I en Artikel, hvori Nestv. Av. fraraader Indbyggerne i Nestved at give Almisse til de Fattiglemmer, der indfinde sig om Sondagen for at tigge, fortælles Følgende: "Skjøndt Fattiglemmerne i "Helliggeistes" i deres Asyl faae god og tilstrækkelig Føde, og ved deres Arbeide, som de faae betalt, kunne forskaffe sig Nydelsen af saadanne Sager, som ikke høre til Livets vigtigste Fornødenheder, gaae de dog Alle ud at betle om Søndagen med Undtagelse af de muligt Syge og eet Fruentimmer, som finder, at Fattighuset yder hende Alt, hvad hun behøver. De Fleste hjembringe fra deres Søndagsvandring fra 6 til 10 Mk. hver, og ved dette Beløb ere de satte istand til dagligt at styrke deres Legemer med en Taar "Vaadt" eller en Taar "Varmt" og til at hjælpe paa saadanne organiske Feil, som gjøre, at Legemet ikke kan taale anden tør Næring end blødt Hvedebrød. Man vil derefter ikke undre sig over, at en Fattigforstander undertiden kan have hørt Lemmer beklage sig over, at de have tabt en Femdalerseddel eller ere blevne bestjaalne for et lignende Beløb. Vi skulle til Slutning anføre, at et sidste Sommer ved Døden afgaaet Fattiglem, som tidligere havde befattet sig med Gartneriet, ved gode Menneskers Hjælp blev sat istand til dagligt at nyde to halve Baiere, to Flasker bedste Hvidtøl og Rødviin til det Middagsmaaltid, bestaaende af Oxekjødsuppe eller Sagosuppe, Steg eller Beuf og Dessert, han ofte lod hente paa Restaurationer. Han havde almindeligviis to Sorter Ost, Ansioser og andre Delicatesser paa sit Bord, og udbad sig en Dag Oplysning hos en Fattigforstander om, hvor de bedste flamske Sild vare at erholde, da almindelige Sild ikke længere smagte ham."
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. april 1866).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar