(Fra vor Korrespondent). Man træffer for Tiden Forberedelser til Valgene af Medlemmer til den preussiske Landdag, idet man udfærdiger Listerne over de saakaldte "Urvælgere". Til disse hører enhver Mand, som er over 24 Aar, har boet her i 6 Maaneder, ikke lidt nogen vanærende Straf og ikke modtaget Fattigunderstøttelse. "Urvælgerne" deles i tre Klasser efter Størrelsen af deres Skatter, og hver 250 af disse vælger en Valgmand, dog saaledes, at alle tre Klasser faa et lige Antal Valgmænd, hvorved den i Antal mindre 1ste Klasse, som bestaaer af de høiere Skatteydende, bliver begunstiget paa 2den og 3die Klasses Bekostning. Naar Valgene skulle foretages, er endnu ikke bestemt, men at de atter ville give Anledning til Partikampe, er udenfor al Tvivl, ligesom man veed, at Oppositionen vil blive betydelig forstærket i de preussiske Kamre ved Valgene i alle de annekterede Provindser.
- Her er kommet Ordre til at dække de Huller, som saa mange Værnepligtiges Udvandring har foraarsaget i de Indkaldtes Rækker, ved nye Udskrivninger, som skulle fordeles paa alle Slesvigs Distrikter. Distriktet Aabenraa har ved denne Session istedenfor 598 kun stillet 181 Mand. Fortegnelserne over de Værnepligtige fra Aarene 1842-46 vise for Aabenraas Vedkommende, at der af 7,425 Mand kun har stillet sig 3,828, hvilke Tal noksom lægge for Dagen, hvor stor Afsky Befolkningen i Nordslesvig nærer for den preussiske Militærtjeneste.
- Allerede i tidligere Korrespondance har jeg fremhævet det Gavnlige i, at danske saavel som norske og svenske Mænd indvandre til Nordslesvig, hvor de ville finde tilstrækkeligt Arbeide og rigelig Løn samt forhindre tydske Arbeidere fra at overfylde Landet. I Sommerens Løb er et ikke ringe Antal Mænd indvandret fra Norden, men dette er langtfra ikke tilstrækkeligt, idet der endnu bestandig er Mangel paa Arbeidere, navnlig paa Avlskarle. Den preussiske Regjering, som bestandig anstrenger sig for at bringe saa mange tydske Elementer ind i Nordslesvig som muligt, har for at fremskynde Indvandringen af tydske Arbeidere i denne Tid forordnet, at Arbeiderne, navnlig fra Hannover og Schlesien, kun skulle betale to Tredjedele af den ordinære Pris for Billetter paa Statsjernbanerne, og at de kunne medføre 100 Pund Bagage frit. Maatte denne Oplysning tjene til, at Indvandringen fra Norden tiltog! Herved er der givet ogsaa den jevne Mand Anledning til at understøtte sine slesvigske Brødre i deres Kamp mod Germanismen, og ingen Tid maa spildes; thi Tydskerne strømme altfor gjerne ind i vort frugtbare og velsignede Land, og vi Slesvigere blive nødt til at tage dem i vor Tjeneste, naar ikke Mænd fra de tre nordiske Riger udfylde det Tab for Arbejdskraften, som vi have lidt ved Udvandringen.
- Endnu er der ikke fattet nogen endelig Bestemmelse angaaende Embedsmændenes Gage, hvilket navnlig trykker de Underordnede, som ikke have Noget at leve af og se sig udsatte for at maatte leve flere Maaneder endnu uden at faa nogen Lønning udbetalt. Siden den 1ste September er Brugen af Stempelpapir bleven meget udvidet, og ingen Kvittering, ikke engang for modtagen Løn, maa udstedes uden med Stempel. Udpantningen for resterende Skatter er gaaet for sig i langt større Maaleftok, end jeg i mit forrige Brev angav; man har allerede foretaget 325 Udpantninger her i Byen, og med hvilken Inhumanitet de nuværende Embedsmænd gaa tilværks, vil man kunne se af, at Amtsdommeren for 1ste Kreds, da Amtsbudet kom tilbage uden at have udført en paabudt Udpantning, fordi vedkommende Familie var til et Marked, begav sig med Budet til Familiens Bopæl, lod Døren opdirke og saa mange Møbler medtage, som det syntes ham nsdvendigt til at dække de resterende Skatter. Om en saadan Fremgangsmaade er lovlig i Preussen, ved jeg ikke, men kan neppe tro det. Ar klage derover kan imidlertid ikke hjælpe, saalænge vi ganske ere givne i Embedsmændenes Vold.
(Dags-Telegraphen 1. oktober 1867. Afsnit indsat for læsbarhedens skyld)
Til sammenligning med valget i Preussen kan anføres efter grundlovens indførelse i 1849 blev valgretten i Danmark tildelt mænd der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år (i Preussen 24 år). Desuden blev husbonden anset som repræsentant for hele sin husstand, vælgeren måtte ikke have modtaget fattighjælp, og han måtte ikke være uden rådighed over sit eget bo og endelig skulle vælgeren have haft fast bopæl i valgkredsen et år forud for valget (i Preussen 6 måneder). I 1866 var det konservative element som kriterierne for valgbarhed til Landstinget havde rummet med sine krav om alder og ejendom, også flyttet til vælgerkorpset. Vælgerkorpset var ikke længere vælgerkorpset til Folketinget, men opdelt i to valgklasser. Den ene klasse var de samme vælgere som til Folketinget – de valgte den ene halvdel af de valgmænd, der skulle vælge Landstingets medlemmer. Den anden valgklasse blev udgjort af de vælgere, der betalte mest i skat, og som dermed fik ret til at vælge den anden halvdel af valgmændene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar