Om det Uheldige i disse Skolers Adskillelse skriver en Indsender i "Varde Av.": Den uheldige og efter vor Formening mod Tidens Krav stridende Ordning af det offentlige Skolevæsen i Byerne bestaaer deri, at de offentlige Skoler ere deelte i en saakaldt Friskole og en Betalingsskole, og vi skulde nu i al Korthed sige, hvorfor vi mene at dette absolut bør forandres. Følgen af, at Skolevæsenet er ordnet saaledes som nævnt, er ligefrem den, at alle de fattige Børn komme i Friskolen, medens derimod de mere velhavende Borgeres Børn blive sendte i Betalingsskolen, hvor de for en meget lav Betaling gives en videregaaende Underviisning. Som bekjendt ydes denne Betaling under Navn af Skolepenge, og er saa ubetydelig, at den langtfra kan dække Pengeudgifterne til de nødvendiggjorte forøgede Lærerkræfter; det Manglende maa da tages af Kommunekassen, altsaa betales af alle Skatteborgere, ogsaa af dem, der ikke have Raad til at lade deres egne Børn søge Betalingsskolen; men dette, at selv den fattigste Skatteborger skal yde sin Skjærv til, at de mere bemidlede Forældres Børn nyde en Underviisning, han ikke har Evne til at give sine egne, forekommer os at være en Ubillighed, der maa hæves jo før jo bedre. Vi see ikke rettere end, at saalænge Staten eller det Offentlige vil understøtte Børneskoler - Spørgsmaalet om hvorvidt dette er ønskeligt og rigtigt, hører ikke herhen - hvor Enhver, enten han er riig eller fattig, kan sende sine Børn, bør Skolen tilbyde alle Børn den samme Underviisning uden forøgede Udgifter, og at det saaledes maa blive deres egen Sag, der ville give deres Børn en fyldigere og videregaaende Underviisning, selv at bære de dermed forbundne Udgifter. Vi troe, at en saadan Ordning er ikke blot billig og retfærdig, men ogsaa lovmedholdelig, da det hedder i Grundlovens § 85: "De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i Almueskoler". Naar man nu vil holde alle spidsfindige og haartrukne Fortolkninger borte, saa kan man vel næppe faae Andet ud af denne Paragraf end at Staten har paataget sig at sørge for de fattige Børns Underviisning, at denne maa blive den samme for alle de Børn, der faae Adgang til Almueskolen. Vi kunne saaledes ikke finde det rigtigt, at endeel af Udgifterne til de offentlige Skoler i Byerne anvenves paa en saadan Maade, at de hovedsagelig komme de mere Bemidlede tilgode; derimod vilde vi kalde det godt og ønskeligt, om de forøgede Udgifter til Betalingsskolen og endeel af de store Summer, der gaae med til det saakaldte høiere Underviisningsvæsen, anvendtes til derfor at kunne tilbyde det menige Folk saavel i By som paa Land en større Oplysning og Aandsdannelse; thi "Kundskab er Magt".
(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 3. juni 1870)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar