Mord. Efter Hellum-Hindsted Herreders Extraretsdom af 17de ds. i Justitssagen imod Karetmager Jens Peter Høy's Enke, Arrestantinden Ane Marie Sørensdatter og Gustav Svendsens Hustru, Ane Mette Jensdatter, den Førstnævnte for at have myrdet sin Mand og den Sidstnævnte for Meddelagtighed i denne Forbrydelse, have Omstændighederne ifølge "Aalb. Stiftst." været følgende: Ane Marie Sørensdatter er født den 15de Septbr. 1818 og var hjemme hos sin Fader, Gaardmand Søren Christensen ved Hadsund, indtil Konfirmationen, hvorefter hun kom ud at tjene. Derefter blev hun forlovet med sin afdøde Mand, men ikke med sin gode Villie, thi hun følte ingen Tilbøjelighed for ham; dog lod hun sig overtale af sin Fader, der ansaa Partiet for godt. Det viste sig snart, hvad det var, der havde bestemt Høy til at forlangt hende tilægte, thi da han havde faaet Skjøde paa hendes Faders Eiendom, Søndergaarde for en ringe Kjøbesum og var kommen i Uenighed med ham, tilkjendegav han, at han ikke brød sig om hende. Hun fandt det imidlertid urigtigt at lade ham beholde Eiendommen for saadant Kjøb, og Ægteskabet blev derfor fuldbyrdet, men hun har senere bitterlig fortrudt det, da Høy bestandig har været ukjærlig og haard imod hende i de 26 Aar, de have været gifte. I det sidste Aars Tid har A. M. Sørensdatter heldet til Mormonernes Lære og holdt sig til dem, uden dog at være optagen i Sekten, og hun har derved faaet den Tanke at reise til Saltsøen for at blive sin Mand kvit. Da hun flere Gange havde anmodet sin Mand om Penge hertil, besluttede hun at myrde ham, dog er det uvist, om hun selv har undfanget denne Tanke, eller om Andre have fremkaldt den, i hvilken Henseende bemærkes, at hun havde lovet den Medtiltalte Ane Jensdatter fri Reise til Amerika, dersom hun af sin Mand fik Penge, og at Gustav Svendsen engang yttrede, at dersom Høy ikke gav hende Penge, burde han have et Knips for Panden. Dette har Svendsen bestemt negtet at have sagt, og A. M. Sørensdatter siger, at det blev sagt i Spøg. Da Tanken om Mordet efter en 14 Dages Forløb var kommen til Modenhed, gik hun den 10de August d. A. om Morgenen hen til Ane Mette Jensdatter og meddelte denne sin Beslutning samt anmodede hende om at være sig behjælpelig med Gjerningens Udførelse; dog skulde han ikke dræbes, hvis han vilde give hende 400 Rd., hvoraf Ane Jensdatter skulde have saa Meget, at hun kunde reise til Saltsøen, hvorpaa denne lovede at komme hen til Høys om Aftenen, naar Manden var gaaet tilsengs, og det vilde da komme an paa, hvad der skulde foretages. I Løbet af Dagen gjorde Ane Sørensdatter et sidste forgæves Forsøg paa at formaa ham til at give sig 400 Rd. Om Aftenen til den aftalte Tid kom Ane Jensdatter til Høys Hus, og Manden var da gaaet tilsengs, hvorefter Arrestantinderne efter forud truffen Aftale dræbte ham, idet Ane Jensdatter holdt paa ham, medens hans Kone slog ham i Hovedet med et medbragt Pressejern, indtil han opgav Slanten. Efter fuldbragt Gjerning tog de Liget ud af Sengen, iførte det Frakke, Strømper og Træsko og bar det ud i Arbeidsstuen, hvor de lagde det paa Gulvet, lukkede Døren og gik bort. Derpaa gik Ane Jensdatter, efterat have faaet noget Mælk i en Flaske, hvorimod den Myrdedes Hustru tog det blodige Sengetøi og bar det op paa Loftet, hvorefter hun - lagde sig i Sengen i hvilken hun havde ihjelslaaet sin Mand. Liget blev Dagen efter fundet i Arbeidsstuen, og da foregav Enken, at Hestene havde slaaet Hullerne i Hovedet, hvilken Forklaring hun dog forandrede under Forhørene, idet hun vedgik sin Brøde. Hun synes nu at være vækket af den Sløvhed og Ligegyldighed, hvormed hun tidligere betragtede sin Misgjerning. Hun er efter Straffelovens 190 dømt til at straffes paa Livet. Ane Jensdatter er dømt til Tugthusarbeide paa Livstid.
(Dags-Telegraphen (København) 25. november 1866).
Dommmene blev stadfæstet 11. februar 1867 i Viborg landsoverret, og i april 1867 af højesteret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar