17 marts 2022

Rædsom Død. (Efterskrift til Politivennen)

Saa utroligt del end lyder, skal ifølge "Nykjøbing Avis" Nedenstaaende dog virkelig have tildraget sig i Svinninge, 1 Miil fra Nykjøbing i S. Et Pleiebarn, en 9aars Dreng, havde i nogen Tid været plaget af Fnat, for hvilken Sygdom en i Nærheden boende "klog Kone" paatog sig at helbrede ham ved at anvende en efter hendes Overbeviisning ufejlbarlig Knur. Efterat hun havde indsmurt Patienten med en Blanding af Tjære og Fedt, blev han indsat i en Bagerovn, hvoraf Brødet kort iforveien var udtaget; Fjælen blev derefter sat for Aabningen, saa at Ovnen var aldeles tillukket. Den ulykkelige Dreng skreg om Hjælp og søgte at komme ud, hvilket da ogsaa omsider lykkedes ham, efterat han havde faaet Fjælen skudt tilside; men den "klogeKone" greb ham øieblikkelig, puttede ham for anden Gang ind i Ovnen og satte Fjælen for. Atter hørtes hans ynkelige Skrig, men omsider blev han roligere, og da han havde opholdt sig den for Kuren bestemte Tid i Ovnen, blev denne aabnet og det ulykkelige Barn taget ud i halvstegt Tilstand. Han levede dog endnu, men efter nogle Timers Lidelser afgik han ved Døden. En mere oprørende Forbrydelse end den, der her foreligger, skal man, siger det nævnte Blad, vanskelig kunne tanke sig i vort oplyste og humane Aarhundrede, hvor Lovgivningens Omsorg for de Forsvarsløse strækker sig endog til Dyrene, og det er et sørgeligt Vidnesbyrd om, at der endnu er betydelig Rest af tidligere Tiders Raahed og Stupiditet tilbage hos Almuen her i Landet, naar en Forbrydelse som den ovennævnte kan begaaes, ikke af en Enkelt, men af Flere i Forening, idet man jo maa gaae ud fra, at det ulykkelige Barns Plejeforældre have indvilget i, at det blev underkastet en saa oprørende og barbarisk Knur. Retten har nu taget sig af Sagen, og forhaabentlig vil den "kloge Kone", andre Ligesindede til Advarsel, miste Lysten til i Fremtiden at befatte sig med Lægepraxis.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 31. august 1868)


En oprørende Kvaksalverkur. Med Hensyn til den efter "Nykj. Av." under denne Overskrift omtalte Begivenhed, der er passeret i Svinninge, har det nævnte Blad fra paalidelig Kilde modtaget nedenstaaende nærmere Oplysninger og Berigtigelser: Dreugens Pleiemoder, Husmand Hans Hansens Enke, Dorthea Larsdatter, var ikke tilstede ved Anvendelsen af Tjærekuren i Bagerovnen, men havde forøvrigt selv ønsket denne Kur iværksat, da den i sin Tid havde med heldigt Udfald været anvendt paa hende selv, og hun havde derfor anmodet Lars Pedersens Enke , Kirsten Pedersdatter af Svinninge, som har Bagerovn, at lade hende vide, naar hun skulde bage; men da Underretning herom indløb Torsdagen den 20de ds., var Pleiemoderen ikke hjemme, men hendes voxne Datter bragte Drengen over til Lars Pedersens Enke, medbringende et Vaar til at brede i Ovnen, for at Drengen kunde hvile derpaa uden at komme i Berøring med Arnen. Fra den Tid, Brødene kom af Ovnen, og indtil Kuren blev sat iværk, forlod der flere Timer. Kirstn Pedersdatter var, efter sin Far kiming, selv inde i Ovnen og bredte Vaaret, siden Drengen frivillig krøb ind, efterat have faaet en vaad Klud for Munden. Efter et kort Ophold krøb han, der skreg og sagde, at han ikke kunde holde det ud, igjen ud af Ovnen, men, efter hvad Kirsten Pedersdatter har forklaret, dels lokket ved Løfte om Sukker, dels truet af Pleiesøsteren, hvad denne dog har benegtet, krøb han atter ind, hvorpaa Fjælen blev sat for Mundingen. Han skreg noget, men blev kort efter stille, og da man nu skyndsomst trak ham ud, var han bevidstløs, men da han var bleven badet i koldt vand, hvormed Plejemoderen, der efter Budsendelse kom til stede, fortsatte, kom han til sig selv, men døde om Natten. Ifølge det af Lægen afgivne visum repertum er der Grund til at antage, at Drengen, som ikke har kunnet respirere i den hede Luft, efterat Fjælen var sat for, er bleven afmægtig og i denne Tilstand er kommen i Berøring med Arnen og Ovnfladerne og derved har faaet de forskjellige Brandsaar, som dog ikke kunde ansees for at være i og for sig dødelige. Det er urigtigt, naar Kirsten Pedersdatter er betegnet som saakaldet "klog Kone' eller som den, der har givet Raadet. Hans Hansens Enke har efter Sognepræstens Meddelelse et godt Lov paa sig og skal i den Tid, hun har havt Drengen i Pleie, stedse have behandlet ham paa en omhyggelig og tjenlig Maade.

(Dags-Telegraphen (København) 31. august 1868)


Lægerne og Publikum. I Anledning af den sørgelige Begivenhed i Odsherred at en Dreng tilsatte Livet i en Bagerovn, i hvilken han indelukkedes for at helbredes for Fnat, siger "Holbæk Av.": "Denne Sag maa kalde to andre sørgelige Begivenheder, som ere foregaaede for ikke lang Tid siden, tilbage i Erindringen, nemlig: at en Mand blev brændt op paa Kommunehospitalet, da Lægen havde foreskrevet ham et Terpentinbad og at en Apotheker i Hovedstaden, efter hans Udsagn paa Grund af Forsømmelighed fra den vedkommende Læges Side, udleverede feil Medicin og derved foranledigede et Barns Død. Om den første af disse Begivenheder overhovedet er bleven gjort til Gjenstand for nogen Undersøgelse vide vi ikke; der var engang Tale om, at en saadan Undersøgelse skulde finde Sted, men om der er blevet Noget af den, er os ubekjendt. Den anden Begivenhed er derimod virkelig bleven forelagt rette Vedkommende til Prøvelse; men skjøndt det nu er flere Maaneder siden, at Begivenheden fandt Sted, har man dog endnu ikke hørt det Ringeste om, hvorvidt Undersøgelsen har ført til Noget eller ikke. Efter vor Mening er det meget rigtigt, at man, saameget som muligt, forhindrer de saakaldte "kloge Mand og Koner" fra at gjøre dumme Streger, i Særdeleshed, da Tilbøieligheden dertil synes at gaae temmelig vidt; men det forekommer os dog rigtignok, at man saa ogsaa bør sørge for, at Befolkningen kan komme til at nære den tillidsfulde Overbeviisning, at de autoriserede "kloge Mænd" ikke slippe saa let fra det, naar de "glemme at være kloge".

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 28. september 1868)

Den sidstnævnte sag må være den som er omtalt her på bloggen: "Fejlagtigt Lægemiddel foraarsager Barns Død". (Juni 1868). Sagen blev dog afgjort efter ovenstående artikel var skrevet: Det fik ikke de store konsekvenser for distriktslæge Storch.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar