Fra Slagelse skrives under 28de dS. i "B.A.": Det havde allerede i nogle Dage været bekjendt, at en Sammenrottelse af Arbeidsfolk som den, der fandt Sted den 8de Mai 1864, var paatænkt til igaar, for ligesom dengang at bringe Hr. Agent Schou til at afskedige sine tydske Teglværksarbeidere. Politimesteren i Antvorskov Birk, Hr. Birkedommer Bech, havde saaledes havt Tid til at træffe fornødne Forholdsregler for at afværge Excesser og Skandaler; med hele den Politistyrke, Byen kan afgive, samt endel Sognefogder o. Fl., forsynede med Politiskilt, var han ogsaa igaar Eftermiddag personlig tilstede udenfor Agent Schous Bopæl ved Antvorskov, ligesom en Deling Dragoner var konsigneret ved Eskadronens Stald for i fornødent Fald at afgive Assistance Omtrent Kl. 6 samlede eftermanden en stor Del Arbeidsmænd sig foran Huset, og do te viste Opsætsighed mod Politimesterens Opfordring tit at fortrække, bleve Dragonerne kaldte til Hjælp. Kort efter saa man Arrestanter, i det hele 5, efterhaanden at blive indbragte til Byen under Eskorte af Dragoner, og ved denne kraftige Optræden syntes den afskyelige Selvtægt at skulle blive kvalt i sin Begyndelse, da Mængden, afskrækket ved de værste Skraalhalses Skæbne, for største Delen adspredte sig. Mulig vilde Spektaklet hermed have været endt, naar hensigtsmæssige Foranstaltninger havde været trufne til ved Mørkets Indtræden at forebygge videre Sammenrottelse; men begunstiget af dette kom den tumultuerende Skare tilbage, forøget ved en Mængde Tilskuere og fornemlig Læredrenge, som ved slige Affærer møde med langt større Iver end i Aftenskolen og ikke vare de mindst virksomme ved de senere forefaldende skandaløse Optrin. Disse maatte upaatvivlelig endnu kunne have været hindrede ved en kraftig, om end human Anvendelse af Magten, der efter Sigende var tilbudt forøget med den øvrige Del af Eskadronen, men uforklarlig nok blev næsten al Modstand opgiven fra det exekutive Politis Side mod den raa Vold, som ogsaa snart tog sin Begyndelse med en Demolering af Teglværket og en Bombardering af Hovedbygningens kostbare Vinduer, uagtet Dragonerne holdt ved Indgangene til Gaardspladsen, parate til at anvendes efter Politimesterens Bud. Selv hine bleve ikke sporede, og en Underofficer maatte, truffen af en Sten over Armen, forlade Valpladsen, ja selv Politimesteren følte Følgerne af "Folkets" Uvillie, idet han blev haardt truffen af en Steen, som blev kastet paa saa kort Hold, at der ingen Tvivl kunde være om, hvem den var tiltænkt. Som sidste Middel til at standse Voldsomhederne, hvis Endemaal, da de nu engang havde faaet frit Løb, ogsaa var vanskelig nok at forudse, greb man da til at underhandle med Sejrherrerne. Alle deres Betingelser bleve tilstaaede: De tydske Arbejdere skulde strax afskediges, en Danebrogsfane, som var fratagen dens Bærer, skulde tilbageleveres, de fem Fanger frigives, og den dem tilføjede Tort vederlægges med 5 Rd. til hver, en Fordring, der dog høimodig nok blev nedsat til 1 Rd. pr. Stk. For at opfylde Fredsbetingelsernes sidste Klausul bleve to Dragoner afsendte med Ordre om Fangernes Udlevering tilligemed Vogn til deres anstændige Transport, men paa Grund af en let forklarlig Vægring fra Arrestforvarerens Side, med mindre en skriftlig Befaling fra Politimesteren medfulgte til Bekræftelse paa en Forholdsregel, hvorved al Retsbevidsthed traadtes under Fødder, maatte den ene Dragon ride tilbage for at udvirke en saadan Bekræftelse, hvorpaa man havde det opløftende Syn, at Vognen, med en Dragon som Æresgarde i Spidsen, førte Fangerne tilbage til det suveræne Folk, som naturligvis modtog dem med Jubel. Man var derpaa saa god at forlade Skuepladsen for de udførte skammelige Gjerninger. En større Skare drog med Hurraraab, blandt hvilke Drengenes Diskant havde det overvejende Parti, gjennem Byen; men adspredte sig snart uden at foraarsage videre Uorden. - Med "Sorø Amtst." skulle vi udtale en Forventning om, at Sagen dog ikke er endt hermed; den almindelige Retsbevidsthed, som er krænket i sin inderste Rod, fordrer, at de strengeste Undersøgelser blive anstillede for at drage de Skyldige til Ansvar, dersom ikke al Tillid til Sikkerhed under Loven for Person og Gods skal forsvinde.
(Dags-Telegraphen (København) 30. april 1866)
Optøierne i Slagelse. De af Criminalretsassessor Behrend anstillede Undersøgelser angaaende Optøierne ved Slagelse Almindelig Bededags Eftermiddag og Aften skulle i alt Væsentligt have stadfæstet de Beretninger om Tildragelsen, vi allerede have meddeelt efter "Sorø Amtstidende." Navnlig skal det ved Undersøgelserne have vist sig, at der ikke er den mindste Anledning til at Aarsagen til de Stedfundne i Ophidselser enten fra det ene eller det andet politiske Parties Side. Den rette Aarsag til det Stedfundne maa udelukkende søges i Befolkningens Uvillie over, at Agent Schou - ligesom de andre Teglværkseiere der i Egnen - havde indkaldt fremmede Teglarbeidere under den Arbeidsløshed, der i længere Tid havde hersket baade i Byen og Omegnen, og som er saa stor, at flere Communer have maattet lade Arbeider udføre blot for at forebygge, at Folk kom paa Fattigvæsenet. For denne Stemning var det nu, at nogle Personer af den allerlaveste Classe besluttede at gjøre sig til Organer. Paa en berygtet Værtshuuskjælder, hvis Vært har været straffet med 10 Aars Fæstningsarbeide, aftalte de at drage ud til Antvorskov for at opfordre Agenten til at afskedige sine tydske Arbejdere. Men de Aftaler, de meente al have truffet med adskillige Andre om at deeltage i dette Tog, bleve ikke efterkomne: Toget indskrænkede sig saa omtrent til de oprindelige Anstiftere med en Fanebærer, og denne første Aet, som var den eneste af alle Tildragelserne, hvorom der havde fundet forudgaaende Aftale Sted, endte hurtigt og let ved Fanens Borttagelse og de Paagjældendes Arrestation eller Flugt. Den anden Act, Optøierne om Aftenen, under hvilke de egentlige skandaleuse Optrin fandt Sted, udførtes derimod af en aldeles tilfældigt sammenløben Hob paa imellem 500 og 1000 Mennesker og foregik uden Spor af Aftale, hverken om at befrie Arrestanterne eller om at sætte disses oprindelige Fordring igjennem. de voxede saa at sige instinctmæssig op fra Intet, fordi der ikke fra Først af blev skrevet kraftig ind mod den urolig stemte Mængde. I Begyndelsen indskrænkede nemlig Optøierne sig til, at nogle Drenge kastede Steen mod Teglværksbygningen, som ligger et Stykke fra Agent Schous Huus, medens den øvrige Deel af Mængden forholdt sig rolig. Da nu Politimesteren ialfald paa dette Standpunkt ikke mente at turde anvende Militairmagten, lod han sig af nogle Borgere overtale til at gaae hen til Agent Schou for at opfordre ham til at afskedige Arbeidere. Det var dette, som gav Sagen den uheldige Vending, thi da Politimesteren fra Teglværket begav sig hen til Agentens Bolig, fulgte hele Mængden med og begyndte snart at kaste Stene paa Huset, fordi Underhandlingerne derinde varede Folk forlænge. Agenten var nemlig først uvillig til al give efter, idet han - saavidt vi vide - beraabte sig paa, at da han allerede for otte Dage siden havde forlangt Beskyttelse mod det tilsigtede Overfald, havde Politimesteren selv raadet ham til ikke at afskedige sine Tydskere. Men da Faren for hans Person og Eiendom steg, lod gan sig omsider bevæge til at give efter. Da nu dette forkyndtes Mængden, raabte en Stemme paa Fanens Udlevering, strax efter en anden paa Arrestanternes Løsladelse, saa en tredie Stemme paa, at de skulde føres tilbage i den samme Vogn, som havde bragt dem ind, og Mængden gjorde uvilkaarlig med een Røst disse Raab til sine. Fordringen om, at Arrestanterne skulde havde Penge, fremkom først, da de efter halvanden Times Forløb ankom lil Skuepladsen for Optøierne, og da Politimesteren ikke vilde gaae ind herpaa, paatog en af de omtalte Borgere, en Kjøbmand V. Petersen, sig at udrede Erstatningen. Den militaire Styrke, en Undercofficeer og 21 Dragoner, som var stillet til Politimesterens Raadighed, opførte sig ved hele Tildragelsen fuldkomment correct, idet de strengt holdt sig til og efterkom de Ordrer, Politimesteren gav dem. - Vi have her kun opfrisket Hovedtrækkene for at stille Sagen i det rette Lys, idet vi angaaende Enkelthederne henholde os til det allerede Meddeelte. Nogen større Straf kan efter det Anførte tydeligt nok ingen af Deeltagerne blive ikjendt, eftersom de oprindelige Anstiftere paa Grund af deres Arrestation ikke deltoge i de egentlige Excesser og ikke kunne antages at have tilsigtet dem i ret Omfang eller paa den Maade, de i Aftenens Mørke fandt Sted. Af Deeltagerne i Aftenens Optrin er nok en svensk Modelsnedker den Eneste, der vil slippe for mindre godt Kjøb: han skal nemlig have vedgaaet, at han med en Stok har slaaet en Politibetjent over Nakken, fordi denne tidligere paa Dagen havde villet arrestere ham. - Agent Schous Tab anslaaes til c. 300 Rd., nemlig 150 Rb for 6 Speilglasvinduer a 25 Rd. og ligesaa Meget for den øvrige Skade paa Huset og Teglværket. Desuden betalte han 300 Rd. til de tydske Arbejdere, da han næste Morgen lod dem reise; men nu er der fra Lippe igjennem den derværende Regjeringscommisfair for Teglarbeiderne kommet en yderligere Erstatningsfordring paa 100 preussiske Thaler til hver; hvorvidt han er pligtig at betale denne, maa beroe paa Contracten. Efter Forlydende tænker han paa at henvende sig til Rigsdagen om Erstatning af det Offentlige, i Betragtning af, at dettes Reprædentant, Politimesteren, forlangte de paagjældende Arbeideres Bortsendelse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. maj 1866).
Omkring 1886 kom der fortsat teglværksarbejdere fra det lille fyrstedømme Lippe-Detmold i Slagelse, men så var det slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar