Under en imod el ugift Fruentimmer for Barnefødsel i Dølgsmaal anlagt Sag blev det ved hendes egen Tilstaaelse oplyst, at hun strax efter sit barns Fødsel i den Hensigt at skjule denne havde, da hun ikke, som hun har paastaaet, hørte det give noget Livstegn fra sig, men uden at anstille nogen Undersøgelse, om Barnet var levende eller dødt, kastet det over et Plankeværk ned i en bag Skydebanens Have værende Grøft, hvor der ogsaa efter anstillet Undersøgelse af Politiet fandtes Liget af et nyfødt Pigebarn liggende i Mudderet. Ved den over samme optagne legale Obductionsforretning maatte det ansees konstateret, at Barnet havde været fuldbaaret og levet efter Fødslen, ligesom ogsaa de obducerende Læger have udtalt det som sandsynligt, at Barnet var død ved Druknings i den omtalte Grøft, idet der ikke fandtes Spor af ydre Vold paa Legemet, med Undtagelse af et Brud paa de Hjernen omgivende Dele, hvilket, dersom det er opstaaet i levende Live, maa være skeet umiddelbart forinden Henkastningen i Vandet, da Barnet ellers neppe vilde have kunnet foretage saa krastige Respirationsbevægelser, som Mudderets Indtrængen i Luftrørets finere Forgreninger synes at forudsætte.
For det saaledes udviste Forhold blev Arrestantinden, der er 22 Aar gl., ved Criminal- og Politirettens Dom anseet efter Straffelovenes § 194 med 2 Aars Forbedringshussarbeide.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. april 1867)
Barnefødsel i Døgsmaal. Ved Criminal- og Politirettens Dom af 7de dennes blev en svensk Tjenestepige, 22 Aar gl., for Barnefødsel i Dølgsmaal anseet efter Straffelovens § 194 med 2 Aars Forbedringshuusarbeide, idet hun der var bleven besvangret udenfor Ægteskab, havde ifølge sin afgivne Tilstaaelse, efterat have om Natten Kl. 12 bragt et Pigebarn til Verden, blandt Andet ladet dette blive liggende skjult under Dynen indtil den paafølgende Morgen uden at forvisse sig om det var levende.
Ifølge den over Barnets Lig optagne Obductionsforretning vare de obducerende Læger kommen til det Resultat, at Barnet, der ikke antages at være fuldstændig fuldbaaret, havde levet efter Fødselen og været istand til at fortsatte Livet, og at Dødsaarsagen, forsaavidt et paa Barnets Issebeen forefundet Brud, frembragt ved Vold, ikke maatte være opstaaet før Døden, fornemlig maatte søges i Kvælning ved Henliggen under Dynen, uden at Obductionsfundet gav tiæstrækkelig Holdepunkt til i Eet og Alt at kunne constatere kvælningsdøden.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. maj 1867)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar