I Bavelse Sogn, et Par Mil fra Næstved og Annex til Glumsø, er det ikke usædvanligt, at Sognepræsten Hr. N. Nielsen ikke holder Gudstjeneste de hellige Dage. Ofte kommer Præsten, der boer en god Fjerdingvej derfra, kjørende til Kirken, men vender om og kjører hjem igjen, naar det viser sig, at ingen eller kun et Par Kirkegængere ere tilstede, men det Tilfælde er ogsaa indtruffet, og det mere end een Gang, at der har været mødt flere Kirkegængere, men at Præsten er udebleven. Dette skete saaledes afvigte Langfredag, da der alene fra en nærliggende Herregaard havde indfundet sig 11 Personer i Kirken. Naar en Præst har Forfald, pleier han jo ellers at sende enten en anden Prædikant eller, naar han ikke kan det, at lade Degnen oplæse en ældre Prædiken, men Intet af dette skete her. Saavel Præst som Degn bleve borte, og da de Kirkesøgende forgjæves havde ventet en Stund, maatte de med uforrettet Sag gaae hjem igjen.
Vi finde det ganske overflødigt at tilføie nogen Bemærkning. Forholder Kjendgjerningen sig rigtig, hvorom vi ikke kunne have nogen grundet Tvivl, saa taler den for sig selv. Vi faae nu see, hvad Tilsynet gjør i denne Anledning, og opfordre foreløbig andre Menigheder, der maatte befinde sig i lignende Forhold, om at meddele os Underretning om disse.
(Fædrelandet 20. april 1868).
Naar det derfor hedder, "at det Tilfælde er indtruffet mere end een Gang, at der har været mødt flere Kirkegængere, men at Præsten er udebleven", da erklærer jeg dette for en ligefrem Usandhed, som jeg maa opfordre Dem eller Deres Meddeler til at bevise, hvis han ikke vil staae som en Skumler og Løgner. Eet Factum forholder sig rigtigt, nemlig at der sidste Langfredag ingen Gudstjeneste blev holdt i Bavelse Kirke, men Grunden hertil var den, at jeg befandt mig ilde, og det netop den Dags Formiddag var en heftig Snestorm. Sygdom kan ramme hvert Menneske; men nuomstunder forlanger man at Præsterne skulle være mere end Mennesker, og derfra hidrøre for en stor Del de mange ubeføjede Klager over Geistligheden i vore Dage. Trods mit Ildebefindende prædikede jeg dog samme Langfredag om Eftermiddagen til Sidsttjeneste i Glumsø Kirke og var i Paasken 6 Dage i Rad i Kirkerne. Der kan saaledes vistnok ikke med Grund klages over "Præstegerningen" hersteds, og i alt Fald maa jeg i saa Henseende appellere til mine Menigheders Dom, som jeg ikke frygter for, ligesaalidt som for "hvad Tilsynet vil gjøre", som De velvillig paakalder, i denne Anledning. At De, Hr. Redacteur, vil sætte dette Tilfælde i Forbindelse med Valgmenighedsloven, er charakteristisk nok, og beviser kun, at de ikke forsmaaer noget Middel for at faae Deres Krig frem i Landsthinget med Hensyn til denne meget omtvistede Lov. De kan være overbevist om, at her vil det være det sidste Sted, hvor denne Lov vilde komme til praktisk Anvendelse; hvis den nogensinde seer Lyset, som er meget tvivlsomt.
Sluttelig skal jeg endnu tillade mig at tilføie, at i Glumsø Kirke er der hver Søn- og Helligdag, Aaret om, Gudstjeneste, ikke sjeldent for talrig Menighed. Sognet er større og har 910 Indbyggere med s. 630 Communicanter, medens der i det lille Bavelse Sogn exempelvis i Aaret 1866 kun blev født 4 Drenge og 1 Pige og viet 1 Par, og i Aaret 1867 blev født 6 Drenge og slet ingen Piger og viede 2 Par; ligeledes i 1863, viet 1 Par og i 1864 1 Par.
Glumsø Præstegaard den 22de April 1868.
Redactionen forbeholder sig naturligvis Svar paa dette "charakterisliske Forsvar", naar vi have hørt fra vores Hjemmelsmand.
(Fædrelandet 27. april 1868).
- I vort Nr. 91 for 20de April optog vi som et Træk af den Ligegyldighed, hvormed adskillige Præster forvalte deres Embeder, en os fra Næstvedegnen tilstillet Meddelelse, om at Præsten i Glumsø og Bavelse, Hr. Pastor N. Nielsen, sidstafvigte Langfredag var udebleven fra Tjenesten i sidstnævnte Kirke, saa at Kirkegængerne, der havde indfundet sig, maatte gaae igjen med uforrettet Sag. Paa denne Meddelelse gav Hr. Nielsen et i vort Nr 97 optaget Svar, til hvilket vi forbeholdt os nogle Bemærkninger, naar vi havde hørt fra vor Hjemmelsmand. Tilfældige Omstændigheder have forhindret denne fra at tilskrive os tidligere end igaar, da vi modtog Følgende fra ham :
"Hr. Pastor Nielsens statistiske Oplysninger vil jeg ikke dvæle ved, da jeg ikke indseer, at de have endog det Allermindste at gjøre med hans Forpligtelse som Sjælesørger for Bavelse Sogn. Det er givet, at her er en Menighed, en Kirke og en Præst; om der iøvrigt er mere eller mindre Hartkorn eller Areal i Sognet, om der aarligt fødes 5 eller 5 Gange 5 Børn, er forsaavidt uden Betydning.
Et Faktum - siger Pastor Nielsen - forholder sig rigtigt, det nemlig, at der Langfredag ikke blev holdt Gudstjeneste i Bavelse Kirke; men uheldigvis er det netop dette Faktum, som af mig er fremdraget. Han undskylder sig med, at han var upasselig, og at det var Snefog; men, hvad han visselig lader være at omtale, er, at han hverken sendte Degnen eller nogen Anden til at forrette Tjenesten eller saameget som et Bud til Kirken om, at han ikke kom, - og at han ikke gjorde enten det Ene eller Andet, vidner om hans Ligegyldighed for den præstelige Gjerning og for hans Menighed.
At det ikke er første Gang, at Præsten er udebleven fra Tjenesten, kan heldigvis bevises med flere Vidner.
I min tidligere Meddelelse hedder det, at det ikke er usædvanligt, at der slet ikke holdes Gudstjeneste i Bavelse Kirke de hellige Dage. Dette er ogsaa et Faktum , som Pastor Nielsen stiltiende har erkjendt, idet han ikke har sagt et Ord derimod. Maa jeg nu spørge; af hvilken Grund er det, at der saa ofte ikke er Gudstjeneste i Bavelse Kirke? Er det Præsten, som ikke har Evne eller Villie til at samle Menigheden om sig? Eller er denne Menighed et sært uchristeligt Folkefærd, siden den saa lidet besøger Herrens Hus? Det Sidste vil vistnok Enhver, der er kommet i Berørelse med Beboere af Bavelse Sogn, bestemt negte.
Da Pastor Nielsen skrev sit charakteristiske Tilsvar, nærede han en stærk Tvivl om, at Loven om Valgmenigheder nogensinde skulde naae at see Lyset. Efter hvad der faa Dage efter foregik i Landsthinget, er hans Tvivl dog vistnok, paa en for ham ubehagelig Maade bleven betydelig formindsket, og der synes ikke at være nogen sær Grund til at troe for meget paa hans Fremsynethed. Maaskee hans Ro ligeoverfor det kirkelige Tilsyn og hans Overbevisning om, at Bavelse Sogn vil være det sidste Sted , hvor hin Lov kommer til Anvendelse, ogsaa lader sig rokke.
(Fædrelandet 7. maj 1868).
Erklæring.
I Anledning af Angreb og Sigtelser, der ere fremsatte i Bladet "Fædrelandet" for 26de April d. A. mod vor Sognepræst, Hr. Pastor Nielsens Embedsførelse og om Menighedstilstande i Bavelse Sogn, finde undertegnede Beboore og Medlemmer af Glumsø og Bavelse Menigheder sig opfordrede til offentlig at udtale Følgende:
Vi bemærke først, at vi i nævnte Artikel see et uberettiget og krænkende Angreb paa Sognemenigheden som saadan, saameget mere, som Artiklen, hvad vi have Grund til at troe, skylder en Person sin Oprindelse, der leilighedsviis har aflagt et Besøg i Egnen, uden nogensinde at have havt fast Ophold her i Egnen, og hvis Mangel paa Adkomst til at fælde Dom om vore Menighedsanliggender, vore Kirkebesøg og vor Gudstjeneste derfor ligger klart for Dagen. Vi maae afvise saadanne Sigtelser, der fremstille Menigheden som saa aandelig umyndig, at den rolig og uden Besværing skulde finde sig i Embedsforsømmelse og Ligegyldighed fra Sognepræstens Side og overlade det til Tilfældet, Fremmede og Pressen at fremføre Klagerne.
Med Hensyn til Artiklens forskjellige nærgaaende Angreb paa Pastor Nielsens Embedsførelse vedkommende Gudstjenesten i Bavelse Kirke, saa skylde vi Sandheden at erklære, at Pastor Nieksen ved sin Embedsgjerning i Kirken som Ordets trofaste Forkynder, saavelsom ved sit hele venlige og velvillige Forhold til Menigheden, samt ved sin Embedsførelse i Skole og Fattigvæsen, efter vor Overbeviisning har erhvervet sig alle Retsindiges Agtelse og Velvillie, og vi beklage, at man af en enkelt factisk Omstændighed, hvor selve Facta iøvrigt af Meddeleren til "Fædrelandet" ere forvanskede, har taget Anledning til saadanne Angreb paa en i sin Menighed og hele sin Kreds agtet og hæderlig Mand.
Gumsø og Bavelse Sogne i Mai 1868.
[Herefter følger en liste af underskrivere]
At foranstaaende Afskrift er ligelydende med Originalen, serml af samtlige Undertegnere ere bosiddende og have fast Ophold i Glumsø Bavelse Commune, attesteres herved.
Glumsø-Bavelse Sogneraad, 18de Mai 1868.
P. Fr. Müller,
p. t. Formand.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. juni 1868).
- Hr. Pastor Nielsen til Glumsø og Bavelse har troet al kunne afkræfte det i "Fædrelandet" for 20de April d. A. meddelte Træk af hans Embedsførelse, ved at faae henved 150 Beboere af Glumsø og Bavelse Byer til at underskrive en Erklæring, som han har ladet indrykke i "Berl. Tid." og "Dagbladet", og som velvillig er optagen af eet, maaskee af flere, Provindsblade. Naar vi have negtet at optage denne Erklæring, saa er dette skeet, fordi den saavel med Hensyn til den paaankede Kjendsgjerning som iøvrigt er ganske intetsigende.
Der var i "Fædrelandet" ført Anke over, at Hr. Nielsen var udebleven fra Gudstjenesten i Bavelse Kirke afvigte Langfredag, uden at anmode Degnen om at oplæse en Prædiken, ja uden saameget som at sende dem, der havde indfundet sig i Kirken, noget Bud om, at han ikke kunde eller vilde komme. Denne Kjendsgjernings Sandhed har Hr. Nielsen i sin i dette Blads Nr. 97 optagne egen Erklæring bekræfte, og intet Andet havt at undskylde med, end at det var Snestorm, (!) og at han ikke befandt sig rigtig vel, men dog ikke værre, end at han om Eftermiddagen kunde prædike i Glumsø. Derimod negtede Hr. N. Meddelerens Paastand om, at han oftere havde forsømt Gudstjenesten i Bavelse Kirke; men denne Paastand opretholdt Meddeleren i sit Tilsvar med Tilbud om at bevise dens Sandhed, og siden Hr. N. ikke har turdet sagsøge os for den, maa han formodenlig og saa ansee Meddeleren istand hertil.
I Erklæringen fra de 150 udtales nu den Formodning, at Anken i "Fædrelandet" skylder en Person sin Oprindelse, der "lejlighedsvis har aflagt et Besøg i Egnen". Denne Formodning, som Hr. Pastoren allerede selv havde udtalt, er fuldstændig ørkesløs. Hvad vedkommer det Sagen, om den Person, der har fundet hans Embedsførelse uforsvarlig, boer i Glumsø eller Bavelse eller et andet Sted? Jo, svarer Sognefolkene, eller deres Soufleur, Præsten; "hans Mangel paa Adkomst til at fælde en Dom om vore Menighedsanliggender, vore Kirkebesøg og vor Gudstjeneste ligger da klar for Dagen." De gode Folk i Glumsø burde skamme sig ved at underskrive saadant Vaas. Dersom de havde Ret, saa vilde jo hverken Biskop eller Provst have "Adkomst til at dømme", saasom ingen af dem er bosiddende i Glumsø. Det siges derpaa, at Menigheden i "Fædrelandet" er fremstillet som "aandelig umyndig"; men dette er ikke sandt, den er betegnet som aandelig død eller ligegyldig, hvilket er noget ganske Andet; men den har rigtignok her leveret et Bevis for sin "aandelige Myndighed", der gjør dens Vidnesbyrd for Pastor Nielsen som "Ordets trofaste Forkynder" mindre misundelsesværdigt. At noget Factum er "forvansket" af "Fædrelandets" Meddeler, er ligeledes usandt, og at den kirkelige Øvrighed er mere enig i hans end i DHrr. Underskriveres Opfattelse af Pastor Nielsens Embedsførelse, kan man upaatvivlelig slutte deraf, at Sjællands Biskop, efter at have ladet Provsten undersøge Forholdene, skal have paalagt Hr. N. at skaffe sig Capellan.
Medens Erklæringens Indhold altsaa er uden Betydning, bliver den det endnu mere ved følgende Oplysning om Underskrifternes Beskaffenhed, som vi skylde vor tidligere Meddeler.
Hr. Redacteur. Efter Opfordring skal jeg tillade mig at meddele Dem et Par Ord angaaende den i flere Blade optagne rosende Erklæring om Præsten i Glumsø og Bavelse, Hr. Nielsens Forhold som Menneske og Sjælesørger. Foruden den nysnævnte Erklæring er der tidligere gjort Forsøg med en anden Adresse til Fordel for Pastor Nielsen, men den mødte en saa bestemt Modstand, at den ikke naaede at komme for Offenligheden Efter dette mislykkede Forsøg greb man Sagen an paa en anden Maade, idet blandt Andet Skolelærerne i Pastoratet løb omkring til Folk for at samle Underskrifter. For at faae dem til at fylde des bedre, vragede man Ingen, men tog tiltakke med Enhver, som vilde underskrive; man medtog ikke alene dem, som af og til søge Kirken, men ogsaa dem, som saa at sige aldrig komme der; ikke alene Husfædre eller bosiddende Folk, men ogsaa løse og ledige unge Personer; ikke alene Gaardmanden eller Gaardmandsenken, men ogsaa de hjemmeværende ugifte Sønner, Ungkarl og Tjenestekarl; ikke alene dem, der i længere Tid have boet i Pastoratet, men ogsaa saadanne, som lige for nylig ere komne dertil fra fjerne Egne, hvor det neppe engang vides, at Præsten i Glumsø hedder Nielsen.
Men trods de gjorte Anstrengelser er det ikke lykkedes at skaffe Erklæringen nogen almindelig Tilslutning. Et stort Antal agtede og ansete Mænd saavel af Glumsø som af Bavelse Sogne har ikke villet underskrive, til Exempel mangler der saaledes af Glumsø By alene 8 Gaardeiere eller Gaardbrugere, og af Bavelse Sogns Gaardeiere har ikkun den ene Trediedel underskrevet. Saa mangler endvidere fra dette Sogn Forpagter Brohm og Møller Veiby. Parcellister, Husmænd, Indsiddere, Ungkarle og Tjenestekarle tør jeg slet ikke begynde paa at opregne, thi da vilde Listen over Ikke-Underskriverne blive alt for lang; men det forekommer mig at være betegnende nok, at saa Mange udtrykkelig have negtet at underskrive. Dette viser i alt Fald mere Fasthed og Bestemthed, end naar Andre underskrive og bagefter sige: "Jeg gjorde det, fordi jeg blev overhængt, og fordi saamange Andre underskrev," - eller: "Præsten har aldrig fornærmet mig, hvorfor skulde jeg da klage over ham," - eller: "Ja! da jeg fik talt med Maren, og jeg hørte, at der var Flere, som ikke havde underskrevet, tænkte jeg jo nok, at jeg heller ikke burde have ladet mit Navn sætte under."
(Fædrelandet 16. juni 1868).
Dødsfald. Den 2. ds. døde i Glumsø Præstegaard forhenværende Sognepræst af Glumsø og Bavelse Menigheder Niels Nielsen i en Alder af omtrent 71 Aar. Pastor Nielsen var Søn af Agent Kjøbmand Josef Nielsen i Aalborg og var født i denne By den 23. September 1808. I Aaret 1824 blev han dimitteret fra sin Fødebys Kathedralskole, og den 30. Oktober 1828 tog han theologisk Embedsexamen med Karakteren Haud lllaudabilis, hvorefter han den 13. Juli 1831 tog denne Examen om med Laudabilis. Han var allerede i Efteraaret 1823 bleven konstitueret som Adjunkt ved Aalborg Kathedralskole, ved hvilken han den 25. Mai 1830 fik fast Ansættelse. I 1834 aflagde han de praktiske theologiske Prøver, og den 20. August det følgende Aar blev han udnævnt til Sognepræst for Tolstrup og Stenum Menigheder i Jerslev Herred i Hjørring Amt. Den 20. Februar 1842 blev han udnævnt til Sognepræst for Hals Menighed, den 4. Januar 1848 for Sindal og Astrup Menigheder i Aalborg Stift og endelig den 10. November 1861 for Glumsø og Bavelse Menigheder i Tybjerg Herred paa Sjælland. Fra dette Embede havde han for kort Tid siden taget sin Afsked. Pastor Nielsen, der for nogen Tid siden feirede sit 50 Aars Jubilæum som Embedsmand, har i Trykken udgivet en Del Ledighedstaler. Han havde i 1830 ægtet Henriette Jacobine Møller fra Aalborg, som overlever ham.
(Nationaltidende 5. juni 1879).
Karakteren Haud illaudabilis, stod for: ikke urosværdig; anden karakter ved visse universitetseksamener. Karakterskalaen fra 1788 til omkring 1870 var følgende:
Laudabilis præ ceteris (udmærkelse)
Laudabilis (laud) – (rosværdig)
Haud illaudabilis (haud) – (ikke urosværdig)
Non contemnendus – (ikke at foragte). Kun et begrænset antal måtte optræde i en samlet eksamen
0 (dumpekarakter)
Fra omkring 1871 gjaldt Ørsteds Skala med ug, mg osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar