15 marts 2022

Fodfolkets Spade. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! I Deres ærede Blad for den 19de f. M. findes der nogle Bemærkninger, fremsatte ved Hr. F., i Anledning af min Artikel om den til Fodfolkets Udrustning foreslaaede lille Staalspade. Da disse Bemærkninger ikke angaa Sagens Realitet - Hr. F. er fuldstændig enig med mig i, at det er ønskeligt, ja nødvendigt at forsyne Mandskabet med dette Redskab - kunde jeg jo gjerne have ladet Sagen nu bero dermed, dersom ikke Hr. F. ved sin Fremstilling. der ingenlunde er fri for skæve, uholdbare Anskuelser og Paastande, maaske kunde bidrage til, at Opfinderen af Staalspaden, Hr. Kaptain Linnemann, hertillands ikke høstede den Anerkjendelse, han ved sin Opfindelse og navnlig ved sin ufortrødne Iver for dens Fremme, aa høilig har Krav paa. Hr. F., der, som han selv siger, har tjent i den nordamerikanske Unions Armee, udtaler nemlig den Formening, at man ikke kunde betegne den Linnemannske saakaldte Sidevaabenspade som en Opfindelse, fordi den allerede under den nordamerikanske Krig havde fundet almindelig Anvendelse. At Amerikanerne anvendte Spader i en meget stor Udstrækning, baade til at skaffe sig Dækning i Kampen og til at tilveiebringe Sikring i deres Hvilestillinger, er en meget bekjendt Sag, og dersom Hr. F. havde nogen kjendskab til den nyere Militærliteratur, vilde han deraf have seet, at der ikke blandt Fagmændene, som han siger, hersker nogen Tvivl idetmindste angaaende denne Forbedring i krigsfaget. Sagen er kun den at finde en passende Model til en saadan Spade, og at Amerikanerne ikke, ialtfald ikke i Efteraaret 1864, havde opnaaet en saadan, fremgaaer blandt Andet ogsaa deraf, at den Afdeling, der havde den Ære at tælle Hr. F. i sine Rækker, efter hvad Hr. F. fortæller, til denne Tid fik nogle Prøvespader tilsendte, endskjøndt næsten hele General Grants Armee var forsynet med smaa Spader. Dersom disse havde været hensigtsmæssige, vilde hint Experiment i Sandhed have været mere end overflødigt. Forresten lykkedes dette da ikke, fordi, som Hr. F. siger, hin Afdeling blev bortkommanderet, hvilket forekommer mig at være en høist besynderlig Grund for, at den Prøve, der forøvrigt synes at have været lange nok forinden, skulde opgives, da Redskabet jo netop burde prøves under alleslags Forhold. 

Jeg skal nu til Hr. F.s Beroligelse tillade mig at meddele ham, at Opfinderen af den danske Model til en Spade for Fodfolk netop har taget sin Ide fra Amerika, hvorpaa han aldrig har lagt ringeste Dølgsmaal, men at selve konstruktionen af Modellen er i den Grad original, at der endogsaa er erhvervet Patent paa den i Nordamerika. Vi feile neppe, naar vi antage, at dette havde Hr. F. ikke ventet. Vi skulle endvidere tilføie, at der i dette Øieblik ikke er noget Land i hele Evropa - dog med Undtagelse af Tyrkiet - hvor der ikke er gjort Skridt for at erhverve Patent paa den danske Sidevaabenspade. Det er jo nu rigtignok intet Argument, vi kunne bruge ligeoverfor Hr. F., thi efter hans Formening ere alle evropæiske Regjeringer og de vedkommende Fagmænd for dumme eller for indolente til at have nogensomhelst Anelse om, at et saadant Redskab er blevet brugt i den nordamerikanske krig, hvor i det Hele taget en Mængde vigtige militære Spørgsmaal skulle have fundet deres endelige Afgjørelse, det vil sige for Amerikanernes Vedkommende, thi her i Evropa gaa vi med Hensyn til dem endnu fuldstændig "iblinde". Kun et Ord endnu til Hr. F.; han mener, at krigen af 1866 havde faaet et andet Udfald, dersom Fodfolket - vi maa vel antage, at Hr. F. mener det østerrigske - havde været forsynet med smaa Spader. Jeg for min Part tillader mig at betvivle dette, thi ligesaalidt som "Vandet alene er tilstrækkeligt", som Morten Luther allerede har lært os, ligesaalidt kan "en Spade" bevirke Underværker, naar ikke den "rette Aand" er i Tropperne.

Deres ærbødigste
X.

(Dags-Telegraphen (København) 4. maj 1868).


"The Linnemann Spade". Tegnet i "Journal of the Military Service Institution" juli 1894. Her står desuden at den blev brugt i Tyskland, Østrig, Holland, Frankrig, Rusland, Rumænien, Serbien og Grækenland. Dog bemærkes at i Tyskland, Frankrig og Rusland foretrak man andre typer værkstøj. Forfatteren mente at det var den rette spade at bruge, men ikke nødvendigvis som i Europa, bl.a. fordi de var billige. Spaden blev i øvrigt omtalt i adskillige militærblade.

Kaptajn Johan Linnemann (1830-1889) havde deltaget i Krigen 1848-1851 og slaget ved Als 1864. Her havde han fået ideen til en infanterispade som samtidig kunne bruges som nærkampsvåben, sav og stegepande. Han fik patent på opfindelse 1869, men den blev afvist som unødvendig af hæren. Ingeniørtropperne kunne imidlertid godt se anvendeligheden, og herefter blev ideen antaget ikke bare i Danmark, men også i Europa. Den blev brugt i Balkankrigene 1877-1879, den Russisk-japanske Krig 1904-1905 og 1. verdenskrig. Linnemann opnåede at få en medalje af Christian 9., og hædersbevisninger fra Preussen, Rumænien. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar