Ved folketællingen 1845 optræder den da 20-årige arrestant og muurlærling Ludvig Theodor Sander som boende i Kattesundet 114 B og 122 B, stuen. Ved folketællingen 1860 optræder såvel den 42-årige skrædersvend Christian Ernst Sander og den 35-årige murersvend på fattighjælp Ludvig Theodor Sander som boende i stadens civile arresthus (Hestemøllestræde og Nytorv). De begyndte at optræde i aviserne i 1860:
Tyveri. Under en af Criminal- og Politiretten den 3die April paakjendt Justitssag, der var anlagt imod Arrestanterne Brødrene Ludvig Theodor Sander og Christian Ernst Sander respective for Tyveri og Meddelagtighed i denne Forbrydelse, blev det ved den af Sidstnævnte afgivne Tilstaaelse, der stemmer med flere under Sagen tilvejebragte Oplysninger, godtgjort, at han, efter at have Tirsdagen den 12te Juli f. A. begivet sig ned i Hosekræmmer Schous Boutik i Forening med Arrestanten L. T. Sander for at see Leilighed til at forøve Tyveri, har der indledet en Samtale med den tilstedeværende Boutiksvend for at aflede hans Opmærksomhed fra L. T. Sander, hvilket ogsaa lykkedes, idet denne borttog et til 5 Rd. vurderet Par Beenklæder. For dette Forhold blev Skrædersvend C. E. Sander, der er født i 1819 og tidligere straffet, nu dømt til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar. Hvad derimod angaaer Muursvend L. T. Sander, der er født i 1825 og ligeledes tidligere straffet, fandtes der ikke imod hans vedholdende Benegtelse at være tilvejebragt tilstrækkeligt Beviis for, at han har deeltaget i det ovennævnte Tyveri, ligesom han heller ikke iøvrigt blev overbeviist at have gjort sig skyldig i denne Forbrydelse, og han blev følgelig frifunden, dog efter Omstændighederne kun for Actors videre Tiltale.
(Flyveposten 13. april 1860)
Ved folketællingen 1860 optræder desuden den 40-årige skrædersvend Christian Ernst Sanders boende på Ladegården. Ane Cathrine Hartvig var født på Fødselsstiftelsen den 28. august 1821. Hun stod ved folketællingen 1860 som gift, formentlig med Ludvig Theodor.
Udfaldet med at benægte alt synes at have haft den effekt at han i senere sager kategorisk benægtede sig skyldig. Af Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. juli 1863 fremgår at han ved Kriminal- og Politiretten for offentlige sager i København den 20. juli 1863 var tiltalt for løsgængeri og flere gange tidligere straffet. Sagen blev henvist til Kriminal- og Politiretten. I 1863 optræder han igen i forbindelse med Kriminal- og Politirettens offentlige politisager, den 12. december 1863 - også her benægtede han alt:
6) Sluttelig foretoges en Sag imod Arrestanten Ludvig Theodor Sander for Betleri og Gadeuorden. Efter den Forklaring, som afgaves af Vidnerne i Sagen, havde Arrestanten den 8de d. M. om Aftenen paa Gaden henvendt sig til dem for at betle, hvorefter det ene Vidne havde givet ham 4 sk, det andet ½ sk, i den Tanke, at det var en Fiirskilling. Herover var Arrestanten bleven vred, havde kastet Halvskilllingen paa Jorden, og derefter formodentlig ved en Fejltagelse slaaet det Vidne paa Øret, som havde givet ham 4 sk. Arrestanten nægtede denne Forklarings Rigtighed, idet han paastod, at det netop var Vidnerne, der havde tigget af ham, og at det var ham, der havde givet dem 8 sk, hvoraf de havde givet ham 4 sk tilbage med den Bemærkning, at Arrestanten nok selv var fattig. Efter at have forladt Personerne traf han dem senere igjen og traadte da, for at overbevise sig om, at det virkelig var dem, hen til dem med Bøn om Almisse, "da han ikke troede, at det kunde kaldes Betleri, at bede om de 4 sk tilbage, han kort iforveien selv havde givet dem", og ved denne Lejlighed snublede han saaledes, at hans Haand faldt paa en af Personernes Øre. Da Arrestanten vedblev sin Nægtelse af at have gjort sig skyldig i de paasigtede Forbrydelser, bekræftede Vidnerne deres Forklaringer med Ed, hvorefter Sagen henvistes til Paakjendelse af den samlede Ret, idet Dommeren skjønnes, at Arrestanten paa Grund af de ham tidligere overgaaede Straffedomme fortjente en større Straf, end Afdelingsretten kunde idømme.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. december 1863)
Theodor Sander var nu blevet et kendt ansigt hos politiet, og dette gjorde at der blev holdt øje med ham:
Tvende Betlere. Da Politibetjent Nr. 204 den 19de Februar om Eftermiddagen bemærkede Ludvig Theodor Sander - der oftere er straffet, navnlig med 2 Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri - at drive om med en Snedkersvend Christian, fulgte han efter for at iagttage dem. Han saae da. at de, efter at have ringet paa en Port, blive lukkede ind. Betjenten ringede ogsaa paa, blev lukket ind og stillede sig i Forstuen. Herfra bemærkede han, at Personerne gik op paa anden Sal, hvor en Dør, efter at være aabnet, ligesaa hurtigt blev smækket i, hvorefter Sander med sin Ledsager begav sig op paa 3die Sal hos en Præst, hvorpaa de kom nogen Tid efter, hviskende til hinanden, tilbage. Idet Sander fik Øie paa Betjenten, puttede han et hvidt Lommetørklæde i Hast ind paa Brystet. Paa Betjentens Tiltale svarede Sander uartigt, kaldte ham en Laps og spurgte, om han vilde anholde "en agtet Borger i Staden". Sander blev derefter tilligemed sin Kammerat bragt til Politistationen. Under den derefter indledede Undersøgelse oplystes det, at Sander havde for Præsten beklaget sig over, at han var meget ulykkelig og havde Kone og 6 Børn at forsørge (Sander er gift med Ane Cathrine Hartvig, der er oftere straffet, navnlig med 4 Aars Forbedringshuusarbeide for Tyveri, og med hvem han har et Barn). Da Præsten bevæget herover, havde leveret Sander 3 Mk., erklærede hans Ledsager, at det ikke kunde være nogen Hjælp for ham, hvorefter Præsten, for ogsaa at blive af med ham, havde givet ham 1 Rd. Ved Kriminal- og Politirettens Dom bleve Sander og hans Kammerat - der ikke findes førhen straffet - for Betleri ansete med resp. Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage og simpelt Fængsel i 6 Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1864)
Han var kommet på politiets liste over mistænkelige personer, hvilket fremgår af Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret offentlige del hvor han den 22. april 1864 blev henvist til den samlede ret, idet han tidligere havde været dømt til fængsel på vand og brød i 5 gange 5 dage. Årsagen var at han havde overtrådt tilholdet til politiprotokollen over mistænkelige personer. Dette skete igen i juli 1864. Nogle aviser påstod at hans kone i mellemtiden var død på Christianshavn straffeanstalt, men det kan ikke være sandt:
Overtraadt Polititilhold. Mandagen den 18de Juli sidstleden blev den mistænkelige Ludvig Theodor Sander, hvis Personlighed vil være bekjendt fra den offentlige Politiret afleveret af Fattigvæsenet til Ladegaarden, paa Grund af, at han var uden lovligt Erhverv og Midler til sit Underhold. Strax efter gik han fra "Gaarden" gjennem et Stald-Vindue, hvorfra Jernstængerne fandtes brækkede, for at søge Arbeide ved Murprofessionen, hvorved han er bleven Svend. Dagen efter blev han der intet Arbeide havde kunnet faa, anholdt af Politiet. Arrestanten - der er født den 22de August 1825, oftere straffet og blev Enkemand i afvigte Mai, da Konen døde i Straffeanstalten paa Christianshavn, hvor hun den 14de Juli 1863 var bleven inddømt paa 4 Aar - blev af Kriminal og Politiretten for overtraadl Tilhold nu anseet med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt 150 Dage.
(Dags-Telegraphen (København) 10. august 1864).
Ved den offentlige politiret den 5. maj 1866 blev han idømt 12 dages tvangsarbejde for at betle. Også her nægtede han sig skyldig idet han forklarede at han kun havde bedt om at få lidt arbejde. Ved den offentlige politiret den 1. juni 1866 blev han idømt 18 dages tvangsarbejde for at betle. Ved den offentlige politiret den 13. juli 1866 blev han idømt 30 dages tvangsarbejde for at betle. Denne gang tilstod han for første gang. Ved den offentlige politiret den 20. september 1866 blev han henvist til den samlede ret for bl.a. at have været oppe hos en justitssekretær og forlangt 4 mark til husleje til sig selv, konen og 6 uskyldige børn, men kun fået 1 mark. Sagen om overtrædelse af tilholdet kom for Højesteret i 1867:
Mandagen den 17de December, Nr. 320.
Advocat Levinsen
contra
Ludvig Theodor Sander (Defensor Buntzen),
der tiltales for Løsgængeri og Betleri.
Criminal og Politirettens Dom af 17de November 1866: "Arrestanten Ludvig Theodor Sander bør straffes med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage samt udrede Sagens "Omkostninger." At efterkommes under Adfærd efter Loven".
Høiesterets Dom.
I henhold til de i den indankede Dom anførte Grunde kjendes for Ret:
Criminal og Politirettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocat Levinsen og Justitsraad Bungen for Høiesteret betaler Tiltalte 10 b. til hver.
I den indankede Doms Præmisser, hedder det: "Da Arrestanten Ludvig Theodor Sander, som er langt over criminel el Lavalder og blandt Andet ved Høiesterets Dom af 11te October 1865 i Medfør af § 11 § 1 i Lov af 3die Marts 1860 om Straffen for Løsgængeri er anseet med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage, og senest ved nærværende Rets Dom af 29de Septbr. d. A. efter samme Lovs § 3 med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage, ved egen af det iøvrigt Oplyste bestyrkede Tilstaaelse er overbeviist at have, mod et ham til Kjøbenhavns Politiprotocol over mistænkelige Personer under sædvanlig Straffetrusel den 18de Septbr. d. A. givet Tilhold, unddraget sig Fattigvæsenets Forsorg, idet han den 7de October s. A. er udebleven fra Ladegaarden, hvor han var udlagt, og ikke vendt tilbage, da han den næste Dag blev anholdt, og derhos at have gjort sig skyldig i Betleri, vil han være at dømme efter fornævnte Lovs § 1 cfr. § 5, og findes Straffen at kunne bestemmes til Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt i 180 Dage".
(Højesteretstidende 11. januar 1867)
I 1868 var den igen gal
- Under Patrouilleringen paa Toldbodveien blev en Betjent af nogle Folk gjort opmærksom paa, at en Mandsperson og et Fruentimmer tiggede paa en høist paatrængende Maade af de Forbigaaende inde i Grønningen henad mod Østerport. Han begav sig derhen og fandt snart de Tiggende, der vare Rettens gamle Bekjendte Ludvig Theodor Sander og hans Hustru Ane Cathrine Hartvig. Ved en paa deres Person foretagen Visitation fandtes han i Besiddelse af 5 sk og hun af l sk, men de negtede bestemt at have gjort sig skyldige i Tiggeri. Sagen mod dem blev henviist til Behandling af den samlede Ret.
(Flyveposten (København) 7. juni 1868.
Strafferammen var efter de gentagne domme blevet så høj at den offentlig politiret ikke længere kunne afgive domme, men måtte henvise til den samlede ret.
Fornærmelser imod Politiet m. M. Den Politiet og Retten velbekjendte Ludvig Theodor Sander, der i en Række af Aar hyppigt har været tiltalt og straffet for Løsgængeri og Betleri, udeblev den 21de Juni d. A., da han havde Udgangstilladelse, fra Ladegaarden, hvor han var indlagt, og drev derefter omkring uden Logis og Erhverv, indtil han den 26de s. M. om Eftermiddagen blev anholdt i Murergade af Politibetjent Nr. 166, Johansen. Under Transporten til Politistationen udviste Arrestanten en ustyrlig Adfærd og gav fornævnte Betjent med Haanden et Slag i Ansigtet, som dog ikke medførte videre Følger. Arrestanten, der under Forhøret paastod, at han ved den ommeldte Leilighed havde været beruset, og Intet kunde erindre om det saaledes Passerede, kunde imidlertid, efter hvad der blev oplyst, ikke antages at have været det i en Grad, der kunde have Indflydelse paa hans Tilregnelighed. Ved den paa Politistationen foretagne Visitation blev Arrestanten funden i Besiddelse af en med Underskrift "Brøchner, Læge" forsynet Skrivelse, der indeholdt en Anbefaling til godgjørende Mennesker om Hjælp for Muursvend H. E. Sander. Skjøndt der var en høi Grad af Formodning for, at dette Dokument var falsk, var dette dog ikke fuldstændigen godtgjort, ligesaalidt som det mod Arrestantens Benægtelse var beviist, at han enten havde benyttet det eller havt til Hensigt at benytte det. Derimod var det ved den foranførte Politibetjents og tvende Vidners med Ed bekræftede Forklaringer beviist, at Arrestanten havde tildeelt Betjenten det ommeldte Slag, ligesom Arrestanten ogsaa vedgik, at han trods det ham af Politiet ved hans Indlæggelse paa Ladegaarden den 9de Juni d. A. under sædvanlig Straffetrusel givne Tilhold havde unddraget sig fra det ham af Fattigvæsnet saaledes anviste Opholdssted. Arrestanten, der er 43 Aar gl., er siden 1861 ikke mindre end 16 Gange straffet for Løsgængeri og Betleri, og desuden 2 Gange for Tyveri samt 1 Gang for ulovlig Omgang med Hittegods. Ved Kriminal- og Politirettens Dom blev han nu anseet deels efter Lov af 3die Marts 1860 § 1, deels efter Straffelovens § 100 med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød. (B. Td.)
(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød) 2. september 1868)
Ved den offentlige politiret den 4. november 1868 henvistes atter til den samlede ret efter tiltale for betleri. Sander påstod at overtrædelse af tilholdet skyldtes at han havde højtideligholdt sin "Geborsdag" ved en lille festlighed der trak ud over kl. 10. Hustruen Ane Cathrine fik samme afgørelse. Parret var for retten 25. februar 1869, igen for betleri, denne gang i Nyboder (Delphingade). De blev pågrebet med 28½ sk. De nægtede alt for ikke at få "noget vrøvleri i bladene", og sagen blev henvist til den samlede ret. Ved folketællingen 1870 optræder den nu 48-årige Ane Cathrine Sander, født Hartvig som boende på Ladegården.
Forsøg paa Pengeafpresning ved Trudsler. Under denne Overskrift meddelte vi i vort Tirsdagsnumer, at en herboende Dame, hvis Mand var fraværende, havde været Gjenstand for et ligesaa dristigt som grovt Forsøg paa ved Trudsler at afpresse hende Penge. Da Damen lykkelig og vel var bleven fri for Voldsmanden og hans kvindelige Ledsagerske, skyndte hun sig op paa Politikamret og gjorde Anmeldelse om det Forefaldne til en Opdagelsesbetjent, som strax ved at høre Signalementet var paa det Rene med sig selv om, at den Paagjældende maatte være den bekjendte frække Husbetler Ludvig Theodor Sander, der har tilbragt en lang Række Aar afvexlende i Landets Varetægtsarrester og Straffeanstalter og paa Tvangsarbeidshuset ved Ladegaardsaaen, samt hans stadige Ledsagerske og saakaldte Kone, Marie, et ligeledes til Ladegaardens faste Stok henhørende Fruentimmer. Det hæderlige Par, Sander og Marie, blev nu anholdt og konfrontere med Damen, som strax gjenkjendte dem, hvilket ikke er saa underligt, da Sander er en høi, kraftig bygget og vildt udseende Bandit, hvis Udseende man ikke saa let glemmer. Da Sander mærkede, at det ikke kunde hjælpe ham at nægte det Hele, indrømmede han at have været oppe hos den omtalte Dame for at tigge, men benægtede paa det Bestemteste at have anvendt Truster, "Noget, han var altfor klog en Mand til". Sanders Ry som en fræk og dumdristig Betler - han hører saaledes til dem, som, naar Døren bliver aabnet af en Dame, gjerne indleder Samtalen med at sætte Foden indenfor Døren, saaledes at denne ikke kan lukkes - er imidlertid altfor velbefæstet, til at han skulde kunne gjøre sig Haab om at slippe saa let, og han er foreløbig belagt med Arrest, medens Sagen verserer ved 1ste Kriminalkammer, hvor man forhaabenlig nok vil vide at finde Midler til at faa Sandheden ud af ham og hans Livsledsagerinde.
(Dagens Nyheder 29. april 1871)
Hvor avisen har fået den oplysning at konen hed Marie er uvist. Sagen kom for igen den 15. maj 1871 hvor sagen blev henvist til den samlede ret. Herefter ser det ud til at ægteparret skiftede taktik:
Tiggeri. Det Politiet velbekjendte og oftere straffede Ægtepar Ludvig Theodor Sander og Hustru havde i den senere Tid drevet omkring paa forskiellige Steder heri Staden og tigget under Skin af at sælge Piecer og Blade, som de kjøbte hos en Boghandler i Holmensgade. Paa denne deres Vandring kom de en Dag op i et Sted i Vingaardsstræde, hvor en Herre, der netop kom ned ad Trappen, traf dem, ringende paa en Dør i Stueetagen. Idet Herren vilde passere forbi dem, nærmede Sander sig ham og lod paa en temmelig nærgaaende og uforskammet Maade adskillige Ytringer falde, der gik ud paa at faae en Almisse af ham, idet han bl. A., da Herren foreholdt ham, at han var stor og stærk nok til at arbeide, svarede, at han ikke vilde arbeide, og at han ikke vilde føde ham og hans Lige. Da Herren derpaa forlod ham og der kom flere Folk tilstede, bortfjernede Sander og Kone sig ud af Stedet. En Dag i Begyndelsen af forrige Maaned besøgte Sander og Kone en paa Strandpromenaden boende Enkefrue, for hvem Sander i meget pæne Udtryk, saasom: "Modige Frue! undskyld min Dristighed", beklagede sin Nød og foreviste nogle Bøger og Lykkeblade, som han bad hende om at kjøbe, hvorpaa Fruen, tildeels for at blive ham og Kone qvit, kjøbte nogle af dem. Nu begyndte Sander at blive veltalende og klagede over, at hans Kone, den kjære Sjæl, aldeles Intet havde nydt den Dag, og at han selv i 6 Uger havde ligget paa Hospitalet, hvorfor Fruen beværtede dem med Mad og Kaffe. Da de vare færdige med at spise, begyndte Sander med at recitere endeel Vers for Fruen, hvoraf Resultatet blev, at Sidstnævnte paa Sanders og Kones Anmodning herom forærede Konen en Chemise, hvorefter de begge gik deres Vei. Efterat Ægteparret var blevet anholdt og Sag imod Sander og Kone i ovennævnte Anledning havde været foretaget ved den offentlige Politiret og derfra var bleven henviist til den samlede Criminal- og Politiret, vedgik de Begge, efterat Sander først som sædvanlig havde forsøgt paa at gjøre Benægtelsessystemet gjældende, at have paa den ovenanførte Maade gjort sig skyldige i Betleri. Ved Criminal- og Politirettens Dom bleve de Begge efter Lov af 3die Marts 1860 § 3 ansete med Arbeide i Kjøbenhavns Fattigvæsens Tvangsarbeidsanstalt, Arrestanten Sander i 90 Dage, og hans Hustru, Arrestantinden, i 80 Dage.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. juni 1872)
En "forloren" Socialist. I den offentlige Politirets Gaarsmøde var den noksom bekjendte Ludvig Theodor Sander fremstillet i Forening med sin Kone Ane Cathrine, f. Hartvig. Det værdige Ægtepars Levnedsløb er bekiendt nok, og om dets forskiellige "Stadier paa Livets Vei" indeholde Retsprotokollerne, navnlig for Mandens Vedkommende, en stor Mængde Data, idet hans Liv for Størstedelen er henrundet i Landets Tvangsarbeids- og Straffeanstalter. Det var atter denne Gang deres gamle Tilbøielighed til Betleri, der havde bragt dem for Skranken. En Herre, der kom op ad Trappen i et Hus i Vimmelskaftet, fandt Sander staaende foran en Dør; ved at se Herren vendte han sig om, og idet han spærrede Veien for ham, bad han om Tilladelse til at tale et Par Ord med ham, hvorpaa han sagde: "Kom frem Mutter og vis Herren dine smukke Sager!" Konen foreviste derpaa en Bunke Viser, hvorpaa Sander ytrede, at han var en paa Grund af Striken arbeidsløs Murer, og at han skulde forsørge Kone og ti Børn, hvilket Sidste er usandt, da han ingen Børn har. Da Herren opfordrede ham til at arbeide, svarede Sander "Vi ville ikke arbeide. vi ville ikke trælle længere for Dem og Deres Lige", og gik ind paa Livet af ham. Ved Larmen kom flere Folk til, hvorpaa Sander og Kone bleve anholdte; men da Antallet af de dem overgaaede Domme er saa stort, at den offentlige Ret ikke kan idømme dem den Straf, der tilkommer dem, henvistes Sagen til den samlede Ret.
(Dagbladet (København) 16. maj 1872)
I Dagbladet (København) 18. maj 1872 blev denne episode atter nævnt som et eksempel på hvordan socialistisk agitation indvirkede på pøbelen i København. Artiklen er mindre end 2 uger efter Slaget på Fælleden 5. maj 1872.
Ane Cathrine Hartvig blev dømt ved Højesteretsdom 1. september 1874 for tyveri og bedrageri. Hun var ved Københavns Kriminal- og Politiret den 4. juli 1874 dømt til forbedringshusarbejde i 18 måneder. Herefter blev aviserne stille om ægteparret. Ved folketællingen 1880 ses Ludvig Theodor Sander (54 år) at bo til leje Amaliegade 26 & 28, forhuset (Almindelig Hospital), det kan have været endestationen for ham. Ane Cathrine er ikke til at finde i den folketælling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar