Skagen. (Efterskrift til Politivennen)

Af samtlige Kjøbstæder i Danmark er ingen, endog blot tilnærmelsesvis, saa uheldig stillet som Skagen. I Landets ufrugtbareste Egn ligge Husene spredte imellem Klittterne i en Udstrækning af 1/3 Mil. Agerbruget indskrænker sig til større og mindre Stykker dyrkeligt Sand imellem Klitterne, og der kan ikke fødes saa mange Køer, at Beboerne blot paa det Allertarveligste kunne forsynes med Mælk, som hører til Livets første Forødenheder. Handelen er for Intet at regne og bestaar mest i Høker- og Brændevinshandel. Haandværksdrift er ligesaa indskrænket, og derfor formes Snedker-, Murer-, Tømrer-, Maler- og Glarmesterhaandværket hos en Mand; den almindelige Dagløn for en saadan mangesidig Haandværker er 4 a 5 Mk. paa egen Kost. Den langt overveiende Del af Byens 16-1700 Beboere udgjøre Fiskerne. Deres Vilkaar ere selvfølgelig høist forskjellige; meget faa er efter Stedets Forhold velstaaende, endel flere komme taalelig igjennem, men de Allerfleste ere yderlig fattige og savne under ugunstige Forhold ofte det tørre Brød til sig selv og deres Familier. Og saadanne ugunstige Forhold have været tilstede nu i 1½ Aar saagodtsom uafbrudt. Fiskeriet har i Mands Minde ikke været saa slet som i dette Tidsrum; der har været Uger, ja Maaneder, hvor der ikke er fisket, hvad Fiskerfamilierne selv kunde spise, og Nøden har derfor været og er utaalelig; mangen en Fisker af Middelklassen, af dem, der pleie at betale 12-16 Rd aarlig i Kommuneskat, har sidste Vinter oftere lagt sig paa sit usle Leie med Kone og Børn hungrig end mættet. Hvad det har bidraget ikke Lidet til at forøge Nøden, er den betydelige Formindskelse af Bjergelodder, som de senere Aar have medført, dels derved at Gieåndingernes Antal har været faire, dels betød at der er flottet Akkord om Understøttelse i Strandingernes Antal har været Færre, dels derved at der er sluttet Akkord om Understøttelse i Strandingstilfælde af et Damskib, hvortil Bjergerne skulle afgive Halvdelen af Biergelønnen. Endelig er Kartoffelavlen, som de fleste Fiskere søge om en lille Plet til imellem Klitterne, i de senere Aar næsten ganske mislykket, og, i hvor ringe Udstrækning denne end drives af de Allerfleste, faaer den dog stor Betydning; thi nogle Tønder Kartofler bøde svært paa Brødet, som altid maa skaffes for rede Penge, og 1 Pd. Brød er dertil i Almindelighed 1 Sk. dyrere end paa andre Steder paa Grund af Omkostningerne ved Tilførselen af Kornvarer langveisfra, ofte fra Kjøbenhavn, thi Skagen har aldeles intet Opland. Landboerne kunne i Reglen ikke føde sig selv af deres Avl i den nærmeste Omegn, og de fjernere Landboere, som kunne sælge Noget, have lettere ved at føre deres Produkter til Frederikshavn eller Hjørring, hvortil de have gode Veie, medens Veiene til Skagen kun føre igjennem de uveibare Klitter eller tildels ad den ofte ufremkommelige Strandbred. Saaledes er Tilstanden med fuld Sandhed, og Vidnesbyrdet herfor ligget i den Kjendsgjerning, at Kæmnerkassen i de sidste 2-3 Har har paadraget sig en Underbalance af 2 a 3000 Rd., fordi Beboerne ikke have været istand til at udrede saa store Skatter, som udfordres til Byens Nødtørft, ca. 5000 Rd. aarlig, som for Størstedelen opsluges af Fattigvæsenet og et meget dyrt Skolevæsen. Der er saaledes de sørgeligste Udsigter til, at Byen vil fra en Kjøbstad blive til et stort Fattigvæsen, som da maa ty til Statens Forsorg. For dog at holde imod saalænge som mulig, staaer Borgerrepræsentationen i Begreb med at andrage hos Regjering og Rigsdag om at faa Byen til at overgaa fra at være Kjøbstad til et Fiskerleie; thi Andet er Byen ikke hverken i Indvortes eller Udvortes, den har ikke fjerneste Lighed med eller Egenskab af en Kjøbstad, uden forsaavidt den som saadan maa udrede ca. 800 Rd. mere i aarlig Skat, end den vilde lomme til at paahvile den som Fiskerleie eller Landsby. Men, ihvorvel der er en ikke ringe sandsynlighed for, at Statsmagterne paa denne Maade ville rebbe Byen for Undergang, saa vil der dog i gunstigste Tilfælde medgaa længere Tid hermed, og efter Forlydende agter Borgerrepræsentationen derfor midlertidig at søge Regjeringen om Eftergivelse af de kongelige Skatter, ca. 450 Rd. aarlig. for 2 Aar for mulig derved at bidrage Noget til at raade Bod paa der almindelige Nød, som begyndte for over et Aar siden, stedse tiltager og synes at skulle antage forfærdelige Dimensioner i den tilstundende Vinter, naar extraordinær Bistand ikke maatte tilflyde den saa betrængte Kommunes forarmede Beboere. K. J.

(Dags-Telegraphen (København) 26. august 1868).

Skagen havde fået købstadsprivilegier i 1413 og var da en ret stor by pga. fiskeeksporten. Fra midten af 1500-tallet var der nedgang i fiskeriet, ingen oplandshandel og overlevede af fiskeri i indtægt fra strandingsgods. I 1870'erne tiltrak Skagens afsondrethed en kunstnerkoloni og efterhånden også turisme. I slutningen af 1900-tallet fik byen præg af købstad med fiskeri som hovederhverv - på sit højeste 150 fiskerbåde.