Under en til Landsoverretten i Viborgs indanket Justitssag, hvorunder Arrestanterne Thomas Nielsen Søgaard, Peder Jensen og Rasmus Pedersen tiltaltes for Tyveri, blev af de tvende førstnævnte af disse Arrestanter fremført forskjellige Besværinger over utilbørlig Behandling i Arresten, medens Undersøgelsen stod paa, navnlig af en Person Joseph Nielsen, der i 1866 fungerede som Politibetjent i Ning Herreds Jurisdiction i Aarhuus Amt, hvilket skulde have foranlediget dem tit at afgive Bekjendelse om Forbrydelser, hvori de ikke vare skyldige. Disse Besværinger, som Arrestanterne under et efter Overrettens Kjendelse optaget Forhør fik Leilighed til yderligere at udvikle, gik for Søgaards Vedkommende i det Væsenlige ud paa, at bemeldte Joseph Nielsen i Forening med en Arrestant, nuværende Forbedringshuusfange Peder Pedersen, kaldet Skriver, hyppig havde indfundet sig hos ham i Arresten og ikke blot formanet ham til at sige Sandhed, men truet og udskjældt ham, samt rusket ham og tildeelt ham Ørefigen, at han en Dag og en Nat var belagt med Haandjern og to Dage var hensat i en formørket Arrest, og at Nielsen, efter at have truet ham med, at hans Søn Niels Thomassen vilde blive arresteret, har en Dag viist ham denne i et Arrestlocale, hvor han havde formaaet ham til frivillig at gaae ind, og tilføiet, at hans øvrige Familie ogsaa vilde blive arresteret, hvis han ikke bekjendte. Ligeledes havde Arrestanten Peder Jensen angivet, at han var bleven piint og plaget til at udstaae, idet Nielsen havde truet ham, og rykket ham i Haaret og i 3 Dage og Nætter paalagt ham Haandjern, hvorhos begge Arrestanter have paastaaet, at der, efterat de havde afgivet Tilstaaelse, indtraadte en Forandring til det Bedre i deres Behandling.
Arrestanten Rasmus Pedersen havde paa Opfordring forklaret, at han, skjøndt han ikke ved nogen Trang havde ladet sig bevæge til at afgive urigtig Tilstaaelse, dog oftere havde modtaget Besøg i Arresten af Nielsen, der, som Arrestanten udtrykte sig, tumlede med ham for at faae ham til at bekjende og bl. A. engang slog ham over Benene med en Stol samt sparkede ham paa Benene, ligesom han ogsaa af Nielsen blev hensat i en formørket Arrest.
Ifølge Justitsministeriets Skrivelse af 6te Februar d. A. blev der i denne Anledning anlagt Sag ved Kjøbenhavns Criminal- og Politiret imod fornævnte Joseph Nielsen, der, efter hvad der var oplyst, tidligere havde været ansat som Betjent under Kjøbenhavns Politi og med Samtykke derfra og Approbation af Aarhuus Amt var fra Midten af Januar f. A. antagen af Herredsfogden i Ning Herred til at fungere som Politibetjent i bemeldte Herred, i hvilken Egenskab han forblev indtil Begyndelsen af Mai Maaned s. M. og virkede til Oplysning af forskjellige begaaede Forbrydelser ved at reise om i Jurisdictionen, saavelsom ogsaa, naar han var i Aarhuus, ved at besøge de paagjældende Arrestanter, tale med dem om Forbrydelser, hvorfor de sigtedes, og formane dem til Sandhed, uden nogen ham given nærmere Instrux. I Overeensstemmelse hermed havde Tiltalte efter sin egen Forklaring anseet sig berettiget til at indfinde sig hos og tale med de under bemeldte Herreds Jurisdiction i Arresthuset i Aarhuus hensiddende Arrestanter, idet han bl. A. ansaae det for sin Opgave at faae dem til at afgive Bekjendelse om deres Forbrydelser, uden at der var paalagt ham noget egentligt Tilsyn med deres Behandling i Arresten, hvilket alene vedkom Arrestforvareren, efter hvis Død i September 1865 Arrestforvarertjenesten indtil 1ste April 1866 havde været bestyret af den afdøde Arrestforvarers Enke og Pige under Tilsyn af en Politibetjent i Aarhuus som konstitueret Arrestforvarer. I dette Tidsrum blev en Arrestant, nemlig den ovennævnte Peder Pedersen Skriver med vedkommende Autoritets Vidende benyttet til Hjælp ved Arresten, og da tillige til at tale med Arrestanterne og udfritte dem. hvilket ligeledes skete med Herredsfogdens Vidende.
Medens en Deel af de ommeldte af Arrestanterne imod den Tiltalte fremførte Sigtelse vare aldeles ubeviste og ubegrundede, maatte det efter hans egen afgivne Forklaring lægges ham til Last, at han, der nægtede at have tilladt sig andre Haandgribeligheder imod Arrestanterne, havde under sine Forsøg paa at formaae vedkommende Arrestanter til at bekjende deres Forbrydelser, undertiden taget dem i Halskraven og rusket dem, samt benyttet en tildeels formørket Arrest til at hensætte de ommeldte Arrestanter i, i den Hensigt derved at bevæge dem til at afgive tilstaaelse, uden at han selvfølgelig hertil har havt nogen Ordre af vedkommende Underdommer, hvem han kun opgav Nummeret paa Arresten, hvis særegne Beskaffenhed, da den var benyttet af Militaire, var denne ubekiendt.
Den Tiltalte havde ogsaa vedgaaet, at han i samme Hensigt og for særlig at influere paa Arrestanten Thomas Nielsen Søegaard havde, efter at have foregivet for ham, at hans ovennævnte Søn vilde blive arresteret, ladet denne gaae ind i et af Arrestlocalerne og givet Faderen Leilighed til at see ham sammesteds, ligesom den Tiltalte heller ikke har turdet benægte Muligheden af, at han har truet Arrestanten Søgaard med, at hans Datter ogsaa vilde blive arresteret.
Efter den af Niels Thomassen afgivne Forklaring havde denne imidlertid selv været villig til paa den anførte Maade at søge at indvirke paa sin Fader, for at denne kunde bringes til Bekjendelse, og Sagen hurtigere faae Ende.
Derimod kunde der ikke paalægges den Tiltalte noget Ansvar med Hensyn til, at han, efter hvad han har vedgaaet, havde ladet Arrestanten Peder Jensen belægge med Haandjern, hvilket alene skete for at forhindre denne fra at tage sig selv af Dage, om hvilken Foranstaltning han maa antages at have underrettet vedkommende Dommer.
For det den Tiltalte i Henhold til det oven anførte saaledes overbeviste Forhold blev han, der er 28 Aar gl., - uden Hensyn til at han, som af ham paaberaabt, har troet at handle med fuldkommen Billigelse af sin nærmeste Foresatte, vedkommende Herredsfoged, - ved Criminal- og Politirettens Dom anseet ifølge den ældre lovgivnings Analogi, da Straffeloven ikke fandtes at kunne føre til et mildere Resultat, med en Bøde af 100 Rd. til Aarhuus Amts Fattigkasse.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. oktober 1867)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar