Ole Andersen Drakenberg. (Efterskrift til Politivennen)

Igaar feirede Ole Andersen Drakenberg sin 50 Aars Jubelfest som Underofficeer ved Artilleriet, i hvilken Anledning han efter Forlydende er udnævnt til Dannebrogsmand. Den 2den Febr. 1816 ansattes Drakenberg i Artillerie-Elevskolen; 1819 blev han Overconstabel og i 1824 sendtes han til Vestindien for at uddanne Rekrutter. Med ham rejste 7 Underofficerer, men disse bleve Offre for den gule Feber, og han var den Eneste, som blev forskaanet. I 1827 kom han tilbage til Kjøbenhavn, gjennemgik Rideskolen og ansattes som Ordonnants skifteviis hos Landgrev Wilhelm af Hessen og Gen. Lorentzen, Commandant i kastellet, til 1829. Fra dette Aar har han tjent som fast Ordonnants hos Cheferne ved Artilleriet, Generalerne Haffner, Lützow og Bauditz og derefter hos Commandanterne i Kjøbenhavn, Generalerne Hagemann, Schepelern og Wörrishöffer. Under Opholdet i Vestindien bidrog han ved sin Raskhed væsentligt til at redde baade Alteret og Sølvtøiet, da Kirken paa St. Thomas brændte; herfor tildeelte Generalgouverneur Søbøtker ham offentlig Roes. For 33 Aar siden frelste han endog Menneskeliv, nemlig en Værtshuusholder paa Toldbodveien for at drukne; herfor fik han Valget imellem en Redningsmedaille og en Douceur men paa Grund af sine ringe Kaar og store Familie valgte han den sidste. Han har senere udmærket sig ved flere Leiligheder, navnlig ved den store Ildebrand for flere Aar siden paa Amager. Da han havde tjent 42 Aar, blev han først udnævnt til korporal, dog uden Forhøielse i Lønningen, der fra 1827 indtil nu har været imellem 19 og 27 sk. dagligt. Da han havde Hustrue og 10 Børn at ernære, maatte Han naturligviis ved Bierhverv og med Flid og Stræbsomhed bøde paa den knappe Løn. Han har altid været meget afholdt af Foresatte og Kammerater. Det maa forøvrigt fremhæves, at Drakenberg i lige Linie nedstammer fra den ved sin høie Alder berømte Baadsmand Chr. Jacobsen Drakenberg, som blev 146 Aar gammel, og med hvem han ogsaa i Henseende til Udseende skal have en stor Lighed. Drakenberg er nu 64 Aar gammel. Han har hidtil glædet sig ved en god Sundhed, indtil han for nogle Dage siden fik et apoplectist Anfald, hvorfra han dog nu heldigviis næsten er kommet sig, saa at der endnu, haabe vi, kan være god Udsigt for ham til at bevare Navnets Aldersrenommee.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. februar 1866)

Ildspåsættelser var hyppige på St. Thomas som de slavegjortes protest- og oprørsytringer. I august 1822 var der optræk til flere ildebrande - formentlig påsat. Den 3. juni 1825 hærgedes Charlotte Amalie af en brand kaldet "Martinas ildebrand", efter den slavegjorte Martina. Den omtalte ildebrand var formentlig den som udbrød på St. Thomas 15. juli 1826 i Kongens Kvarter i Nørregade. Ilden bredte sig hurtigt, men blev slukket inden den nåede regeringshuset. Toldhuset, det kgl. sekretariats- og bogholderkontor og den danske kirke afbrændte foruden mange beboelseshuse hvorfra kun få værdiejendele blev reddet. Mandskabet på briggen St. Jan under kaptajnløjtnant Christian Christopher Zahrtmann (1793-1853) blev nævnt som ivrige ildslukkere. Han blev senere viceadmiral og marineminister 1848-1850. Søbøtker udlovede den 21. juli 1826 en dusør på 500 dollars til angivelse og arrest af den eller de personer som stod bag ildebranden. Herunder at op til 5 slaver ville blive emanciperet og frigivet fra al slavegørelse og tjeneste hvis de angav gerningsmændene.

Et af de afbrændte huse tilhørte C. Cloette, og en annonce fra Sanct Thomæ Tidende 22. juli 1826 vidner sammen med en håndfuld andre lignende annoncer i samme nummer om hvad der gik tabt i de velhavendes boliger.

Ole Andersen Drakenberg nåede ikke sin legendariske forfaders alder. Han døde den 23. maj 1871. Han var da pensioneret korporal og bud ved souskommandantskabet. I dødsannoncen angives hans bopæl til at være ved Østerports Ravelin (ved uret). Han efterlod sig 5 børn. da han var 64 år gammel i 1866, må han have været omkring 69 da han døde.

Landgreve Vilhelm, prins af Hessen-Kassel-Rumpenheim (1787-1867) levede det meste af sit liv i Danmark som officer i den danske hær. Han var guvernør over København 1834-1848. Han boede i mange år i Prins Wilhelms Palæ og efterfølgende i Brockdorffs palæ på Amalienborg. 

Johannes Søbøtker (1777-1854) var handelsmand og guvernør over øerne Sankt Jan og Sankt Thomas i Dansk Vestindien. Konstitueret præsident på Sankt Jan 1820-1825, generalguvernør 1829, fungerende generalguvernør 1831-1832 og 1834-1835. Vicegeneralguvernør 1832. Guvernør 1836-1848. 

Christian Jacobsen Drakenbergs påståede alder af 146 år (1626??-1772) er formentligt ikke rigtig. Han blev formentlig op imod 100 år hvilket var imponerende i samtiden. Myten om hans høje alder holdt sig imidlertid i århundreder og fortsatte også på ovennævnte artikels tid.

Ifølge Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 11. december 1832 skulle der i omegnen af Odense leve en 111-årig invalid bayreuter ved navn Drakenberg. Han havde som 100-årig giftet sig med en pige på 220 år.