Den 7. november 1867 var der valg til deputerede til den preussiske landdag. Det foregik som et valgmandsvalg i slutningen af oktober 1867. Slesvig var delt i 7 distrikter, hvor 1. og 2. kreds (Haderslev og Aabenraa) var afgjort danske, 3. kreds (Flensborg) blev boycottet af de dansksindede i valgmandsvalgene, 4. kreds (Tønder) blandet og resten tyske. Advokat Kraus, borgmester Bremer og advokat Clausen havde afslået sig fra at modtage valg. For 1. kreds blev Kryger, for 2. kreds Ahlmann valgt. De 5 tyske fordelte sig på 4 "augustenborgere" og 1 "regeringskandidat", nemlig Thomsen-Oldensworth, der dog næppe kunne betragtes som 100% loyal mod regeringen.
Hertugdømmerne. Ved Valgmandsvalget i Sønderborg blev der, ifølge en Meddelelse til os, valgt 14 danske og 4 tydske Valgmænd. De Danske vandt saaledes her en afgjort Seir, og dersom der ikke var foretaget en kunstig Districtinddeling, vilde Tydskerne ikke engang have kunnet sætte de Candidater igjennem, som de gjorde.
I Telegrammer til tydske Blade omtales selvfølgelig ikke den sidstanførte Omstændighed; men derimod fortælles der adskillige Historier for at besmykke det tydske Parties afgjorte Nederlag. Der anføres saaledes, at 2 danske Urvælgere alene valgte 3 Valgmænd, at mange tydske Urvælgere ikke toge Deel i Valghandlingen, og at der i eet District stod 10 danske mod 10 tydske Stemmer, men at de to danske Candidater seirede ved lodtrækningen. Der tilføies, at der er indgivet Protest mod Valget.
Iøvrigt bringe de idag ankomne tydske Blade følgende Meddelelser om Valgmandsvalgene i Hertugdømmerne. I Haderslev, hvor der blev valgt 20 tydske og 13 danske Valgmænd blev der ialt afgivet 499 danske og 455 tydske Stemmer. I Vilstrup (Haderslev Østeramt) have de Tydske seiret. Udfaldet af Valgene i Flensborg seer "Flensb. Nordt. Ztg." sig endnu ikke istand til at meddele, men Bladet bemærker derom: "I Almindelighed maa fremhæves, at Deeltagelsen endog fra de Tydsksindedes Side var yderst ringe, vistnok især af Ubekjendtskab med Valgmaaden. De Dansksindede foretrak aldeles at afholde sig fra Valget, formodentlig fordi de ved den offentlige Afstemning forudsaae deres sikkre Nederlag." (Man sammenholde med den sidste Bemærkning den igaar anførte Insinuation i "Weserzeitung": at den offentlige Afstemning er ugunstig for den tydske Sag overalt, hvor det tydske Element ikke har afgjort Overvægt, fordi Frygt for de Danskes Hævn afholder Mange fra at stemme.) I Handved Syd for Flensborg) er der valgt 19 tydske Valgmænd. I Kiel har det augustenborgske Parti seiret, idet der er valgt 54 Tilhængere af Neumünster- Programmet og kun 14 "Conservative". Augustenborgerne satte 13 igjennem i 1ste Afdeling (de Høiestbesattede), 17 i 2den og 24 i 3die Afdeling; de Conservative 11 i 1ste, 3 i 2ten og ingen i 3die Afdeling.
I Ekernførte er forhenv. Borgermester Bremer i Flensborg opstillet som Candidat ved det endelige Valg.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1867)
Hertugdømmerne. Om Udfaldet af Valgmandsvalgene i enkelte Sogne Nordøst for Tønder meddeler "Vestslesvigsk Tidende" Følgende: I Bylderup Sogn valgtes 3 Tydskere (1ste og 2den Klasse) og 2 Danske (3die Klasse). I Hostrup Sogn 2ten og 3die Klasse dansk, 1ste Klasse tydsk. I Abild Sogn 1ste Kl. tydsk. 2den og 3die Kl. dansk. I Heist Sogn 1ste og 2den Kl. tydsk, 3die Kl. dansk. - I Christiansfelt valgtes 3 Danske og 1 Tydsker. Ifølge "Nordslesvigsk Tidende" er der i følgende Sogne i Haderslev Amt valgt enkelte tydske Valgmænd, sandsynligvis i lste og eventuelt 2den Klasse: i Aller l, i Tyrstrup 1, i Oxevad 1, i Rødding 1, i Skiærdæk 2 og i Sønder-Hoptrup 1.
Flere Borgere i Husum have i Byens Avis ladet indrykke følgende "nødtvungne Erklæring" i Anledning af de ud Festmaaltidet ved Latinskolens Indvielse forefaldne Skandaler: "Gjæsteretten er hidtil i Husum under alle Forhold blevet agtet. Vi Husumere have altid søgt og fundet en Ære i at holde denne høit og hellig. Vi ville heller ikke lade denne vor Fædrenestads omhyggeligt bevarede Ære røve eller formindsk ved Enkelte, og see os derfor tvungne til den Erklæring, at vi af inderste Siæl fordømme de uhørte Excesser ved Dineren i Anledning af Indvielsen at det nye Gymnasium, og bede paa det Indstændigste samtlige udenbyes Gjæster ikke at lade Staden Husum og dens gode Ry undgjælde for, hvad Enkelte paa en uhørt og utilgivelig Maade have forskyldt imod det hele Selskab.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. november 1867).
Hertugdømmerne. Om Valgene i Slesvig til den preussiske Landdags Deputeretkammer bringe Bladene følgende Efterretninger: I 1ste Valgkreds (Valgsted Haderslev) bler H. A. Kryger af Beftoft valgt med 174 St.; Fabrikant Bonnicksen af Haderslev fik 32, 2 Stemmer vare spredte, 6 Valgmænd udelukkedes fra Valget paa Grund af ugyldigt Valg, og 6 vare ikke mødte. - I 2den Kreds (Valgsted Graasten) blev Proprietair N. Ahlmann af Augustenborg valgt; hans tydsksindede Modcandidat, Gaardeier Madsen i Iller, fik 34 St - I 3die Kreds (Valgsted Flensborg) blev Kjøbmand H. N. Petersen (Firma: Hans Korff) valgt med 131 St,: Amtmand. Grev Baudissen fik 38, Overappellationsraad Mommsen i Berlin 28 St. - I 4de Kreds (Valgsted Tønder) afgave 198 af 211 Valgmænd deres Stemmer. Valgt blev den tydske Candidat Meyer til Faaregaard med 145 St.; den danske kandidat Detlefsen fik 52. - I 5te Kreds (Valgsted Husum) blev Thomsen-Oldenswort valgt med 102 St.; den augustenborgske Candidat Gurlitt fik 77, to andre Candidater tilsammen 19. - I 6te Kreds Valgsted Slesvig) blev Professor Hensen valgt med 103 St., Regjeringsraad Stemann fik 88. - I 7de Kreds (Valgsted Ekernførde) blev fhv. Regjeringsraad Kraus valgt med 72 St.. Regjeringsraad Stemann fik 62.
Der er saaledes valgt 2 danske og 5 tydske kandidater. Vi have allerede tidligere gjort opmærksom paa, at der efter Folketallet vilde tilkomme Slesvig een Valgkreds mere, og havde det faaet denne, altsaa i istedetfor 7, vilde Resultatet, trods den for de Danske og Dansksindede ugunstige Valgmaade, uden al Tvivl være blevel 3 Danske mod 5 Tydske. Saaledes som Valgkredsene nu ere fordeelte, har det danske Parti aldeles afholdt sig fra at stemme i 3die Valgkreds, hvor det dog udgjør en meget betydelig Minoritet og har Majoritet i den nordlige Deel, Flensborg By inclusive. I 4de Kreds ere de danske Vælgere kun i den nordligste Deel mødte ved Valgmandsvalgene; i Tønder By have de afholdt sig fra at stemme, og det Samme synes at have været Tilfældet i flere af de nærmeste Sogne ved denne By. Heller ikke i 1ste og 2den Valgkreds ere de Danske mødte i synderlig stort Antal ved Valgmandsvalgene; man seer saaledes, at der i Haderslev By neppe mødte 2/3 af det Antal danske Stemmer, som afgaves ved det sidste Valg til Rigsdagen, medens der af de tydske Vælgere i denne By mødte over 4/5 af det Antal, som dengang stemte paa Amtmand Kier. Det Samme viser sig overall i Nordslesvig: det tydske Parti har anstrengt sig af yderste Evne, medens det danske har viist ringe Interesse for dette Valg i Sammenligning med de to Valg til den nordtydske Rigsdag.
Af de 5 tydske Candidater, der ere valgte i Slesvig høre de 4 til det augustenborgske Parti, som dog i to Kredit (6te og 7de) har havt en haard Kamp at bestaae mod Regjeringspartiet, der i begge disse Kredse havde opstillet Regjetingsraad Stemann. Kun i 5te Kreds faldt den augustenborgske Candidat for Thomsen-Oldenswort, der dog snarere maa betragtes som en local Candidat end som Regjerings-Candidat.
Valgene i Holsteen ere alle faldne paa augustenborgske Candidater, undtagen i Preetz, hvor Overprisdent Scheel-Plessen seirede over Dr. Hänel, og i Altona, hvor der blev valgt en Advocat Warburg, som var "Frihavnspartiets" Candidat og altsaa nærmest maa betragtes som en local Candidat.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. november 1867.
Valget var det første til den nordtyske rigsdag. Det preussiske deputeretkammer talte herefter 432 medlemmer (tidligere 343). Ifølge det nationalliberale organ "Weser Zeitung" fordelte de sig på 180 konservative (hvoraf 40 fri-konservative), 30 gammelliberale, 110 nationalliberale, 30 venstre-centrum, 40 fremskridtsmænd, 15 katolikker, 15 polakker og 12 partikularister. Med den sidste menes formentlig bl.a. de 2 danske valgt i Nordslesvig.
Den 2. december 1867 meddelte de danske deputerede Kryger og Ahlmann at de kun under forbehold ville aflægge ed på forfatningen. Dette var ikke tilladt ifølge forretningsordenen, og sagen blev henvist til kommissionen for forretningsorden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar