Mord. Efter Hellum-Hindsted Herreders Extraretsdom af 17de ds. i Justitssagen imod Karetmager Jens Peter Høy's Enke, Arrestantinden Ane Marie Sørensdatter og Gustav Svendsens Hustru, Ane Mette Jensdatter, den Førstnævnte for at have myrdet sin Mand og den Sidstnævnte for Meddelagtighed i denne Forbrydelse, have Omstændighederne ifølge "Aalb. Stiftst." været følgende: Ane Marie Sørensdatter er født den 15de Septbr. 1818 og var hjemme hos sin Fader, Gaardmand Søren Christensen ved Hadsund, indtil Konfirmationen, hvorefter hun kom ud at tjene. Derefter blev hun forlovet med sin afdøde Mand, men ikke med sin gode Villie, thi hun følte ingen Tilbøjelighed for ham; dog lod hun sig overtale af sin Fader, der ansaa Partiet for godt. Det viste sig snart, hvad det var, der havde bestemt Høy til at forlange hende tilægte, thi da han havde faaet Skjøde paa hendes Faders Eiendom, Søndergaarde for en ringe Kjøbesum og var kommen i Uenighed med ham, tilkjendegav han, at han ikke brød sig om hende. Hun fandt det imidlertid urigtigt at lade ham beholde Eiendommen for saadant Kjøb, og Ægteskabet blev derfor fuldbyrdet, men hun har senere bitterlig fortrudt det, da Høy bestandig har været ukjærlig og haard imod hende i de 26 Aar, de have været gifte. I det sidste Aars Tid har A. M. Sørensdatter heldet til Mormonernes Lære og holdt sig til dem, uden dog at være optagen i Sekten, og hun har derved faaet den Tanke at reise til Saltsøen for at blive sin Mand kvit. Da hun flere Gange havde anmodet sin Mand om Penge hertil, besluttede hun at myrde ham, dog er det uvist, om hun selv har undfanget denne Tanke, eller om Andre have fremkaldt den, i hvilken Henseende bemærkes, at hun havde lovet den Medtiltalte Ane Jensdatter fri Reise til Amerika, dersom hun af sin Mand fik Penge, og at Gustav Svendsen engang yttrede, at dersom Høy ikke gav hende Penge, burde han have et Knips for Panden. Dette har Svendsen bestemt negtet at have sagt, og A. M. Sørensdatter siger, at det blev sagt i Spøg. Da Tanken om Mordet efter en 14 Dages Forløb var kommen til Modenhed, gik hun den 10de August d. A. om Morgenen hen til Ane Mette Jensdatter og meddelte denne sin Beslutning samt anmodede hende om at være sig behjælpelig med Gjerningens Udførelse; dog skulde han ikke dræbes, hvis han vilde give hende 400 Rd., hvoraf Ane Jensdatter skulde have saa Meget, at hun kunde reise til Saltsøen, hvorpaa denne lovede at komme hen til Høys om Aftenen, naar Manden var gaaet tilsengs, og det vilde da komme an paa, hvad der skulde foretages. I Løbet af Dagen gjorde Ane Sørensdatter et sidste forgæves Forsøg paa at formaa ham til at give sig 400 Rd. Om Aftenen til den aftalte Tid kom Ane Jensdatter til Høys Hus, og Manden var da gaaet tilsengs, hvorefter Arrestantinderne efter forud truffen Aftale dræbte ham, idet Ane Jensdatter holdt paa ham, medens hans Kone slog ham i Hovedet med et medbragt Pressejern, indtil han opgav Aanden. Efter fuldbragt Gjerning tog de Liget ud af Sengen, iførte det Frakke, Strømper og Træsko og bar det ud i Arbeidsstuen, hvor de lagde det paa Gulvet, lukkede Døren og gik bort. Derpaa gik Ane Jensdatter, efterat have faaet noget Mælk i en Flaske, hvorimod den Myrdedes Hustru tog det blodige Sengetøi og bar det op paa Loftet, hvorefter hun - lagde sig i Sengen i hvilken hun havde ihjelslaaet sin Mand. Liget blev Dagen efter fundet i Arbeidsstuen, og da foregav Enken, at Hestene havde slaaet Hullerne i Hovedet, hvilken Forklaring hun dog forandrede under Forhørene, idet hun vedgik sin Brøde. Hun synes nu at være vækket af den Sløvhed og Ligegyldighed, hvormed hun tidligere betragtede sin Misgjerning. Hun er efter Straffelovens 190 dømt til at straffes paa Livet. Ane Jensdatter er dømt til Tugthusarbeide paa Livstid.
(Dags-Telegraphen (København) 25. november 1866).
I forbindelse med Højesteretsdommen året efter kom der en lidt mere detaljeret beretning:
Høiesteretsdom. Høiesteret har den 3die ds. stadfæstet Viborg Overretsdom af 11te Februar d. A., hvorved Arrestantinden Ane Marie Sørensdatter for med Overlæg at have skilt sin Mand, Karetmager Jens Peter Høy, ved Livet, under Hellum Hindsted Herreders Jurisdiktion i Jylland, og Arrestantinden Gustav Svendsens Hustru, Ane Mette Jensdatter, for at have deeltaget i denne Forbrydelse, ere ansete, Førstnævnt med at miste Livet, og Sidstnævnte med Tugthuusarbeide paa Livstid. De med Sagen forbundne Omstændigheder ere i det Væsentlige følgende: Arrestantinden Ane Marie Sørensdatter, hvis Samliv med hendes ovennævnte Mand, med hvem hun havde været gift i omtrent 24 Aar, fra Begyndelsen af, med Undtagelse af enkelte Perioder, havde ræret ulykkeligt, saa at hnn ofte ønskede at skilles fra Manden, hvilket denne dog stedfe modsatte sig, havde i lang Tid, og navnlig efterat hun var begyndt at besøge Mormonsorsamlinger, havt det Forsæt at reise til Saltsøen i Amerika og da hendes Mand stadig afslog hendes ofte gjentagne Opfordringer til at dele Boet med hende, eller ialtfald give hende saa mange Penge, som behøvedes til Reisen, vaktes den Tanke hos hende, at skille sig af med ham. Efter en 14 Tages Tid var denne Tanke kommen saaledes til Modenhed, at hun d. 10de Augnst f. A. om Morgenen gik hen i Medtiltalte Ane Mette Jensdatter, Gustav Svensøns Hustru - hvem hun allerede længe iforveien havde lovet fri Reise til Saltsøen, dersom det lykkedes hende at faae Penge af sin Mand - og meddeelte hende sin Beslutning at dræbe Manden, samt anmodede hende om at være sig behjælpelig dermed. Ane Mette Jensdatter gik ogsaa ind herpaa lovede at komme til hende om Aftenen, saae vilde de see til, hvorledes de kunde gjøre det af med ham, eller - som A. M. Jensdatter har sagt - saa vilde det komme an paa, hvad der skulde foretagecs; iøvrigt blev det ikke omtalt, paa hvilken Maade, eller med hvilket Redskab Forbrydelsen skulde iværksættes, hvorimod det blev aftalt, at Høy ikke skulde slaaes ihjel, dersom han vilde give sin Kone 400 Rd. I løbet af Dagen anmodede A. M. Sørensdatter paany sin Mand om at give hende 400 Rd., men han svarede, at hun skulde have Satan, og da deryaa A. M. Jensdatter om Aftenen Klokken 10-11, efterat Høy var gaaet tilsengs, indfandt sig i Høys Huus, sagde A. M. Sørensdatter, efter nogle Yttringer om at hun var saa sorgfuld, at hun ikke vidste, hvad hun stulde gjøre, og at hun troede, hun kom til at staae i Fjorden - hvilket A. M. Jensdatter imidlertid raadede hende fra - og sagde blot til hende, at hun skulde holde paa Høy, medens A. M. Sørensdatter slog, og at hun skulde være hende tro, thi alene kunde hun ikke gjøre det-, iøvrigt udtalte de efter A. M. Jensdatters Forklaring begge den Formeninsg, at Høy vilde kvæles, naar de trak Tunen op over Hovedet paa ham. De gik derpaa ind i Sovekammeret, hvor Høy laa i Sengen, og efter A. M. Sørensdatters Formening var falden i Søvn, og efterat A. M. Sørensdatter havde trukket Dynen over hans Hoved, lagde A. M. Jensdatter sig over ham og holdt paa ham, medens A. M. Sørensdatter dræbte ham ved at slaae ham - som det maa antages, 3 Gange i Hovedet med et Pressejern, uden at hun bemærkede, at han gjorde nogen Modstand, ligesom han efter A. M. Jensdatters Forklarinsg ikke gjorde synderlig Modstand og strax blev bedøvet. - Da Gjerningen var fuldbragt, iførte de Liget Frakke og Strømper, uden at det dlev omtalt, hvorfor dette stete, og bare det ind i Ardbeidsstuen, hvor de lagde det paa Gulvet, idet A. M. Sørensdatter derhos satte det Træsko paa Fødderne og en Kaskjet paa Hovedet, hvorpaa hun forlod Stuen og trak Døren til efter sig, efter at have anbragt et Stykke Træ paa den indvendige Side, saaledes at det faldt for Døren, naar denne lukkedes. Efterat A. M. Jensdatter derpaa var gaaet hjem, bar A. M. Sørensdatter de blodige Sengklæder m. m. op paa Loftet og ladde sig derefter med Klæderne paa i samme Seng, hvor Manden var bleven dræbt, men iøvrigt havde hun efter sin Forklaring ikke lagt nogen Plan for Fremtiden eller besluttet, hvad hun vilde foretage sig, dersom det var lykkedes hende at lægge Skjul paa Mordet. - A. M. Jensdatter har for sit Vedkommende udsagt, at det ikke var Udsigten til den Fordeel, som A. M. Sørensdatter havde lovet hende, der bestemte hende til at deeltage i Mordet, og at hun overhovedet, efterat hun om Morgenen havde lovet at være A. M. Sørensdatter behjælpelig med at dræbe sin Mand, dersom han ikke vilde give hende 400 Rd., ikke i Dagens Løb tænkte paa Mordet; men da hun omAftenen kom til Høys Huus, ynkedes hun over A. M. Sørensdatters Beklagelser og bevægedes derved til at deeltaste i Gjerningen.
(Næstved Tidende. Sydsjællands Folkeblad 15. april 1867).
I Departementstidenden nr. 35, 1867 side 513-516 findes en nærmere beretning hvis hovedpunkter er nævnt i ovenstående avisartikel. Læge Hansens ligsyn over Jens Peter Høy findes i Det kongelige Sundhedskollegiums forhandlinger i aaret 1866, side 118-122. Dommmene blev stadfæstet 11. februar 1867 i Viborg landsoverret, og i april 1867 af højesteret. Aviserne skriver ikke noget om dødsstraffen blev ændret, men det er formentlig sket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar