Hingsteskuet i Roskilde. (Efterskrift til Politivennen)

Ligesom ifjor afholdtes der iaar Hingstestue og Præmieuddeling for Sjællands Distrikt i Roskilde den 1ste og 2den d. M. Paa Grund af det ublide Veirlig, som ikke saa sjelden hersker paa denne Tid af Aaret, turde det vist være meget hensigtsmæssigt, om man kunde afholde Skuet idetmindste en Maaned tidligere. Der var ialt anmeldt 42 Hingste som præmieæskende, men heraf mødte kun 39. Disse bleve "mønstrede" paa Hestetorvet saavel den 1ste som den 2den Dag. Den første Dag blev ingen udskudt, men ved den sidste Mønstring, Tirsdag Morgen, udelukkedes ikke mindre end 11 Hingste. Imellem disse gjorde en engelsk Fuldblodshest "Kalifen", falden efter "Earl of Marshall" og en "Cochrane Hoppe" endel Opsigt ved Mønstringen den første Dag. Den blev fremført af en Jokey, der ifølge Størrelse og Holdning maatte ansees for en Fuldblods Jokey, og det saa meget mere, som bemeldte Rytter, en jydsk Bondeknøs, har en lille Historie. Da Preusserne vare herinde i Jylland, blev en af deres Ritmestre opmærksom paa Drengens fortrinlige Anlæg til Ridning og tog ham i Tjeneste. Da Preusserne drog ud af Danmark, tog den lille Jyde med sin Ritmester og gjorde sammen med denne Krigen mod Østerrige med. Førend vor Jokey vendte hjem, har han gjennemgaaet en ypperlig Rideskole i Wien. Ved at betragte Hest og Rytter under Et havde man et fuldendt Billede af et engelsk Hestevæddeløbsapparat. Da Hingsten ingen Prøver havde givet paa at være - hvad det jo ved denne Leilighed særlig kom an paa - stutteridygtig, blev den ikke admitteret. Ved denne Udelukkelse ophævedes Afdelingen 6, Hingste af engelsk og arabisk Halvblod eller af en endnu ædlere Herkomst, idet den anden af de to Heste, som vare anmeldte til denne Klasse, Hingsten "Dan", Frederiksborgblod, efter "Tamerlan" og "Hertha II", gik over i Klasse B, Hingste til Ride- og lettere Trækbrug. De præmieæskende Hingste bleve derved kun delte i tvende Klasser, nemlig den nysnævnte og Klassen A, Hingste til sværere Trækbrug.

Den første Dag mærkede man ikke synderlig til Hingstskuet i selve Roskilde By; thi der var saa at sige kun mødt Kommissionens Medlemmer og Hingsteeierne. Kommissionen bestaaer af: Lensgreve Holstein - Holsteinborg, Formand; for Frederiksborg Amt: Proprietær Philipsen og Dyrlæge Lundahl i Hillerød; for Holbæk Amt: Proprietær Jørgensen til Cathrinedal pr. Svinninge og Møller Dedenroth i Høng pr. Slagelse; for Sorø Amt: Dyrlæge Staun i Ringsted og Grev Moltke til Espe; for Præstø Amt: Kammerraad Smidt, fra Rønnede og Hans Andersen fra Stubberup pr. Faxø; for Kjøbenhavns Amtsraadskreds: Proprietær Holstein til Dyrehavegaard og Cand. phil., Partikulier Chr. Brøndum; for Roskilde Amtsraadskreds: Lensgreve Dannemand til Aastrup og Gaardeier, Hestehandler A. Pedersen i Gjøderup. Desuden var tilstede Veterinæren, Professor Bache, der i Grev Holsteins Fraværelse som Formand havde ledet Kommissionens Arbeider. Til Dineren i "Prindsen" den første Dag mødte kun Kommissionens Medlemmer foruden et Par Gjæster, hvoriblandt Etatsraad Dons fra Fyen. Man stilles tidlig ad for at styrke sig til den næste Dags Besværligheder.

Tirsdag Morgen oprandt; det saa noget graat ud, men den meget stærke Blæst holdt foreløbig Regnen borte. Man kunde strax mærke, at det var "en anden Historie" end Dagen forud. Vogn paa Vogn, Fodgængere og Ryttere kom ind i Byen fra alle Kanter, og derimellem ikke Faa langsveis fra. Om denne Tilstrømning end ikke kan lignes med Derby-dagens i London eller med Ridtet ved la Marche i Frankrige, saa vistes der dog efter vore Forhold en ikke ringe Interesse for Hingsteskuet,  hvilket jo i og for sig ikke er saa underligt; thi dels er Synet af en velskabt, fyrig Hingst vel et af de skjønneste Skuer, som Dyreriget afgiver, dels er Nytten og Fordelen ved god Hesteopdræt saa iøjnefaldende, at det neppe behøver at fremhæves. Andensteds har man sikkerlig bedre Heste, men i det Hele taget kunne vi være ret vel tilfredse med den Fremgang eller maaske rettere med den Tilstand, hvori vore Heste befinde sig. Hvormeget Bondehesten er gaaet frem i de sidste 20 a 30 Aar, har saa at sige vist Enhver lagt Mærke til. Savnes der Noget, er det Luxushesten, den lette Hest; thi denne har Bonden kun Brug for som Handelshest, og de sjællandske Bønder ere ikke Hestehandlere som deres Landsmænd, Jyderne; den sjællandske Bonde opdrætter Heste til eget Brug, og i Reglen er det kun Udsætterne, han sælger. Mange Steder ansees det næsten for en Skam at stille sig ved sine gode Heste.

Det var Bestemmelsen, at Kjøre og Rideprøven skulde foretages Kl. 10 om Formiddagen udenfor Byen paa Agent Anders Borchs Mark ved Kjøgeveien; men for at faa dem med, som kom med Extratoget fra Kjøbenhavn, blev Prøven udsat lidt. Banen var 1000 Alen lang. Der var indrettet en Tribune med Siddepladser for 400 Personer. Her, indenfor Kredsen og udenfor denne vare Tilskuerne placerede. Der var mødt ikke faa Damer saavel udenfor som af Bondestanden. For Kommissionens Medlemmer, Dommerne, var der oprettet en Tribune, hvorfra der havdes Udsigt over hele Banen, og hvorfra det Særlige ved ethvert Løb med Lethed lod sig iagttage. Kl. 30' over 11 begyndte den første Kjørsel; der kjørtes nemlig i 4 Hold: to for de sværere Hingste og to for de lettere. 1ste Hold var for de "fjermer" Hingste, co: de tilhøiregaaende, der kjørtes i høire Volte. Heri deltog 8 Hingste for 7 tospændige Vogne. Hingstene i denne Klasse havde at tilbagelægge ½ Mil for Vogn med løs Hammel, Tospændervogne belæssede med 800 Pd. død Vægt foruden Kudsken, Enspændervogne med 300 Pd. foruden kudsken; den foreskrevne Afstand maatte tilbagelægges inden Udløbet af 20 Minuter. Efterat Vognene vare læssede, blev Signalet givet, og Kjørslen tog sin Begyndelse. Banen skulde kjøres 6 Gange igjennem, Strækningen blev altsaa ½ Mil. Toget aabnedes med en Vogn, forspændt med to meget svære Knapstruphingste, tilhørende Søren Jensen i Baarup, Holbæk Amt. Det viste sig snart, at disse ikke i Løb kunde maale sig med Medløberne af de andre Racer. Den Omstændighed, at dette Tog havde en daarlig Forkjører, gjorde, at der her brugtes den længste Tid. Hingstene fulgtes imidlertid ret godt ad, men de bleve kjørte mere eller mindre godt. I dette Løb, om man saa kan kalde det, holdt "Siddinge"hingsten Trav hele Tiden og førte sig smukt. Veien tilbagelagdes i 14' 50", 14' 50", 14' 55", 15', 15' 1". 15' 2" og 15' 2", altsaa omtrent 5' før den indrømmede Tid. Ifjor kjørte de samme Hold Hingste i 13'; den stærke Blæst kan maaske iaar have bidraget Noget til, at der brugtes længere Tid, idet den i Omdrejningen mødte som Modvind.

Det andet Hold af de sværere Hingste var et "nærmer" Løb, co: for Tilvenstregaaende med venstre Volte. Heri deltog ogsaa 7 Hingste for 6 tospændige og en Enspændervogn: Hingsten "Frode", tilhørende Dyrlæge Olsen i Roskilde. Toget aabnedes med Odsherredshingsten "Abildøre". Den kunde ikke holde første Plads, men blev endogsaa ved et indtruffet Uheld den Sidste i dette Løb. Under Kjørselen gik nemlig Bringkoblerne af Stangen, hvorved en stor Ulykke kunde være skeet, hvilket dog heldigvis forebyggedes. Herved blev "Kirkehvalsø"-Hingsten foreløbig Nr. 1, men inden Enden tog Anders Nielsens "Valdby" - Frederiksborg Amt - -Hingst den og tilbagelagde Strækningen i 14' 40", hvorimod "Kirkehvalsø" brugte 14' 45", de øvrige brugte 14' 50", 15' 10", 15' 22", 15' 25" og den omtalte "Abildøre" 15' 40". Af disse var Kirkehvalsøhingsten meget varm, da den kom til Maalet.

Nu gik man til de lettere Hingste. For disse gjaldt den Regel, at de havde at tilbagelægge ½ Mil i en Tid af ikke over 15 Minuter, efter Eiernes Ønske enten for Vogn med løs Hammel eller under Rytter. Første Hold af disse var et "fjermer" Løb, hvori 6 Hingste deltog for tospændige Vogne. I disse Hingste var der, som det var at vente, en ganske anden let Bevægelse end blandt de svære Trækhingste, hvoraf de omtalte Baarup Knapstrupper ikke vare ulig de engelske Heste, som vi have seet heri Byen, da Englænderne nedlagde Vandledningen. Toget aabnedes med en deilig blaa skimlet Hingst fra Baldersbrønde, der, som meddelt, tog 1ste Præmie blandt de lette Hingste. Den havde til Makker en "Mikkel", en fortrinlig Hest , der ikke alene kunde følge den, men som endogsaa bar den godt frem. Det var med stor Interesse, at Publikum fulgte disse tvende Hestes Løb. De tog i den Grad Luven fra Medløberne, at da de andre havde kjørt 5 Gange rundt, kjørte Baldersbrøndehingsten ind paa Pladsen efterat have tilbagelagt den halve Mil i 11' 24". Den var altsaa en hel Omgang forud. Denne Kjørsel hilsedes med stærkt Bifald fra alle Sider og ikke mindst fra den talrige Ungdom, der stod udenfor Kredsen. Den Næste var "Gorm" fra Lyngby, Kjøbenhavns Amt; den kom 13' 7"; dernæst kom de Andre 13' 14", 13' 20, den Sidste 13' 32". Den Hingst, som tillige i dette Løb særlig udmærkede sig ved let Fodskifte og stærke Lunger var Odsherredshingsten "Viig".

Til det Marmer" Løb for Vogn var der kun tvende Hingste, men dog var dette Løb ingenlunde det uinteressanteste. Det var nemlig tvende fortrinlige Dyr, som her skulde frem vises: Odsherredshingsten "Braade" og Frederiksborghingsten "Uvelse", den første mørkebrun, den anden næsten guldfuxrød. Ogsaa denne Kjørsel gik rask og flot; indtil den sidste Omgang fulgtes Hingstene saa temmelig ad, men da "Uvelse" kjørte de sidste 1,000 Alen i 1' 45", kom den Banen de 6 Gange rundt i 12' 40", medens "Braade" brugte 13' 5". Løb end ikke den Sidstnævnte saa stærkt som Medløberen, vakte den dog, da den kom ind paa Pladsen for efter Forretningsordenen at tages i normere Øiesyn af Dommerne, megen Opsigt ved sine Flankers komplette Rolighed, saml derved at den ikke havde, som man siger, et svedigt Haar.

Der stod nu kun Rideprøven tilbage, og her maatte man (seet fra Publikums Side) beklage, at Fuldblodshesten samt Jokeyen manglede, men da den nu engang var udelukket, kunde Kommissionen ikke opfylde Eierens Ønske om at lade den løbe med uden at løbe om Præmie, Der mødte 5 Ryttere paa Hingstene: "Garibaldi" fra Adamshøi i Frederiksborg Amt, "Dan" fra Store Frederikslunde i Sorø Amt, mørkerød Valby Hingst fra Frederiksborg Amt, "Myrupgaard"s Hingst fra Præstø Amt samt den mørkskimlede "Merkur" fra Stenbymølle i samme Amt. Da der hidtil kun havde været lidt af den saa efterspurgte Kapkjørsel, der til Skade for Hingstene især grasserede ifjor, var Publikum ret spændt paa dette Løb, der efter al Sandsynlighed ikke vilde "løbe af" uden Vædderidt. Hingstene bleve stillede i en Række, og paa Signalet begyndte et rask Trav, hvori "Garibaldi" strax vandt Terræn; den tog stærkt paa Vei, men Rytteren kjendte Hesten, og Resultatet viste, at han vidste, hvad han kunde byde sin Hest. Som Nr. 2 holdt Valby-Hingsten sig flere Omgange, dernæst kom "Dan" som Nr. 3, derefter kom "Myrupgaard" og endelig "Merkur". Det varede imidlertid ikke længe, førend det tydelig viste sig, at den Sidstnævnte, et temmelig svært Dyr, der, som En bemærkede, havde faaet for meget Svinemel (et meget almindeligt Foder for Møllerheste), aldeles ikke kunde følge med de andre og det tiltrods for, at Rytteren, Eierens Søn, ikke sparede Pidsken og dertil førte en god Pidsk. "Dan", der holdt sig som Nr. 3, saalænge der kun blev travet, satte ved den sidste Omgang pludselig i fuld Karriere og tog paa denne Maade Valbyhingsten, men det var den ikke muligt at naa, endsige at omride "Garibaldi", der under Tilskuernes Jubel, reden af en god Rytter tilbagelagde den halve Mil i 10' 4"; "Dan" i 10' 7", Valbyhingsten i 10' 10", Myruphingsten i 11' 40". Den 5te "Merkur" fra Stenbymølle blev mere og mere tilbage, og tilsidst, da den havde en halv Banestrækning tilbage, stod den en lille Stund stille. Om den stod og "studerte" - et Udtryk for et svagt Hestehoved - som vi hørte En og Anden bemærke, eller om den var bleven stædig, som Rytteren sagde, eller endelig om den var træt, kunne vi ikke sige, men til at løbe duede den ikke. Publikum, navnlig den yngre Del, gav sit Mishag lydelig tilkjende, det hyssede ad Rytteren og peb ad Hesten. Da han gav sig saa god Tid, blev der sendt en Karl ned ad Banen for at hente ham; denne tog Hingsten i Milet, og paa denne Maade kom han trækkende inden for Maalet 14' 55", altsaa 5" før den tilstaaede Tid var udløben. Men han red sig fra Præmie. Hermed sluttede Prøven i Marken, og Kommissionens Med(emmer tog til Roskilde for efter de gjorte Iagttagelser at fælde den ikk lette Dom om, i hvilken Orden de rigelige Præmier skulde fordeles.

Kl. 4 mødte Kommissionen paa Hestetorvet, og efterat Grev Holstein Holsteinborg havde udbragt et Leve for Hs. Maj. Kongen, tog Præmieuddelingen sin Begyndelse. Som meddelt, blev første Præmie for de sværere Hingste ikke uddelt. 2den Præmie (160 Rd.) tildeltes blankbrun Hingst "Snesered" af Yorkshireblod og Landrace, 12 Aar gl., tilhørende Propr. Münster til Bredehave; 3die Præmie (130 Rd.) mørkebrun Hingst "Siddinge" af Odsherred Race, 11 Aar gl., tilhørende Poul Nielsens Enke i Siddinge; 4de Præmie (110 Rd.) mørkerød Hingst af Landracen og Knabstrupblod, 9 Aar gl., tilh. Gaardmand Jens Nielsen Kirkehvalsø; 5te Præmie (100 Rd.) rødblisset Hingst af bl. Frederiksborg Blod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. Gaardeier L. Nielsen i Valby (Frederiksb. Amt); 6te Præmie (90 Rd.) mørkerød Hingst "Alleshauge" af blandet Frederiksb. Blod. 7 Aar gl., tilh. Gaardeier L. Pedersen Allehauge; 7de Præmie (80 Rd.) graatavlet Hingst af bl. Yorkshireblod, Frederiksborgblod og Landrace, 8 Aar gl., tilh. Gaardeier Jørgen Ibsen Slaglille; 8de Præmie (70 Rd.) rødspottet Hingst af Landrace og Knabstrupblod, 5 Aar gl., tilh. Gaardmand Søren Jensen i Baarup; 9de Præmie (60 Rd.) graa Hingst, bl. engelsk og Frederiksborgblod, 13 Aar gl., tilh. Jens Christensen i Herringløse; 10de Præmie (55 Rd.) Mohrenkoppen "Baldur", bl. Frederiksborgblod, 4 Aar gl., tilh. I. P. Buus paa Amager; 11te Præmie (50 Rd.), rødblisset Hingst, bl. engelsk Blod og Landracen, 9 Aar gl., tilh. Gaardmand Anders Nielsen Valby (Frederiksb. Amt); 12te Præmie (45 Rd.) rødspættet Hingst "Skjold" af Landracen og Knabstrupblod, 4 Aar gl. (det var denne, som tilligemed den, der fik 8de Præmie, aabnede det første Tog), tilh. Gaardmand Søren Jensen i Skaarup; 13de Præmie (40 Rd.) rødblisset Hingst "Peder", bl. Frederiksborg blod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. Gaardmd A. Larsen i Herstedøster: 14de Præmie (30 Rd.) rødspættet Hingst "Holger", Knabstrupblod og bl. Frederiksborgblod, 4 Aar gl., tilh. Forpagter Dilling i Malte Kro; 15de Præmie (30 Rd ) mørkebrun Hingst "Abildøre" af Odsherredsrace, 9 Aar gl., tilhørende Gaardmand Lars Madsen i Abildøre; 10de Præmie (30 Rd.) rødblisset Hingst "Frode" af Odsherredsrace med bl. Frederiksborgblod, tilh. Dyrlæge Olsen i Roskilde. De tvende sidste Præmier vare extraordinære.

For Hingste til Ride- og lettere Trækbrug tilkjendtes der følgende Præmier: 1ste Præmie (180 Rd.) en Blaaflimmel af Yorkshireblod og Landrace, 6 Aar gl., tilh. Gaardmd. P. Hansen i Baldersbrønde; 2den Præmie (160 Rd.) rød Hingst med Stjern af bl. Frederiksborgblod, 5 Aar gl., tilh. Gaardeier I. Mortensen i Uvelse; 3die Præmie (130 Rd.) mørkebrun Hingst "Braade", Odsherredsrace, 4 Aar gl., tilhørende Gaardmd. P. Jacobsen i Braade; 4de Præmie (110 Rd.) mørkebrun Hingst "Viig", Odsherredsrace, 0 Aar gl., tilh. Gaardcier L. Nielsen Viig; 5te Præmie (100 Rd.) blankskimlet Hingst "Dan" af Frederiksborgblod, 7 Aar gl ., tilhørende Forpagter Hansen paa Frederikslund'. 6te Præmie (90 Rd.) brun Hingst "Garibaldi", bl. engelsk Blod og Landrace, 6 Aar gl., tilh. Proprietær Thomsen paa Adamshøi: 7de Præmie (80 Rd.) mørkerød Hingst "Thor" af Frederiksborg- og Knabstrupblod, 6 Aar gl., tilh. Gaardfæster J. Larsen i Nørrejernløse; 8de Præmie (70 Rd.) mørkebrun Hingst "Sallerup", bl. Frederiksborgblod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. Gaardmd. Rasmus Rasmussen i Sallerup; 9de Præmie (60 Rd.) mellembrun Hingst "Gorm" af bl. Frederiksborgblod og Knabstruprace, 4 Aar gl., tilh. Gaardeier A. Nielsen i Valby (Frederiksborg Amt); 11te Præmie (50 Rd.) en mørkebrun Hingst, bl. engelsk Blod og Landrace, 4 Aar gl., tilh. P. Hansen paa Myrupgaarden.

Efterat Præmieuddelingen var endt, bleve de præmiebelønucde Hingste indbrændte med Distriktets Mærke og derefter opstillede endnu en kort Tid, for at Publikum kunde tage dem Øiesyn.

Til Kl. 5 Eftermiddag var der bestemt en Diner i "Prindsen". Det varede imidlertid omtrent til Kl. 6, før man kom tilbords. Forsodet indtoges af Grev Holstein Holsteinborg. Foruden endel Landmand, enkelte Bønder og Kommissionens Medlemmer bestod Gjæsterne af Roskildensere, saasom Kjøbmænd, Embedsmænd og Andre. Grev Holstein udbragte først Hs. Maj. Kongens Skaal. Det var en Skik blandt Dannemænd fra Arilds Tid, som man her fulgte ikke af Vane, men af Kjærlighed. De Ulykker, som havde ramt vort Land, havde bevirket, at Konge og Folk hurtig vare komne hinanden imøde. Dernæst tog Grev Holstein atter Ordet, denne Gang for Præmietagerne. Det kunde ikke nytte at negte det, frem var man ikke gaaet siden sidst. Iaar var ingen Hingst funden værdig til at faa Præmien Nr. 1 for de sværere Heste. Den Hingst - Kirkehvalsøhingsten - som i Aarene 1864, 1865 og 1866 havde vundet 1ste Præmie, havde iaar ikke kunnet naa mere end 4de Præmie. Det var høist ønskeligt, om man kunde spore nogen Fremgang, om man kunde saa noget godt Afkom af de præmiebelønnede Hingste. Med Ønsket om god Fremgang udbragte han et Leve for Præmietagerne og Hingsteudstillerne. Kammerraad Smidt fra Rønnede udbragte et Leve for Formanden, Grev Holstein Holsteinborg, der som en praktisk og en omgængelig Mand forstod at lede Bedømmelsen saaledes, at Alle bleve tilfredse. For Stutterikommissionen, der ifølge Lovens Bestemmelse var tilstede, udbragte Kammerraad Smidt ogsaa et Leve. Herfor takkede Grev Holstein, der ogsaa er Formand i denne Kommission. Bonden Mogens Hansen fra Tholstrup, Ringsted Landsogn, takkede paa rigtig godt Sjællandsk næst Forsynet Grev Holstein som den, der for mange Aar siden havde aabnet Øinene paa ham og andre Bønder. I Begyndelsen vare Bønderne mistænksomme og frygtede for Partiskhed, men da de saa, at der stiftedes saa retfærdig imellem Udstillerne, mødte de og vandt mange Præmier; han havde faaet mange Præmier og var i det Hele meget godt fornøiet. Kammerraad Hagen talte for Dommerne, Grev Holstein takkede Agent A. Borch for Pladsen, hvor Prøven holdtes. Kammerraad Hagen talte for Kvinderne, Grev Holstein for Professor Bache, der havde været ham en tro Støtte ved i hans Fraværelse at overtage hans Partes, og endelig sluttedes Talernes Række, med at Revisor Ulrich paa en vist mere velment end vellykket Maade udbragte en Skaal for Danmark. Ved Bordet herskede der Liv og Gemytlighed.

(Dags-Telegraphen (København) 4. oktober 1867)

Formanden for kommissionen valgtes af indenrigsministeriet. Amtsrådet valgte et medlem og landboforeningerne. Der blev bevilliget 11.000 rdl. til præmier, heraf (i 1864) 3.718 rdl på Sjælland. Hingsteskuet i Roskilde er det bedst beskrevne og artiklen en af de mest detaljerede på dette tidlige tidspunkt af skuernes historie. Kraftprøven for hingste blev første gang afviklet i 1861 i Hillerød og fra 1864 også i Roskilde på ½ mil lang bane.

Lensgreve Ludvig Henrik Carl Herman Holstein (1815-1892) ejede siden faderens død i 1836 grevskabet Holsteinborg. Han var præsident for Landhusholdningsselskabet 1866-1881. Han oprettede på sit gods sparekasser, husholdningsforeninger og andre filantropiske foreninger for landarbejderne. Han skal have været en kyndig hippolog og var i en årrække formand for Sjællands hingsteskuer og for Stutterikommissionen osv. 

Politisk sad han i stænderforsamlingen i 1848 som repræsentant for den konservative godsejerbevægelse. I foråret 1849 var han  med til at stifte den "patriotiske Forening" som bl.a. mente at regeringens grundlovsudkast ville "undergrave Monarkiets Grundvold og bringe Staten i en mellem Anarki og Despoti svævende Tilstand". Han stiftede senere Godsejerforeningen. I 1856 blev han valgt til medlem af Rigsrådet. I 1863 stemte han for Novemberforfatningen.