St. Hans Hospital for Svagsindede. I "Departementstidenden for 15te ds. offentliggjør Justitsministeriet en af Kjøbenhavns Magistrat affattet Beretning om dette Hospitals Virksomhed i 1863, hvoraf sees Følgende:
Den 1ste Januar 1863 var Antallet af Patienter i hele Hospitalet 437 (186 Mandfolk, 251 Qvindf.), af hvilke 142 Mandf. og 198 Qv. befandt sig i Pleiestiftelsen, Resten i Kuurhuset. I Aarets Løb indkom 110 Patienter (52 M., 58 Qv.); der behandledes saaledes i Løbet af Aaret ialt 547 Patienter (238 M., 309 Qv.), af hvilke der i bemeldte Tid afgik fra Hospitalet 86, (44 M., 42 Ov.). Ved Aarets Slutning var altsaa Patienternes Antal 461 (194 Mandf., 267 Qv.) af hvilke 345 (135 Mantf., 210 Qv.) befandt sig i Pleiestiftelsen, Resten i Kuurhuset. Med Hensyn til Hjemstavn vare af de i Aarets Løb indlagte 110 Patienter fra Kjøbenhavn 94 (44 M. *), 50 Q.), fra det øvrige Danmark 11 (4 M., 7 Q). i og fra Udlandet 5 (4 M., 1 Q.). - Disse Patienters Alder varierer fra indtil 15 Aar (1 M.) indtil imellem 76 og 80 Aar (3 nemlig, 1 M. og 2 Q.). I Alderen mellem 51 og 55 Aar er Antallet størst, nemlig 16, imellem 21 og 25, 31 og 35 samt 41 og 45 Aar 14 og imellem 36 og 40 Aar 11. - Med Hensyn til Ægteskabsforholdet vare af ovennævnte Patienter Ugifte 58 (31 M., 27 O.). Gifte 41 (18 M.. 23 Q.). Fraskilte 1 (1 Q.), og i Enkestand 10 (3 M., 7 Q.) - Hvad Stand og Stilling angaaer hørte det største Antal af Patienterne til Haandværksklassen, nemlig 35 (19 M., 16 O.). Med Hensyn til, hvorlænge Sygdommen ved Indlæggelsen havde varet meddeles endvidere en tabeltarisk Oversigt, til hvis Korrekthed der dog ikke kan sættes videre Tillid paa Grund af Vanskeligheden ved at erholde Oplysninger om Patienternes tidligere Liv og Tilstand; 21 af de Indlagte have tidligere een eller flere Gange været behandlede i Hospitalet, 1 af dem endogsaa 12 Gange. - Iblandt de anførte sandsynlige Aarsager til Sygdommens Fremtræden have Drukkenskab, mangelfuld Næring og sexuelle Udsvævelser fremkaldt de fleste Tilfælde, nemlig henholdsviis 15 (13 M., 2 Q.) 9 (1 M., 8 Q.) og 8 (alle M.). Disposition efter tidligere Anfald uden bekjendt Anledning har været til stede i 19 Tilfælde (3 M., 16 Q.) og aldeles ubekjendte Aarsager i 10 Tilfælde (6 M., 4 Q.). Væsentlig Betydning som Aarsagsmoment havde Arveligheden: 42 Patienter (19 M., 23 Q.) havde sindssyge Slægtninge, 46 (21 M., 25 Q.) havde ingen, om 22 (12 M., 10 Q.) manglede Oplysninger.
"Lægen bemærker": - hedder det i Indberetningen "at man skulde have troet, at det politiske Røre, der i en saa høi Grad har paavirket Alles Stemning, ogsaa skulde have været medvirkende til at fremkalde Udbrud af Sindssygdom, men dette synes imidlertid ikke at have været Tilfældet, hvorimod flere af de ældre Patienters sygelige Phantasier derved have faaet en tydelig politisk Farvning.
"Med Hensyn til det saakaldte "no restraint" System, der ikke lillader Anvendelse af nogensomhelst mechanisk Tvang hos de Sindssyge, yttrer Lægen, at det ikke kan nægtes, at dette System, der fra England, hvor det under den offentlige Menings Tryk er blevet gjennemført i de fleste Hospitaler, lidt efter lidt har skaffet sig Tilhængere i næsten alle europæiske Lande, har saa mange gode Sider, at man ikke kan Andet end slutte sig fuldkomment til det i Theorien. I Praxis derimod opstaae ikke faa Vanskeligheder, der ikke let lade sig overvinde: navnlig fordrer Systemet en betydelig Rummelighed og en Rigdom paa Celler og Eneværelser, der ikke altid lader sig skaffe tilveie, og paa Grund heraf vil Principet ikke kunne blive herskende paa Pleiestiftelsen med dens, i Forhold til Lokaliteterne, talrige Patientstand. Men tillige maa det vist, tilføier Lægen, indrømmes, at dette System, gjennemført i sine yderste Konseqventser, i mange Tilfælde ikke er tilraadeligt, maaskee neppe tilladeligt; ligesom ogsaa Hensynet til den Ødelæggelsesdrift, der ofte er saa stærkt fremtrædende hos enkelte Maniakalske, og som man heller ikke bør give uindskrænket Spillerum, synes at burre komme med i Betragtning. Lægen har derfor ikke heller paa Kuurhuset kunnet gjennemføre dette Princip, skjøndt han paa Kuurhusets mandlige Afdeling ofte for længere Tidsrum har havt den Glæde ikke at behøve at anvende nogensomhelst Tvang."
Af de fra Hospitalet afgaaede Personer vare helbredede 27 (8 M., 19 Q)., væsenttig bedrede 13 (5 M. 8 Q.) uhelbrede 10 (6 M., 4 Q.), og døde 36 (25 M., 11 Q.). De Uhelbredede bleve udtagne for at behandles deels i Hjemmet, deels i andre Hospitaler deriblandt tvende Udlændinge: 1 undveg til Hjemmet og forblev der. - Af Tabellen over Dødsaarsagerne sees, at Lungesvindsot har bortrevet det største Antal, nemlig 10: I ere døde af Blodudtrækning i Hjernens Hinder og 3 af Hjerneblødhed. Der bemærkes endvidere:
"Der er i Aarets Løb ikke indtruffet noget Selvmord paa Hospitalet; een Patient er død ved et Uheld. Tvende Patienters Død synkes væsentligst at maatte tilskrives deres Vægring ved at nyde nogensomhelst Føde. Hos flere andre Patienter har en lignende Madskræk været saa udviklet, at den har nødvendiggjort deres Tvangsmadning i kortere eller længere Tid, og hos alle disse har den beroet paa religieuse Vandvidsideer; hos dem derimod, hvis Madskræk beroede paa deres Frygt for at blive forgivet eller eller Lyst til at vække Opsigt eller til derved at sætte Neget navnlig deres Udskrivning igjennem, gik den i Reglen spontant over, saasnart Sulten blev mere følelig"
Gjennemsnitsantallet af Beskjæftigede har været i Kuurhuset 74 pCt. af Mandfolkene og 71 af Fruentimmerne; i Pleiestiftelsen 61 pCt. af Mandfolkene og 51 pCt. af Fruentimmerne.
Med Hensyn til Hospitalets Oekonomi gives følgende Oplysninger:
De i begge Hospitalets Afdelinger, Kuurhuset og Pleiestiftelsen, i 1863 behandlede 547 Patienter, ere forplejede ialt i 166,307 Dage, eg Forpleiningsudgifterne have andraget 35,574 Rd. 73 sk. Fordeles denne Sum paa Antallet af Forpleiningsdagene i hver enkelt Klasse, udkommer: 1ste Pleie 5479 Dage a c. 49 sk pr. Dag, 2den Pleie 9711 Dage a c. 40 sk. 3die Pleie 45,471 Dage a e. 22 sk. 4de Pleie 105,643 Dage a c. 16 sk pr. Dag.
I Arbejdsløn til Patienterne er i Aarets Løb udbetalt 1580 Rd., hvoraf 391 Rd. falde paa Kuurhuset og 1189 Rd. paa Pleiestiftelsen. Denne Forskjel hidrører fra, at Kuurhuset optager alle ny indkomne Patienter, der ofte henligge i længere Tid uden at In mie arbejde, medens Pleiestiftelsen kun rummer ældre Sindssvage, der ere istand dertil.
Hospitalets Driftsudgifter i 1863 have afdraget 77,729 Rd., og Indtagen 24,079 Rd. Kommunens Byrde ved dets Drift har altsaa været 53,650 Rd. foruden Renten af den i Anstaltens Bygninger og Inventarium anlagte Kapital 538,610 Rd.
*) I "Deptd." staaer, formodentlig ved en Trykfeil, 45.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. maj 1865).
Forgængeren til hospitalet stammer fra 13. århundrede med spedalskhedshospitalet Skt Jørgensgård, der senere blev forenet med Helligåndshuset. 1630 flyttede hospitalet uden for Københavns volde, nu også for fattige og epidemisk syge samt med dårekiste. Efter flere flytninger uden for Vesterport blev det opført ved Kalvebod Strand hvor det lå i godt 100 år. Omkring 1749 fik det officielle navn "Sankt Hans Hospital og Claudi Rosset’s Stiftelse". 1769 flyttede det til Ladegården som Fattigvæsenet havde købt af landmilitæretaten. Under Københavns bombardement 1807 blev Ladegården rømmet. I 1808 købte Københavns magistrat Bistrup Gods ved Roskilde og overflyttede 1816 Skt. Hans Hospital dertil. Først i 1860 fjernedes dog de sidste fattiglemmer. Skt. Hans Hospital blev kun brugt som "sindssygeanstalt". Sindssygevæsen var i det øvrige land et statsanliggende. På artiklens tilblivelsestidspunkt havde man i 1860 foretaget den første betydelige udvidelse: Kurhuset der var beregnet til patienter der kunne behandles. Plejestiftelsen var for uhelbredelige patienter.
Af senere udvidelser kan nævnes: 1902-05 elektricitetsværk, centralvarmeanlæg med varmtvandsanlæg. 1919 flere udvidelser. Hospitalet der da kunne rumme 1500 mennesker med psykisk sygdom, blev Plejestiftelsen delt i to: et for mænd og et for kvinder under fælles administration. Hospitalet blev lagt ind under Københavns hospitalsdirektør der derved blev leder af hele Københavns hospitalsvæsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar