Kjøbenhavns nye offentlige Politieret er en overmaade god og følgeværdig Institution hvad Undersøgelse og Paakjendelse af Politieforseelser angaaer. Derimod er hele den ivrige Politiebevægelighed der gaaer forud, næsten ligesom for at skaffe Politieretten noget at bestille, et overordentligt vidtløftigt og storartet Maskineri for meget Lidet. Hidtil er idetmindste ingen Sag af nogen Slags Betydning fremkommen for Politieretten. Det dreier sig næsten Alt om Tjenestepiger med Torvekurve og deres knibske eller komiske Svar; og om Angivelse for at sælge Lys eller Smør paa en Søndag, endelig det yndede "Nattesæde" paa Værtshuse, hvorom der er mangehaande Fortolkninger, og deslige Smaapillerier. Det er et formeligt Vademecum af Ubetydeligheder, som det aldrig var Umagen værdt at satte et Politie eller en heel ny Embedsetat i Bevægelse for, og afgiver for det talrige Publicum, der slingrer derhen, ikke stort meer end Stof for et Vaudevilletheater. Det forekommer os, at Kjøbenhavn med sin store nye Politiehær eller rettere ved dens Bebyrdelse med en Uendelighed af Smaating, om at gaae rigtigt paa Fortouge osv., Ting der jævne sig bedst selv, kun har skaffet sig en social og pecuniair Byrde paa Halsen. Og naar Sligt først skal controleres, saa bliver der en Uendelighed at bestille og bliver der aldrig Politie nok. Det nærv. nye Politie stønnede jo ogsaa strax under Vægten af saa megen Passen paa, Visen fra Fortouge og andre vigtige Bestillinger, at Flere truedes med tidligt at blive invalide i Tjenesten. Det allerede talrige Personale kan nu heller ikke slaae til og det heed sig allerede i flere Blade, som have deres interessante Føde af Tjenestepigers Torvekurve osv., at Politiemandskabet nødvendigt maatte forstærkes med 100 Mand til. Det har dog været overdrevent, skjøndt det nok snart naaer dertil, naar Politiet saaledes skal være Allemands Paapasser og i Hælene paa Alle. Det seer slet ikke engang noget pynteligt ud for den frie Tid, om saa end Politiepersonalet er nok saa pyntet og nok saa høfligt, at en Hovedstad skal saaledes beleires med Politie og staae under Politiets specielle Tilsyn for lutter Smaatings Skyld, der ikke ere en Bønne værd. Formodentlig har det generet Directeuren selv at vise Indretningens brøstfulde Mangfoldighed ved at forlange Politiehæren saa hurtigt forøget i det Store, thi det kommer nok. Efter Flvp. har imidlertid, da det har viist sig, at det hidtilv. Antal Betjente ikke er tilstrækkeligt til at "fyldestgjøre Tjenesten", Politiedirecteuren andraget hos Magistraten om en Forøgelse af korpset (foreløbigt) med 20 Betjente. Denne Sag vil blive forhandlet i et af Borgerrepræsentanternes første Møder.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. august 1863).
Artiklen kunne være blevet til efter at have læst et tilfældigt udvalg af sager fra politiretten. Jeg har fra Dagbladet i 3. kvartal af 1863 tilfældigt udvalgt nedenstående. Om ikke andet giver de et ganske morsomt indblik i Københavns dagligliv - ikke ulig den som er beskrevet i Politivennen:
Kjøbenhavns offenlige Politiret
(Første Afdeling, Assessor Holmblad)blev sat igaar Middags Kl 12.
1) En Pige, som ikke havde anmeldt Forandring af Kondition, erlagde herfor en Bøde af 1 Rdl.
2) Assistent ved Rigsdagens Bureau Semberg var mødt som Vidne i Sagen mod Værtshuusholder Hansen for Nattesæde (s. Mandagsmødet) Det viste sig, at Hr. Sembergs Stilling til Sagen var bleven urigtig opfattet; han havde blot, da han nogle Minuter over Kl. 17 forlod Hansens Lokale, gjort vedkommende Betjent opmærksom paa, at der nede i Kjælderen sad en beskjænket Person, som ikke vilde kunne gaae hjem alene; derimod havde han aldeles ikke angivet Noget om de Herrer, der Kl. 12 3/4 blev lukkede ud af Stedets Gadedør. Saavel Hansen som hans Opvarter maatte iøvrigt indrømme at have havt Gjæster Kl. 12½, og Sagen blev i Henhold hertil sluttet med en Advarsel for første Gang begaaet Nattesæde.
3) Leieren til den i forrige Retsmøde omhandlede Kostald i Larsbjørnstræde, hvorfra der var øst Urin ud i Gadens Rendesteen, havde nu indfundet sig. Paagjældende Leier, Høker P. Petersen, meente, at det egenlig var Huusværtens Sag at skaffe Urinen bort; men da han ikke vilde, havde Petersen, eller rettede sagt hans Gaardskarl, øst den ud i Rendestenen. - Dommeren: "Men det maa De ikke. Urinen skal kjøres bort i lukkede Vogne." - Tiltalte: "Det kan jeg ikke, det kan Ingen i Kjøbenhavn." - "Saa maa De lade være at holde Køer " - "Det vil jeg heller ikke mere; giv mig bare en skikkelig Frist til at faae dem solgte " - Dommeren spurgte ham nu, om han vilde rette for sig i Mindelighed med 2 Rdl., men derpaa kunde han slet ikke indlade sig, da han fandt det ubilligt, at Loven skulde komme til Anvendelse paa ham alene i det hele Kjøbenhavn. Som Følge deraf blev Mulkten ved Dom fastsat til 5 Rdl.
4) En Tjenestekarl, der havde kjørt et Læs Køgjødning, blandet med Menneskeexkrementer, oplyste, at Læssets Indhold var taget i Dr. med. Ballins Gaard, hvor Latrinen skal staae i Forbindelse med Gjødningkulen. Sagen blev udsat, for at det kunde undersøges, om den burde rettes imod Dr Ballin eller dennes Kudsk, med hvem Aftalen om Gjødningens Bortkjørsel var truffen.
5) Derefter afsløredes til Auditoriets store Moro en vidtforgrenet Sammensværgelse, der kom til Udbrud paa Østergade den 23de ds. om Formiddagen. Som Implicerede stod for Skranken et rigt Udvalg af kjøbenhavnske Tjenestepiger - dog kun een for een - der ifølge Rapporterne alle havde været Bestemmelsen om Torvekurve overhørige samt besvaret Betjentens Spørgsmaal, om de ikke kjendte bemeldte Forbud, med et høit og tydeligt Ja. De tiltalte Damer mødte imidlertid ikke, som det sig rette Sammensvorne egner og anstaaer, deres Skjæbne med modigt Blik og løftet Pande; enhver havde sin Undskyldning at forebringe, der undertiden var snurrig nok Dommeren hævede Sagerne med en indstændig Advarsel imod Gjentagelse; kun eet Tilfælde faldt, paa Grund af de dermed forbundne særegne Omstændigheder, ud til en Bøde paa 1 Rdl
6) En Sag imod Grosserer Owen for Bortkjørsel af Natterenovation i mangelfulde Vogne blev paa Grund af Hr. Owens Fraværelse fra Byen udsat.
7) Gjæstgiver Hansen var tiltalt for det næsten utrolige Svineri, der ifølge den oplæste Rapport i flere Aar har gaaet i Svang i hans Eiendom paa Vesterbro. Af den store Mængde malpropre Enkeltheder kan blot fremhæves, at Tiltalte aldrig pleier at lade Indholdet af sit Lokum bortkjøre, men skyller det ud i Rosenaaen (!), samt at han, da der endelig forleden blev foretaget en Oprensning, lod Menneskeexkrementerne føre hen i den til Kogjødning bestemte Kasse, og det paa en saadan Maade, at Gaarden var overstrøet med vedkommende Substants, som forpestede baade den og Nabogaardene med sin ulidelige Stank. Af Tiltaltes Yttringer i Retten fremgik det dog, at det egenlig var ham, der troede at have Grund til Klage; hans Nabo havde nemlig stoppet Vandafløbet for ham, saa at hans Lokumskule i et stærkt Regnskyl var løbet fuld, og det var ene og alene denne Oversvømmelse, der havde foranlediget Oprensningen; ellers skulde det nok have faaet Lov til at blive i den Skik, hvori det havde været fra Arildstid. Udflytningen i Rosenaaen nægtede han ikke, saa at dette Faktum synes at forholdt sig rigtig. Han slap med den som Dommeren selv bemærkede, særdeles lempelige Bøde af 2 Rdl.
8) En Sag angaaende Brændeskjæring paa Gaden bortfaldt, da Oehlenschlägersgade, hvori Begivenheden var passeret, efter de fremkomne Oplysninger maa betragtes som privat.
9) En Værnepligtig, der var udebleven fra 2 Sessioner uden lovligt Forfald - han havde "manglet Klæder" - idømtes en Bøde af 20 Rdl
10) En Sag imod en Kone fra Ladegaarden for Betleri og Løsgjængeri henvistes til den samlede Rets-Afgjørelse
Retten hævet Kl. 2 1/3.
(Dagbladet 30. juli 1863)
Kjøbenhavns offenlige Politiret
(anden Afdeling, Kancelliraad With)blev sat igaar Middags Kl. 12.
1) Urtekræmmer Møinichens Sag (see Tirsdagsmødet) blev fremdeles udsat, indtil der kunde komme Besked fra Sundhedskommissionen paa et Andragende om at maatte lade Kourinen lede i Rendestenen, hvilket det var Tiltaltes Agt at indgive.
2) Herefter foretoges en lang Række aldeles eensartede Sager angaaende utilbørligt Vandspild, i hvilke vedkommende Huusværter vare indkaldte, medens Skylden, som det oplystes, i Regelen laae hos "de Pokkers Tjenestepiger". Frivillige Bøder paa 2 Rdl. erlagdes af Muurmester Arentzen ved Nørrevold, Kommandeur Petersen paa Østerbro og Sproglærer Schorn paa Nørrebro. De øvrige Sager udsattes, deels for at udfinde de rette Skyldigt, deels for at føre Vidner.
3) Af de til Torvekurve-Sammensværgelsen af 23de ds. henhørende Tjenestepiger (see Gaarsnummeret) stod atter fire for Retten. Dommeren bemærkede, at det nu var paa Tide at qaae strengere tilværks imod denne forseelse og mulkterede de tre af Pigerne paa 4 Mk, som de alle frivillig erlagde, den ene dog med den Bemærkning, at det var "lovlig Meget for første Gang"; den fjerde, en ældre Kone, slap paa Grund af særdeles formildende Omstændigheder med en Advarsel.
4) En Vognmand, der havde kjørt med en - forøvrigt laant - Vogn uden det befalede Nummer, er lagde herfor 1 Rdl
5) fra Grosserer Schmidt i Amaegali de [Amaliegade, Red.] var der gjort Anmeldelse om, at Droschkekudsk Sørensen havde gjort sig skyldig i Overskridelse af Droschketaxten. Efter hvad der oplystes, havde Hr. Schmidt i Følge med tre andre Herrer en Aften udenfor Tivoli beordret Kudsken til at kjøre dem ud i Amaliegade. Hertil var han ogsaa villig; men da han hørte, at han skulde holde paa Kongens Nytorv for at sætte den ene Herre af, forlangte han 3 Mk. for Touren. Dette vilde Herrerne ikke give, og der opstod da en Strid, i hvilken Kudsken forhøiede sin fordring til 4 Mk, da han maatte ansee det for en dobbelt Tour, naar der skulde holdes paa Veien. Dommeren: "forsaavidt der ikke kjøres nogen Omvei, er det kun en enkelt Tour. Taxten indeholder Intet om, at Touren i dette Tilfælde skal betragtes som dobbelt." - Kudsken: "Nei, men der staaer heller ikke Noget om, at man skal holde paa veien. Det tager Tid; sommetider kan det vare over et Kvarteer, naar der skal bydes baade farvel og Godnat." - "Kjendte De da ikke en ganske lignende Sag, hvori en Kudsk forleden blev mulkteret heroppe?" - "Jo, men det var ikke rigtigt (Munterhed). Det er ogsaa Publikumets Mening, at det er to Toure, naar man skal holde, det har jeg selv læst i Avisen." - "Her kommer det ikke i Betragtning, hvad der har staaet i Avisen. I hvilken Avis stod det forøvrigt?" - Kudsken fremtog nu et udklippet Stykke af "Folkets Avis", hvori det unægtelig hed, at "det er en almindelig antagen Mening blandt Publikum, at naar en Droschke standser underveis, er Kudsken, selv om han ikke har kjørt nogen Omvei, berettiget til at forlange Betaling for to Toure", medens Bladet forøvrigt udtrykkelig erklærede sig imod denne Menings Rigtighed. Kudsken blev i Henhold til Bekjendtgjørelsen af 15.de Juni 1857 idømt en Bøde af 1 Rdl. Det kan saaledes nu ansees for at være slaaet fast, at en Droschkekudsk er pligtig til at holde underveis uden forhøiet Betaling, ialfald naar ingen Omvei eller Tidsspilde herved foranlediges.
(Sluttes).
(Dagbladet 31. juli 1863)
Kjøbenhavns offenlige Politiret
(anden Afdeling, Kancelliraad With)blev sat i Lørdags Middags Kl 11
Et Par fra et tidligere Retsmøde udsatte Vandspildssager afgjordes i dette Møde med Advarsler, medens en lignende Sag imod Fjerhandler Amsel Meyer udsattes til nærmere Oplysning. Tiltalte havde nemlig ikke seet sig istand til at producere et af ham paaberaabt Vidne, da dette hverken havde Støvler eller Klæder at tage paa. Iøvrigt oplyste Hr. Meyer, at den hans Post tilføiede Beskadigelse, som havde foranlediget Vandspildet, hidrørte fra et i Huset mellem Beboerne opstaaet Slagsmaal, idet en Kone, formodenlig den tabende Part, i sin Ærgrelse havde ladet sin Harme gaae ud over den uskyldige Post.
En Sag imod Droschkekudsk Jens Peter Thorbensen, som tiltaltes for ikke at have villet modtage en Dames Bestilling paa en Tour fra Jernbanestationen, hævedes, da Kudsken oplyste, at Damen ikke havde efterladt noget Pant hos ham, der kunde sikkre ham Betaling, hvis den forventede Reisende muligviis ikke kom. Vedkommende Betjent antog rigtignok, at hans Bemærkning til Kudsken: "Nu er Du bestilt", maatte være denne Sikkerhed nok, men Dommeren fandt dog ikke, at heri laae nogen Tilkendegivelse af, at Betjenten i paakommende Tilfælde af sin egen Lomme vilde erstatte Kudsken Betalingen.
- Ifølge Skrivelse til Magistraten fra Oldermanden for Slagterne, Meyer, var Høker Thomsen i Klosterstræde tiltalt for uberettiget Næringsbrug og Overtrædelse af Sundhedsvedtægten Efter en længere Forhandling lykkedes det at faae Tiltalte til at indrømme, hvad der ogsaa oplystes ved tvende tilkaldte Vidner, at han uden forudgaaet Bestilling fra sin Butik havde udsolgt Lammekjød, samt at denne Butik i høieste Grad havde manglet den nødvendige Ventilation. Tiltaltes Forsøg paa at knibe ud ved at henholde sig til, at Næringsloven tillod ham at handle med "alle Landets Produkter", holdt ikke Stik imod den ubehagelige Tilføielse: "som ikke have undergaaet nogen haandværksmæssig Behandling", og ligesaa lidt kunde det frie ham, at han betragtede sig som en Slags Kommissionair for sin Søn, der som Styrmand foer med et Dampskib paa Jylland, hvorfra han hentede Lammene. Tiltalte erklærede sig endelig villig til i Mindelighed at bøde 5 Rdl, idet han sørgmodig bemærkede, at han i denne Sag for sin Søn kun havde havt "Udgift og Ulejlighed". For at trøste ham erindrede Dommeren om, "at man saa ofte kommer til at betale for sine Sønner".
- Droschkekudsk Christian Jensen, som var tiltalt for at have røget en Cigar, medens han kjørte for et Selskab, anførte til sin Undskyldning, at "Herren selv havde kiøbt en Cigar til ham og befalet ham at ryge den." Skjøndt han godt vidste, at hans Instrux forbød ham og hans Lige slige Nydelser under Kjørslen lod han dog, som om han ikke kunde begribe Andet, end at han var ligesaa forpligtet til at ryge som til at kjøre, naar "Herren befalede det". Efter gjentagne Forsøg paa at gjøre Jensen Forskjellen indlysende mellem lovstridige og ikke lovstridige Befalinger, idømtes han, som ikke i Mindelighed vilde rette for sig, en Bøde af 1 Rdl., hvorpaa han efter et uheldigt Forsøg paa at være næsviis forsvandt af Retten
- Tvende fra tidligere Møder udsalte Sager imod Urtekræmmer Vogt og Grønthandler Petersen, som tiltaltes for ikke at have holdt to udenfor deres Bolig anbragte Gaderister tilstrækkelig rensede, erholdt i Lørdags deres Afgjørelse, hvorved der for Politirettens Vedkommende er skabt et Præcedens for den fremtidige Afgjørelse ef bet noget tvivlsomme Spørgsmaal, hvem det borgelige Ouus paaligger til enhver Tid at sørge for, at Gaderisterne, hvoraf nogle overordenlig let tilstoppes, findes i ordentlig Stand. I de gode gamle Dage, da Politiet gik med Stok, hvilede denne Byrde ikke saa haardt paa Borgerne, eftersom Betjentene dengang vare saa venlige, naar de kom til en tilstoppet Rist, at giøre denne reen ved at pirre lidt ved den med Stokken. Nu da dette Attribut er frataget Ordenens Haandhævere, kunne disse med deres bedste Villie ikke hjælpe paa denne Ulempe. Af den Betænkning, som Politidirekteuren og Magistraten havde afgivet i dette vigtige Spørgsmaal, fremgik det, at bemeldte Autoriteter vare enige om at paalægge Grundeierne eller dem, hvem Gadefeiningen paalaae, Forpligtelsen, men Magistraten havde tillige gjort opmærksom paa, at Sagen formeentlig bedst kunde ordnes derved, at Politiet gav Kjelderfolkene, som havde mindst Uleilighed ved og størst Interesse af at holde Risterne rene, et Tilhold i saa Henseende. De tiltalte Kjelderfolk, imod hvem de indklagede Sager iøvrigt hævedes, syntes ikke at være tilfredse med Magistratens Sidstanførte, og Dommeren raadede dem derfor til at tale med Politidirekteuren om Sagen eller hensætte en Stok i deres Butiker, som de patrouillerende Betjente kunde gaae ind og tage for dermed at rense Risterne, dog at de strax satte Stokken fra sig igjen.
- En Sag imod Kartoffelpranger Friedrich Vilhelms, som havde holdt 1 Time i Amaliegade for at sælge sine Kartofler, udsattes, da Tiltalte ikke var mødt.
- Retsmødet sluttedes med en Sag af alvorligere Beskaffenhed Det var den af Bladene for nylig omtalte Tyvebande, bestaaende af 7 Piger i Alderen fra 9-16 Aar, som nu fremstillede sig for Dommeren. Først kom Søstrene Thora 13 Aar, Caroline og Helga Vilking respektive 11 og 9 Aar. derpaa den for Tyveri i Slagelse med Riis tidligere straffede Jutta Adelaide Hansen og den ligeledes straffede Anna Alslev (12 Aar) og endelig Søstrene Jensine og Louise Madsen, 13 og 16 Aar gamle, af hvilke den Sidste, som henligger paa Ladegaarden, for 2 ½ Aar siden er straflet for Tyveri med ti Ugers Fængsel. Af Forhøret til "Grundlovs-protokollen" saavelsom af det nu af Dommeren anstillede Forhør fremgik det, at samtlige Tiltalte i den senere Tid deels have forøvet, deels været behjælpelige med at udøve Lommetyverier. Skuepladsen for disse i Ledtog med hverandre staaende Smaapigers manuelle Virksomhed har navnlig været Frederiksberg, Alhambra og Tivoli, en enkelt Gang ogsaa Charlottenlund og Kongens Nytorv under Vagtparaden, paa hvilket sidste Sted den 9aarige Helga blev greben, netop som hendes Haand befandt sig i Lommen paa en slesvigsk Madame. Under det langvarige Forhør, som med stor Mildhed holdtes af Dommeren, røbede de smaa Tyve ligesaa megen Forstand og Koldblodighed i deres Svar som tidlig Fordærvelse. Kun Helga brast engang i Graad, men hun kom hurtig til sig selv og forraadte senere ved sit fornøiede Ansigt, at hun nærmest betragtede hele Scenen som et Skuespil, i hvilket hun havde en Rolle. Under Forhøret oplystes det vel ikke, at Børnenes Mødre havde nogen direkte Andeel i Tyverierne. - Dommerens Spørgsmaal herom benægtedes med Bestemthed af samtlige Smaa - men der fremkom dog saa mistænkelige Momenter, ligesom det tilstodes, at Søstrene Vilkings Moder havde givet disse et Tiggerbrev at løbe med, at Sagen, udsattes til nærmere Oplysningers Erhervelse.
Retten hæves 3½.
(Dagbladet (København) 24. august 1863)
Kjøbenhavns offenlige Politiret
(første Afdeling, Etatsraad Gudenrath)blev sat igaar Kl 12
En tidligere behandlet Sag imod Sandhandler Jensen foretoges atter igaar. Sagen var bleven udsat, fordi der var opstaaet Tvivl om Beskaffenheden af Sandhandlerens mentale Tilstand, og for at klare denne havde Retten indhentet Oplysninger om dette Punkt fra de Folk, hos hvem Jensen boede og i den nærmest forudgaaede Tid havde boet tilleie. Ifølge disse er Sandhandler Jensen i Besiddelse af sin Forstand, men ligesom han i normal Tilstand er en brav og fredsommelig Mand, saaledes bliver han efter Nydelsen af Spirituosa i høi Grad ustyrlig og ubehagelig for sine Omgivelser. Jensen idømtes derpaa for den begaaede Forseelse (uforsvarlig Kiørsel) en Bøde af 5 Rdl.
- Vognmand Thorsen havde igaar medbragt den Vandmand, hvis Vidnesbyrd han havde paakaldt i den mod ham anlagte Sag for at have ladet sin Vogn staae uden Tilsyn. Af Vidnets Forklaring, som ikke kunde modsiges af Betjentene, fremgik det, at Thorsen, medens han selv var gaaet bort fra sin Vogn, havde faaet ham (Vidnet) til at passe Vognen, som han først forlod, da Thorsen kom tilbage. I Henhold til denne Forklaring hævedes Sagen mod Thorsen.
- Peter Nielsen betalte 2 Rdl for at have kjørt uforsvarlig stærkt gjennem Holmensgade.
- Anders Esbensen fra Amager betalte 1 Rdl. for ikke at have fraspændt Skaglerne paa sit Kjøretøi, da han forlod det.
- Færgemand Salomonsen, Fisker Jensen og Jens Peter Larsen tiltaltes for Gadeuorden, men de tilveiebragte Oplysninger gjorde det kun sandsynligt, at de Tiltalte havde gjort sig skyldige i det paaklagede Forhold, og Dommeren hævede derfor Sagen med en Advarsel.
- Jens Larsen, henhørende til Protokollen over mistænkelige Personer, tiltaltes for ikke at have efterkommet det sædvanlige Tilhold fra Politiet, hvis Overtrædelse har Løsgjængeristraf tilfølge. Larsen, som tidligere er straffet, vedgik, at han ikke havde meldt sig til den ovennævnte Protokol, men erklærede, at Grunden hertil var, at hans Arbeidstid ikke tillod ham at indfinde sig ved Protokollen til den fastsatte Tid. Han idømtes nu 18 Dages Tvangsarbeide i Kiøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt.
Retten hævet Kl. 1 3/4
(Dagbladet 10. oktober 1863)
Kjøbenhavns offenlige Politiret.
(første Afdeling, Etatsraad Gudenrath)blev sat Mandag Kl l2.
Frugtsælgersken Madame Arvesen fik i dette Møde sin Dom for Gadespærring og Opsætsighed imod Politiet, og den lød paa en Mulkt af 2 Rdl. foruden Sagens omkostninger.
- Derpaa fremstillede sig Grønthandler Knigge, som i forrige Møde tiltaltes for uberettiget Næringsbrug. To Vidner vare mødte, som efter megen Anstrengelse kom tilende med en Forklaring, der gik ud paa, at de i Knigges Lokale havde delikateret sig med Frikadeller for 6 Sk. og Klipfisk med Kartofler, foruden Brændeviin til 3 Sk for en halv Pægl. som dog blev hentet fra andre Steder. Til denne Forklaring gjorde Knigge ingen Indvendinger, hvorimod Værtshuusholderkorporationens Formand erklærede, at han i fornødent Fald kunde skaffe flere Vidner. Dommeren fandt imidlertid dette overflødigt, og Sagen blev optagen til Dom, som vil falde paa Onsdag.
- Værtshuusholder I. Petersen paa Kjøbmagergade tiltaltes for Mælkeforfalskning. Ved en Undersøgelse forefandtes en Beholdning af Mælk forfalsket ved en Tilsætning af en Tiendedeel Vand. Medens Undersøgelsen fandt Sted, saae Konen sit Snit til at kaste en større Deel uforfalsket Mælk i den forfalskede, hvorved Forfalskningen naturligviis fremtraadte mindre tydelig. Saavel Manden som Konen, der tidligere have betalt Bøder for dette Forhold, modsatte sig Mælkens Udkastning i Rendestenen, og den Fuldmægtig, som mødte i Retten, var heller ikke meget villig til at gaae ind paa Dommerens Tilbud om at afgjøre Sagen ved en frivillig Mulkt paa 15 Rdl. Endskjøndt Dommeren gav Fuldmægtigen et kort Exposé over Gjentagelsens Betydning med Hensyn til Bestemmelsen af Straffegraden, turde denne dog ikke gaae ind paa Tilbudet, hvorimod Petersen selv, som imidlertid kom tilstede i Retten, efter længere Tids Betænkning, og efterat det var oplyst, at han havde budt Betjentene Penge for at tie stille, endelig erlagde de 15 Rdl., hvormed Sagen hævedes.
- Værtshuusholderske Madame Nielsen havde havt Dands i sit Lokale til Musik, som udførtes af to Damer. Madamen forklarede, at der kun havde fundet en tilfældig Svingom Sted, og Dommeren gav hende derfor en Advarsel, hvormed Sagen hævedes.
- Restaurateur Kayser erholdt for Nattesæde, begaaet første Gang, den lovmæssige Advarsel.
- En Urtekræmmer Brandt tiltaltes for at have udlaant en ujusteret Halvtønde til Handelsbrug. Han bemærkede hertil, at Tønden ikke tilhørte ham, men at han ved en Fejltagelse havde faaet den istedetfor sin egen lovlig justerede Halvtønde, som var laant ud til en Baadfører Bentsen. Nu havde hans Folk laant den ujusterede Halvtønde ud, uden dog at være vidende om dens mangelfulde Tilstand. Sagen blev derfor udsat for at Bentsen, som for Øieblikket ikke er i Byen, kunde komme tilbage.
- En Politirapport gav udførlige Oplysninger om et brutalt Overfald paa Gaden, udført af en Hestehandler Peter Nielsen, som tidligere er straffet med 24 Timers Vand og Brødstraf, paa en Jernhandler Madsen uden nogen Foranledning fra dennes Side. Madsen var først bleven udskjældt for en Kludesamler, dernæst knipset paa Næsen og endelig slaaet til Jorden, inden det var muligt at skaffe Politiassistance tilveje Denne Rapport, hvis Rigtighed bekræftedes af to Vidner, modsagdes af Nielsen, som benægtede at have slaaet Madsen. Vidnerne beedigede imidlertid deres Udsagn, og i Henhold til dette vil der paa Onsdag falde Dom i Sagen.
- Retsmødet sluttedes med en Sag, anlagt imod en Skomagermester, som i beruset Tilstand paa Christianshavn havde gjort sig skyldig i Uanstændigheder paa offenlig Gade. Tiltalte paaskjød Uvidenhed om, hvad der var passeret, og for at erholde de fornødne Oplysninger om Graden af hans Drukkenskab udsatte Dommeren Sagen til paa Onsdag.
Retten hævet Kl. 1 3/4.
(Dagbladet 27. oktober 1863)
Kjøbenhavns offenlige Politiret.
(2den Afdeling, Kancelliraad With)blev sat Tirsdag Kl. 11.
Viinhandler Petersen tiltaltes for at have foranlediget Gadespærring udenfor sin Eiendom ved at henlægge Foustager osv. sammesteds. Petersen undskyldte sig med at han i lang Tid uforstyrret havde fulgt denne Praxis, og at den havde sin Grund i det ualmindelig ringe Gaardsrum, som fandtes i Stedet, Han erkjendte imidlertid, at Forholdet i og for sig var utilbørligt, og afgjorde derfor Sagen i Mindelighed ved at erlægge 5 Rdl. i Bøde.
- Fabrikarbeider paa Ladegaarden Betz fremstilledes atter igaar, og de citerede Vidner afgav nu en Forklaring ifølge hvilken Tiltalte maatte ansee, for overbevidst om at have gjort sig skyldig i Gadeoptøier, tilladt sig saavel verbale som reelle Injurier imod Politiet og endelig at have forladt Ladegaarden uden Tilladelse. Det oplystes vel samtidig, at Betz havde været i høi Grad beruset ved den omhandlede Leilighed, men uden at hans Tilstand dog kunde siges at udelukke Tilregnelighed. Efterat Vidnerne havde aflagt Ed, blev Sagen udsat til paa Torsdag, for at det kunde oplyses, om Betz ikke havde forvansket Noget af det Ladegaarden tilhørende Tøi.
- Jacob Sørensen blev paa vedkommende Værts Foranledning forleden af Politiet udviist af en Beværtning i beruset Tilstand. Denne gjorde ham saa ustyrlig, at Betjenten maatte rekvirere Assistance hos to Bybude, der imidlertid af Sørensen kastedes om paa Gaden, hvorpaa der kom endnu en Betjent til, som i Forening med sin Kollega bragte Sørensen til Stationen. Her opførte han sig saa balstyrig, at den fungerende Overbetjent lod ham iføre Spændetrøie. Hele denne Scene, som naturligviis havde foranlediget et stort Gadeopløb, var paa forskjellige Maader forbunden med Opsætsighed imod Politiet. Sørensen havde egenlig kun den sædvanlige Undskyldning, at han var beruset og halvt forstyrret i Hovedet, men hans Undskyldninger vare Præget af Oprigtighed, og det bekræftedes ogsaa af Vidnerne, at Tiltalte var i høi Grad beruset. Som Følge heraf tilbød Dommeren Sørensen at afgjøre Sagen ved en Bøde paa 5 Rdl., og herpaa gik denne ind, hvorpaa Sagen hævedes.
Retten hævet Kl. 12½.
(Dagbladet 29. oktober 1863)
Kjøbenhavns offenlige Politiret.
(2den Afdeling, Kancelliraad With)blev sat TorSdag Kl. 12.
Fabrikarbeider Betz erholdt sin Dom for uden Tilladelse at have forladt Ladegaarden, gjort Gadeoptøier og udskjældt Politiet. Dommen lod paa 30 Dages Tvangsarbeide foruden Sagens Omkostninger.
- En Sag, som var anlagt mod Gaardmand Nielsen i Eiby for Mælkeforfalskning, og som for længere Tid siden flere Gange er bleven behandlet i Retten, men udsattes paa Tiltaltes Begjæring, for at en kemisk Undersøgelse kunde foretages med Mælken, kom atter for igaar. Den kemiske Undersøgelse havde imidlertid i dette Tilfælde bekræftet Mælkeprøvernes Paalidelighed, og det omspurgte Kvantum Mælk var erklæret for afskummet. Nielsen og hans Hustru vedblev alligevel at forsikkre om deres Uskyldighed og bad mindelig om at maatte komme til at gjøre Ed. Dette kunde naturligviis ikke indrømmes dem, og da de Tiltalte ikke vilde bidrage til Sagens mindelige afgjørelse, gik der Dom i denne, hvorved Nielsen tilfandtes at betale 2 Rdl. i Bøde foruden 10 Rdl. til den kemiske Undersøgelse. Værtshuusholder Petersen, hos hvem den forfalskede Mælk var forefunden, idømtes en Bøde af 1 Rdl., hvorhos begge Tiltalte have at tilsvare Sagens Omkostninger. Efterat Dommen var falden, protesterede Nielsen endnu engang, og Dommeren gad ham da det Raad, hvis han ikke fandt sig tilfreds med Udfaldet. at ansøge Justitsministeriet om Bevilling til at appellere Sagen eller om Eftergivelse af Mulkten. Nielsen syntes ikke utilbøielig til at benytte dette Raad, idet han forlod Retten med den Bemærkning, at han "ikke frygtede noget Menneske".
- En tidligere behandlet Sag imod en Ølkudsk Hans Andersen for at have ladet sit Kjøretøi staae uden Bevogtning foretoges atter igaar. Hans havde til sit Forsvar hidkaldt tre vidner, men ved nærmere Eftersyn viste det sig, at disse, af hvilke den Ene var en Broder til Tiltalte, ikke duede meget. Da to Betjente paa den anden Side beedigede deres Udsagn, idømtes Hans en Bode paa 2 Rdl
- Den 13-arige Jensine Madsen, som i Slutningen af August d. A. i Forbindelse med flere andre Smaapiger dømtes for Lommetyveri, tiltaltes nu atter for den samme Forbrydelse. Jensine havde af en Kones Kjolelomme paa Kjøbmagergade stjaalet en Pengepung, i hvilken der dog kun fandtes ½ Skilling. Hun angav som Motiv til Tyveriet, at hun led Sult, og hendes Moder bekræftede, at det hjemme var meget smaat, og at Fattigvæsenet ikke vilde understøtte dem. Dommeren bemærkede, at dette Motiv, dets Sandhed ogsaa forudsat, saameget mindre ganske kunde diskulpere Jensine, som hun for kort Tid siden havde undergaaet en Straf, der burde havde været en Advarsel for bende. Han henviste Moderen til at ansøge Justitsministeriet om Benaadning, men erklærede for sit Vedkommende at ville optage Sagen til Dom. Denne lod paa Straf af Riis i to Dage med 20 Slag daglig.
- Derpaa foretoges flere Sager for ulovlig Omløben med Uldvarer. I Sagen var der tilstillet Retten et anonymt, tildeels ulæseligt Brev, hvis Indhold gik ud paa at oplyse Politidirekteuren om, at den Ret, som enkelte Egne i Jylland formenes at have til ved Salg fra Huus til Huus at afsætte visse Uldvarer, der betragtes som Huusflidsvarer, i høi Grad misbruges ved Sammenblanding af andre Varer og i og for sig er skadelig for de næringsdrivende Manufakturhandlere. Spørgsmaalet dreiede sig om, hvorvidt de paagjældende Varer kunde siges at være Huusflidsarbeide eller ikke, og om dette Spørgsmaal erklærede Dommeren at ville korrespondere med Amtmanden i Ringkjøbing for at faae at vide. hvad der i de forskjellige Herreder var den gjældende Anskuelse om Begrebet Huusflid. Da Dommeren var kommen saavidt, oplyste en tilstedeværende Manufakturhandler Jensen, at der vistnok paa flere af de vævede Varer fandtes Viborg Tugthuus Stempel, og at saadanne Varer dog ikke kunde betragtes som Huusflidsgjenstande. Ved at see Pakkerne efter fandtes virkelig dette Stempel paa enkelte Gjenstande, men de Tiltalte erklærede, at Stemplernes Lighed var tilfældig. Dommeren udsatte da Sagerne i Henhold til sin tidligere Udtalelse.
- En Guldsmedsvend Jensen, som boede hos Skræddermester Bastiansen, tiltaltes for uforsigtig Omgang med Lys og Ild. Jensen synes at dele den almindelige Tilbøielighed til at læse ved Lys om Aftenen i Sengen, medens han ryger sin Aftenpibe, og det oplystes, at Bastiansen oftere har advaret ham om at lade denne særlige Vane fare. Omsonst; en Tidlang gik Alting mærkværdig nok godt, men en Aften faldt Jensen isøvn under den dobbelte Paavirkning af god Tobak og daarlig Lekture, og de sørgelige Virkninger heraf vare da, at der gik Ild i en fortræffelig, Bastiansen tilhørende Dyne, i hvilken der brændte et Hul paa en halv Alen i Diameter. Da Madame Bastiansen om Morgenen som sædvanlig bragte Guldsmedsvenden hans Kaffe med en Bolle, fandt hun ham i den fyrigste Tilstand, som ved Synet af den ulmende Dyne hurtig forplantede sig til Madamen og hendes Ægtemage. Jensen maatte møde for Brandkommissionen og erklærede sig villig til at erlægge en Mulkt paa 2 Rdl., men derimod vilde han paa ingen Maade betale Bastiansen 3 Rdl. i Erstatning for Dynen, hvis Betrak og Fyld han meente vare skildrede med altfor levende Farver. Under Forhandlingen for Retten vedblev begge Parter deres Paastande, og Jensen oplyste dertil, at han pleiede at lade Lyset brænde for at holde Musene borte fra sin Seng, og fordi han var bange for, at Ægteparret Bastiansen, som ikke synes at leve det kjærligste Samliv, en Nat skulde falde paa at lade deres gjensidige Vrede gaae ud over ham. Dommeren modtog Jensens Tilbud om at betale den ovennævnte Mulkt, og henviste Bastiansen til et privat Erstatningssøgsmaal.
Endnu foretoges i dette Møde et Par Sager for hurtig Kiørsel og Overtradelse af Helligdagsanordningen, hvorpaa Retten hævedes Kl. 4½.
Kjøbenhavns offenlige Politiret
(første Afdeling, Etatsraad Gudenrath)blev sat Fredag Kl 12.
- Droschkekudsk Lars Willumsen fik sin Dom for at have taget uberettiget Holdeplads. Tiltalte, som under Sagens Behandling ikke var mødt, idømtes en Bøde paa 3 Rdl.
- For at have ladet sit Kjøretøi henstaae en Time uden Bevogtning, idømtes Forpagter Jessen en Mulkt paa 3 Rdl., og af to Værtshuusholdere, som tiltaltes for Nattesæde, erholdt den Ene, for anden Gang begaaet Nattesæde, en Mulkt paa 2 Rdl., hvorimod den Anden frifandtes.
- Snedker Nielsen tiltaltes for at have modtaget i Logis siden den 23de September et offenligt Fruentimmer uden at gjøre den fornødne Anmeldelse. Tiltalte vilde først forsøge paa at knibe ud ved at gjøre en fiin Distinktion gjældende med Hensyn til Beskaffenheden af sine Logerende, og dernæst paastaae, at det omhandlede Fruentimmer kun havde opholdt sig hos en hos ham boende Veninde om Dagen, men efter nogle alvorlige Bemærkninger af Dommeren krøb han dog til Korset og erlagde frivillig en Mulkt paa 2 Rdl.
- En lille skikkelig udseende rødkindet Fyr ved Navn Johan Frederiksen tiltaltes for at have overfaldet og slaaet en Dentist. som han en Aften traf i Vesterbroes Alleer. Frederiksen, som paa den Overfaldnes Opfordring til et Par Betjente om at arrestere ham, var bleven anholdt paa Stedet, benægtede at have overfaldet Dentisten og paastod selv at være bleven overfalden uden dog at vide af hvem. Imod denne Forklaring optraadte imidlertid to Vidner, som tilbød at beedige deres Udsagn, og Dommeren oplæste dertil en til Retten indkommen Skrivelse fra Johans Husbonde, som ikke var ligefrem smigrende for den unge Mand. Dommeren tilbød Johan at afgjøre Sagen ved en Mulkt af 5 Rdl., og efterat have faaet 14 Dages Udsættelse med Betalingen, gik Tiltalte ind paa Tilbudet.
Retten hævet Kl. 1 3/4.
(Dagbladet 31. oktober 1863)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar