Mistanke veo. Vi siger, at vi tænker os, at saaledes har han baaret sig ad, men ganske vist ved vi intet om denne Side af Sagen. Vor Formodning grunder sig ene paa, at saaledes bærer Hr. Sylow sig ad, naar han, den meste Del af Aaret, er paa Togt ude i Provinserne. Og vi gaar naturligvis ud fra, at hvad der er Ret overfor en sølle Djævel ude fra Landet, selvfølgelig ogsaa er billigt i selve Korsør. (I Korsør blev der ganske vist "stjaalet" ca. 1600 Kr. fra Højre Agitatoren Didriksens Kasse, men der blev ingen arresteret.)

Kort efter blev der opdaget en Kassesvig hos samme Kæmner Didriksen paa 21,000 Kr. Alligevel opdagedes ikke, hvem der havde begaaet det Tyveri af Kassen, som Didriksen anmeldte til Politiet.

Hr. Sylow, der havde faaet Anmeldelsen, trak det korteste Straa i denne tilsyneladende saa simple Sag. Der blev ikke forlangt Kommissorium, hvad der havde været god Grund til; thi hvem ved, maaske kunde endog en af de Retsembedsmænd, for hvem Hr. Sylow har maattet sprede gamle ForbrydeIser, her have faaet Lejlighed til at vise en kær og afholdt Kollega en nem Gentjeneste. Dette er ikke sket, men der er nogen Mulighed for, at Korsør Borgere ved en Ansøgning til Justitsministeren kunde opnaa dette endnu.

Derimod "opdagede" man som sagt, at den efter eget Udsagn Bestjaalne sad med en betydelig Kassemangel. Men heller ikke denne Opdagelse kaster saa Megen Glorie over den geniale Politimestii ctjtoiu, som man paa Forhaand skulede have ventet. For det første blev det ikke mod Kæmnerens Benægtelse bevist, at han havde taget af Kassen (eller at Budt havde gjort sig skyldig i denne Fordanse). End ikke falske Regnskaber blev der bevist noget om. Det hele indskrænkede sig til "uordenlig Bogføring" og Forsøg paa at skjule Kassemangelen. Denne havde gaaet i 10 Aar altsaa baade i nuværende Amtmand Rumps og Hr. Sylows Tid. Det var tilvisse et magert Resultat af en Undersøgelse, men for Kæmneren var det efter Omstændighederne det bedst mulige.

Saa kommer den mærkelige Ting frem under Defensionen for Højesteret, at Defensor i Følge Referatet, uimodtat paastaar, at Byraadet i Korsør med Hr. Sylow i Spidsen meget vel havde vidst, at Kæmnerens Bogføring og Regnskabsføring "var i høi Grad uordenlig' ; men har Defensor troet det forsvarligt, at bruge denne Vending, maa man uvægerlig fristes til at spørge: Hvorfor har Byraad og Borgmester da ikke for længst taget sig for at holde Kæmner Didriksen til at gøre sin Pligt? En i høj Grad uordenlig Kæmner, der tilmed kan møde med Atl.st for i en Aarrække at have været forfalden til Drik, som i Følge Lægens Forklaring maa antages at have svækket hans Aandsevner - en saadan Mand er det et i højeste Grad uforsvarligt Misgreb at lade have Kommunens Pengekasse. Her har Byraadet paadraget sig et meget alvorligt moralsk Ansvar. Og det saa meget mere, som det var almindelig bekendt i Korsør, at der i Kæmnerens Hus brugtes mange Penge.

Det var 31,000 Kroner, som den fordrukne og uordenlige Kæmner og ivrige Højre-Agitalor havde faaet formøblet. Nu kommer der Igen en Mærkelighed: Hverken for Overretten eller for Højesteret har det været muligt at faa tilvejebragt de Oplysninger, som kunde bevirke, at det blev paalagt Kæmneren at erstatte Skaden. Hvorfor har man ikke kunnet tilvejebringe disse Oplysninger? Det forekommer os virkelig, al der var nogen Grund til for Hr. Sylow og de vise Fædre i Korsør at gøre en Anstrængelse i denne Retning. Didriksen har ganske vist en Kassemangel paa 31,000 Kr.. men han skal ikke betale disse Penge tilbage, selv om han kan- Er dette ikke Højdepunktet af Urimelighed?

Resultatet kan opgøres saaledes: Tyveriet uopklaret. Alle mulige formildende Omstændigheder og en saare lille Straf for Kæmneren, men 31.000 Kr.s reel Udgift for Kommunekassen, foruden den kedelige Ting, at det har kunnet slaas fast for Højesteret, at Byen i længere Tid har haft en af Drik flovet, uordenlig Bogholder.

Dette er ikke noget godt Resultat, og vi tvivler noget paa, at man efter dette anser Hr. Sylow for at være den rette Mand til at blive Politidirektør i København. Heller ikke skulde det undre os, om Korsør Borgere, som skal betale det efter Omstændighederne dyre Gilde - vedblivende anser det dor Idealet af kommunalt Velvære at leve som fanatiske Estruppere uden Opposition. Det kan være ret behageligt for Spidserne i en By at gaa med Byens Avis i Lommen, men for Borgernes Ve og Del er det vist nok saa betryggende at have en aarvaagen Kritik i sin Midte.

Saa meget er vist, at denne gamle, fordrukne Højreagitator har været Korsør en dyr Mand - i flere Retninger.

(Social-Demokraten 29. november 1895).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar