19 februar 2022

Evaldsgade. (Efterskrift til Politivennen)

En Tumleplads før Uorden. Paa Hjørnet af Ladegaardsaaen og Evaldsgade ligger der en temmelig stor Byggegrund, som efter Sigende tilhører Raadmand Bülow, og som ikke er indhegnet. Dette Sidste er til stor Gene for Beboerne i Evaldsgade. Der er nemlig i denne Gade 3-4 Beværtningssteder, som især søges af Ladegaardens Befolkning. Navnlig om Søndagen beruser denne sig her; man seer de drukne, støiende Ladegaardslemmer blive kastede op fra disse Kjældere og slæbte hen paa den nævnte aabne Plads, hvor der da forefalder lidet opbyggelige Scener. Fremdeles have Vagabonder af alle Slags, Drengene fra Fattiggaarden osv. valgt Pladsen til deres Yndlingsopholdsstid og foretage der farlige Evolutioner med de Oplag af Tømmer og Brædder, som ofte findes henlagte der; for nogle Dage siden have de endog itubrækket omtrent en halv Snes Alen af Plankeværket til Tømmermester Sells Eiendom. Man tillader sig at henlede Politiets Opmærksomhed paa denne Tumleplads for Uorden og at henstille, om det ikke burde paalægges Vedkommende at indhegne Pladsen. x.

(Dags-Telegraphen 10. august 1866).

Flyveposten meddelte den 15. august at ejendommen matrikelnummer 36 V 1 C i evaldsgade er under matrikelnummer 259 af rådmand F. C. Bülow tilskødet landinspektør L. Benzon for købesum 588 Rd. På daværende tidspunkt boede andre prominente personer i Evaldsgade, bl.a. kancelliråd, fhv. herredsfoged i Slesvig Knudsen (nr. 9) og kammerråd og fhv. vandbygningsinspektør i Husum Grove (nr. 4), nysølvsfabrikant J. Jørgensen (nr. 6).


Anmodning til Sundhedskommissionen. For nogen Tid siden var der i dette Blad optaget en Artikel, hvori der ankedes over det Uvæsen, der af Fattiggaardens ungdommelige Befolkning drives paa den ligeoverfor bemeldte Gaard, paa hjørnet af Evaldsgade og Dosseringen ved Ladegaardsaaen beliggende, Raadmand Bülow tilhørende Byggegrund. I denne Artikel opkastedes der tillige et beskedent Spørgsmaal om, hvorledes Raadmand Bülow kunde unddrage sig den enhver Eier af en ubebygget Grund paahvilende Pligt til at indhegne denne, og om han maaske kunde takke sin Stilling som Raadmand for, at der hidtil ikke er givet han noget Paalæg i saa Henseende. Men Pladsen ligger endnu, som den har ligget i flere Aar, aldeles aaben og benyttes stadig af den ovennævnte Ungdom til ikke liden Gene for de Omboende. Der er imidlertid en væsentlig Ulempe ved hele denne Sag, som ikke blev tilstrækkelig akcenturet i Artiklen, og som jeg derfor skal tillade mig at fremdrage i det Haab, at den muligvis vil kunde foranledige Sundhedskommissionen til at skride ind. Denne Byggeplads benyttes nemlig ikke alene af Ungdommen, men ogsaa af en utallig Mængde forbipasserende voxne Personer til derpaa at tilfredsstille visse Fornødenheder; navnlig er Plankeværket ind til den tilgrænsende Have meget benyttet i denne Retning. At en slig Trafik i denne Tid, da Koleraen spøger rundt omkring os, er aldeles utilstedelig, vil vistnok indrømmes, især da jeg kan forsikre, at Omegnen til sine Tider, naar ikke en velgjørende Regn paatager sig at skylle efter, er plaget af en utaalelig Stank. Der synes derfor at være at Anledning for Sundhedskommissionen, der, som bekjendt, med Strenghed vaager over, at ikke en, om end nok saa ringe Mængde Kogjødning strømmer ud i Gadernes Rendestene, hvor det dog kan antages snart at ville blive skyllet bort, til at forebygge dette Uvæsen for Fremtiden, og man tør maaske nære det Haab, at Kommissionen vil have tilstrækkeligt moralsk Mod til at give Raadmanden et Tilhold om at opfylde sin Pligt.

(Dags-Telegraphen 7. september 1866).


Nørrebroes Ungdom. Isøndags var jeg i Besøg i en Eiendom i Smedegade og blev ved den Lejlighed Øienvidne til et Optrin, som fortjener offentlig at paatales, saameget mere som jeg hørte, at hvad der dengang passerede, skal være Noget, man saa jevnlig kan være Vidne til. Saavel i nævnte Gade som i Evaldsgade fandt nemlig i Eftermiddagens Løb storartede Slagsmaal Sted mellem en talrig forsamlet Ungdom, der var deelt i forskjellige større og mindre Afdelinger. De Kamplystne vare næsten alle bevæbnede med Stokke og Stylter, ja, en stor Mængde endog med Jernsabler, de Sidste skulle efter hvad man sagde være fra Fattiggaarden. Gaderne gjenløde af en idelig Raaben og Skrigen, og i al den Tid, dette Uvæsen stod paa sig (jeg tør sige i flere Timer), saaes ikke en eneste Politibetjent. Maaskee høre de nævnte Gader ikke til dem, der ere undergivne stadigt Polititilsyn af patrouillerende Betjente; men det er dog utænkeligt, at Politiet paa Nørrebro skulde være uvidende om disse skandaleuse Optrin, som have gjentaget sig flere Søndage, og der burde derfor sættes en Stopper derfor. Men Blaagaardsqvarteret hører nu engang ikke til de velsete Qvarterer. G.

(Flyveposten 2. november 1866)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar