Kvindens Kaar. (Efterskrift til Politivennen)

Bladet "Hejmdal" har modtaget følgende Skrivelse: "Den Retning, som kæmper for "det unge Gjenbyrdsliv i Norden", maa ogsaa have Hjerte for det Spørgsmaal, der nu for Alvor kommer frem her hos os, og som er "Kvindens Ret". Derfor bede vi Kvinder, som kæmpe for denne Sag, om "Hejmdal" vil unde os en Plads, saa vi kunne fremstille, hvad vi forlange. - Kvinden forlanger Ret til at arbeide, til at ernære sig; forlanger de ringere Pladser i Samfundet, som netop vilde passe for hende, der jo er i Besiddelse af Nøisomhed, Tarvelighed, Taalmodighed og praktisk Sands. - Det hedder jo, at Kvindens Evner ikke ere saa omfattende som Mandens - jeg vil ikke anstille Betragtninger om vor Opdragelse maaskee er Skyld deri, men uden Videre antage, at det er saa - , men giv os da flere af de Stillinger, som vore nu engang antagne Evner menes at passe til. - Hustruens, Moderens Kald er skjønt og stort, men netop derfor bør Kjærlighed være Ægteskabets Grundvold, og netop derfor er det saa tungt, naar den unge Pige i sin i Brudgom ikke seer ham, hun maa elske i Liv og Død, men kun ham, som kan skaffe hende en Stilling, en Forsørgelse. - Mange Kvinder faae vel ikke den Mand, de elske, eller træffe Ingen, der vækker deres dybere Følelser; lad disse faae Lov til at ernære sig, og man vil spare mange Legater og milde Stiftelser. - "Kjær Ven bliver kjedelig, naar han sidder for længe paa anden Mands Bænk". Saaledes siger allerede Nordens gamle Høisange; hvorfor maa da ikke vi Kvinder have Lov til at have vor egen lille tarvelige Bænk. - Lærerindegjerningen er næsten den eneste Vej, og hvor Mange gaae ikke den uden Lyst eller Kald, ja mene, at denne betydningsfulde Gjerning er en Plage og en Byrde. - Hvorfor er der ikke flere Veie? Saa behøvede man ikke at betroe sine Børn til andre end til dem, som havde Evner og Kald til at tage sig af dem. - En Kvinde er ikke ukvindelig, fordi hun sidder paa et Kontoir, paa et Telegraphstation eller ved et Orgel, nei ukvindelig er hun, naar hun tager en Mand for at faae Mad og Drikke og Huusly. Jeg har i Nabolandet seet en ung Telegraphistinde, der ikke havde Kald til at være Lærerinde og derfor havde valgt hiin Stilling, som hun med sit hele Hjerte hang ved, og hvis Arbejde hun udførte med en saadan Glæde og Lyst, at jeg inderligt kom til at ønske, at denne Vej, som nu ogsaa aabnes her, maatte finde flere saadanne Arbeidere. - I Mænd, hjælp os! og naar Kvindens Ret til Erhverv er anerkjendt, ville I faae lykkelige Hustruer, betro Lærerinder til Eders Børn; thi da har Kvinden Valger. - Kvinder, som ere enige om at "slutte Kreds og slaa fast" i denne gode Slags Tjeneste, lad os arbeide trolig hver i sin Opgave, at de, som ingen Gjerning have, faa Lyst til at tage en op."

(Svendborg Amtstidende 8. februar 1870).