- I "Aalesunds Tid." skrives angaaende en Krudtexplosion paa Grønlandsfareren "Genius", den 22de Juli: Sidstleden Søndag Middag indkom hertil i meget beskadiget Tilstand Grønlandsfareren Brig "Genius", ført at Kapt. Klaus Krøyer af Flensborg, med Tab af Kaptajn og 6 Mand af Besætningen, foranlediget ved en Explosion af tre Krudtdunke, som laa agterud i Fartøjet. Ulykken skete den 4de ds., nogle faa Dage efter Afrejsen fra Grønland, paa ca. 66½ Grad n. B. og 4½ Grad v. L. og havde et forfærdeligt Omfang, idet 5 Mand sporløst forsvandt, 2 Mand fandtes dræbte og Kaptajnen og 1 Mand i den Grad lemlæstede, at Manden døde efter et Par Timers Forløb og Kaptajnen efter 3 Døgn. Andre af Besætningen bleve mere eller mindre kvæstede, men uden betænkelige Følger. Hele Agterskibet reves op og sprængtes istykker til Vandkanten og henimod Stormasten, saa at Ladningen maatte lempes forover for at lette Skibet agter, dog lykkedes del i det stille Vejr ved Mandskabets udholdende Bestræbelser at forbinde Fartøjet med flere Rund-Surringer og at stoppe de værste Aabninger med Sejl saa vidt, at det kunde holdes Ians med Pumpen og sejle for Vinden. Efter flere Dages omskiftende Vind og ofte yderst farefuld Stilling traf Skibet sidstleden Løverdag Aften paa Fiskeskøjten "Loupen", hvis Skipper, Gullachsen, bragte Fartøjet herind. Ved den allerede afgivne Søforklaring er man ikke kommen paa mindste Spor efter, hvad der har foranlediget Ulykken. Fangsten bestaar kun af 650 Stkr. Sæl. Det tiloversblevne Mandskab udgjør 41 Mand, og Befalhaver er nu Styrmand Schinkel. Hvad der skal foretages med Fartøjet, er endnu uvist, men uden omfattende Reparation kan det ikke komme herfra.
(Jyllands-Posten 5. august 1863).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar