Aarsdagen for Dybbøl. (Efterskrift til Politivennen)

Sundeved, 19. april. For at fejre årsdagen for sejren på Dybbøl Banke beordrede hr. herredsfoged Fischer i Broager at hvilestedet for de faldne krigere på Sottrup kirkegård skulle indrettes pænt og sættes i stand. En gartner blev ansat til at plante og kunstfærdigt anlægge det sted hvor de faldne krigere hviler, et arbejde der allerede er blevet godt udført. Der er tre monumenter fra de tidligere krige på denne kirkegård, og mange fra den sidste krig, nogle af dem meget storslåede. Ved påske var alt klar, og de faldne danskeres hvilested var ikke mindre end tyskernes smukt restaureret. 1. påskedag om eftermiddagen havde de dansksindede beboere i Sottrup meget travlt med at dekorere de danske soldaters grave med kranse og sløjfer med røde og hvide bånd og lignende, så man kun kunne se lidt af gravkorsene der var blevet sat. Denne handling blev udført støjende og demonstrativt, og den forsamlede mængde på kirkegården veg ikke engang tilbage for at komme med hånlige bemærkninger mod de få der bragte en krans til de tyske krigeres grave, og selv dagen efter var der flere af de sorte-hvide bånd fra kransene, som var blevet fjernet. Sent på aftenen den første påskedag paraderede sang og larmende skare af tjenere og piger gennem landsbyens gader; Da de gik forbi kastede en af ​​disse larmende bander en sten på læreren Paulsens dør, sikkert som hævn, fordi husets damer den dag havde lavet kranse til de tyske krigeres grave.

Sundewitt, 19. April. Zu der Feier des Jahrestages des Sieges auf den Düppeler Höhen verordnete Herr Hardesvogt Fischer in Broacker, dass die Ruhestätte der gefallenen Krieger auf dem Satruper Kirchhofe hübsch aufgesetzt und in Ordnung gebracht werden sollte. Ein Gärtner wurde angenommen, um den Platz, wo die gefallenen Krieger ruhen, zu bepflanzen und kunstgerecht anzulegen, welche Arbeit bereits gut aufgeführt ist. Von den vorigen Kriege stehen auf diesem Kirchhofe drei, von dem letzten Kriege viele, zum Theil sehr grossartige Monumente. Zu den Ostertagen war alles fertig und nicht weniger die Ruhestätte der gefallenen Dänen als die der Deutschen schön hergestellt. Am Nachmittag des ersten Ostertages waren nun die Dänisch gesinnten Bewohner Satrups recht eifrig bemüht, die Gräber der Dänischen Soldaten zu schmücken, und zwar der Art mit Kränzen roth und weissen Bändern und Schleifen u. dgl. m., dass von den errichteten Grabkreuzen wenig zu sehen war. Lärmend und demonstrirend wurde diese Handlung ausgeführt, und scheuten die auf dem Kirchhofe in Mange Versammelten sich sogar nicht, sich höhnisch gegen die wenigen auszulässen, die den Gräbern der Deutschen Krieger einen Kranz brachten, ja, es waren sogar am folgende Tage etliche der schwarz-weiseen Bänder entfernt, die man an den Kränzen angebracht hatte. Am späten Abend des ersten Ostertages zogen noch singende und lärmende Massen Knechte und Mädchen durch die Strassen des Dorfes; eine solche lärmende Bande warf im Vorbeigehen dem Lehrer Paulsen einen Stein an seine Hausthür, wohl aus Rache, weil die Damen des Hauses an diesem Tage Kränze für die Gräber der Deutschen Krieger gewunden hatten.

(Magdeburger Presse. Morgen-Ausgabe. 2. maj 1865)