Efter et sikkert Forlydende i "Vestsl. Tid." blev Romø for et Par Dage siden gjæstet af nogle hamborgske Spekulanter, der til fabelagtig høie Priser opkjøbte de ved Havnepladsen beliggende Eiendomme, dog under den Betingelse, at Kjøbet gaaer tilbage, hvis den projekterede Dæmning osv. mellem Øen og Fastlandet ikke kommer istand. Saaledes solgte Hr. Gjæstgiver Gram Schmidt den ham tilhørende Kro med tilliggende for 10,000 pr. Thl , og et Hus med Tilliggende, der for Tiden neppe kan taxeres høiere end til ca. 300 Thl., solgtes for 1800 Thl. pr. - En hel Del andre Eiendomme solgtes til lignende enorme Priser, skjøndt de saagodtsom alle bestaa af sandede, meget ufrugtbare Jorder. Denne Spekulation er vist ikke uden Forbindelse med et mere fashionabelt Besøg, som en Del høiere Embedsmænd, ledsagede af Grev Baudissin, for nogle Dage siden aflagde her paa Vestkysten. Det er tredie Gang i Løbet af et halvt Aar. at den ædle Greve har beæret vor Egn med sin Nærværelse. Første Gang var i Decbr. f. A. kort efter at han havde holdt sin bekjendte "glimrende" Tale i Flensborg i samme Anledning, og hvori han paastod, at dette Foretagende (Dæmningen osv.) vilde betydelig bidrage til "Nordslesvigs og Jyllands snarlige Germanisering". Anden Gang var længere hen i Vinteren, efterat han havde gjort et desværre forgæves Forsøg - som ogsaa i sin Tid blev omtalt i "Vestsl. Tid." - paa at blive valgt til Deputeret istedenfor Kryger. Dette Forsøg paa at tilføie den danske Sag et eklatant Nederlag strandede imidlertid paa de vestslesvigske Bønders rolige men faste Holdning, hvorved de viste, at de meget vel forstod at skælne imellem de politiske og materielle Interesser. Men det kan alligevel kun beklages, at dette rent materielle Foretagende er faldet i Hænderne paa Mænd, der søge at misbruge Sagen til deres politiske Øiemeds Opnaaelse. Imidlertid synes det virkelig, at Regjeringen har noget Alvorligt isinde med denne Plan. Herpaa lyder bl. a. den Omstændighed, at Regjeringens Embedsmænd have været med til at undersøge Terrænet tilsøs og tillands - Jernbanens Retning osv. er allerede forlængst afstukken - samt den af flere Blade meddelte Efterretning om Seilskibes Ankomst til Listerdyb for at opmaale og undersøge dette. Det skal ogsaa af de nævnte Embedsmænd være udtalt temmelig uforbeholdent, at saasnart Farvandets Dybde er opmaalt og funden tilstrækkelig, er Udførelsen sikret. Dog er hos Nogle den Anskuelse fremherskende, at Regjeringen ikke selv vil befatte sig med Udførelsen, men overlade den til et privat Aktieselskab; man nævner endog flere af Aktietagerne, bl. A. den bekjendte Ejendomsbesidder og Handelsmand Chr. Heinsen.
(Dags-Telegraphen (København) 4. maj 1868. Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. maj 1868)
Ideen om en dæmning til Rømø opstod omkring 1860, men Krigen 1864 stoppede midlertidigt ideen. Preussen havde siden starten af 1868 planer om at anlægge en havn på Rømø og startet forstudier til en sådan. Grev Adalbert Baudissin (1821-1870) forelagde regeringen en plan til anlæg af havnen i april 1868. I 1869 konkluderede man at havneanlægget var muligt og kunne udføres. I 1870 indvendte nogen at en dæmning ville kunne ændre strømforholdene og udgøre en fare for at lukke havnemundingen. Dæmningen til Rømø var geopolitisk interessant fordi man i Danmark manglede en havn på Vestkysten, Esbjerg var endnu kun under diskussion. En tysk havn på Rømø ville være en skarp konkurrent til Esbjerg. Endnu i 1873 var man dog ikke nået længere, og projektet blev i tysk tid aldrig til noget. I 1939 blev det vedtaget at bygge en, og efter en forsinkelse pga. 2. verdenskrig stod den klar i 1948, og som forudset i 1870 fik den en enorm indflydelse på strømforholdene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar