Nedenstående højesteretsdom gav et indtryk af en landstryger.
Nr. 275. Advocat Brock
contra
Margrethe Ydesdatter (Defensor Buntzen)
der tiltales for Hæleri eller Attentat paa denne Forbrydelse eller i alt Fald for ulovlig Omgang med Hittegods samt for Betleri.
Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extrarets Dom af 23de Juli 1858: Arrestantinden Margrethe Ydesdatter bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i to Aar; Arrestanten Carl Müller og Tiltalte Ole Jensen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, den Første i 2 Gange 5 og den Sidste i 5 Dage. Saa bør og Arrestanterne in solidum udrede samtlige af deres Arrest og øvrige af Actionen flydende Omkostninger, derunder Salair til Actor, Procurator Meldola 8 Rdl. og til Defensor, Procurator Bugge 6 Rdl., af hvilke Salairer Tiltalte Ole Jensen for sit Vedkommende udreder en Femtedeel. At efterkommes under Adfærd efter Loven“.
Landsover samt Hof- og Stadsrettens Dom af 17de Septbr. 1858: "Arrestantinden Ane Margrethe Ydesdatter og Tiltalte, Tjenestekarl Ole Jensen, bør hensættes, den Første til Forbedringshunsarbeide i 2 Aar og den Sidste i Fængsel i 8 Dage. I Henseende til Actionens Omkostninger bør Birketingsdommen, forsaavidt paaanket er, ved Magt at stande. I Salair til Actor og Defensor for Overretten, Prøveprocu rator Ibsen og Procurator Baastrup, betaler Arrestantinden 8 Rdl. til hver, hvoraf Tiltalte in solidum med hende udreder 1/5. At efterkommes under Adfærd efter Loven".
Høiesterets Dom.
I Henhold til de i den indankede Dom for Tiltaltes Vedkommende anførte Grunde og med Bemærkning at hendes rette Navn er Margrethe Ydesdatter, kjendes for Ret:
Lands over samt Hof. og Stadsrettens Dom bør ved Magt at stande. I Salarium til Advocat Brock og Justitsraad Bunzen for Høiesteret betaler Tiltalte 20 Rdl. til hver.
- - -
I den indankede Doms Præmisser hedder det: "Under nærværende for Arrestantinden Ane Margrethe Ydesdatter og Tiltalte Tjenestekarl Ole Jensens Vedkommende fra Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret indankede Sag har Arrestantinden, der actioneres for Hæleri eller Attentat herpaa eller i alt Fald for ulovlig Omgang med Hittegods samt for Betleri, efterat have afgivet forskjellige overeensstemmende Forklaringer, omsider vedgaaet, at hun en Dag i Slutningen af Marts Maaned d. A., da hun vandrede om paa Betleri, fandt i en Grøft mellem Vigersløv og Valby tre Klædesfrakker og to Par Klædesbeenklæder, som hun og en i 1ste Instants Tiltalt, for hvis Vedkommende Sagen ikke er appelleret, derefter istedetfor at oplyse samme successive deels pantsatte paa Assistentshuset i Kjøbenhavn deels solgte, skjøndt hun formodede, at en Tyv. havde henlagt dem i Grøften. Skræddersvend Johan Drechsel har vel beediget, at bemeldte under Sagen ialt til 34 Rdl. 2 Mk. vurderede Effecter, der ifølge de fremkomne Oplysninger maae antages at være ham fravendte ved et Natten imellem den 8de og 9de Marts d. A. forøvet Tyveri, ere ham frakomne mod Vidende og Villie, ligesom Arrestantinden har erklæret, at hun ikke betvivler, at de ere Drechsel frastjaalne; men da Drechsel ikke har seet sig istand til at føre noget Eiendomsbeviis, og hendes Forklaring om at have fundet Kosterne i en Grøft saaledes efter Omstændighederne ikke skjønnes at kunne forkastes, vil hun, der er langt over criminel Lavalder og forhen ifølge Kjøbenhavns Criminal- og Politiretsdom af 31te October 1848 har været straffet for 1ste Gang begaaet Tyveri efter Forordningen af 11te April 1840 § 1 med 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, og ifølge denne Nets Dom af 9de September 1856 har været anseet som for 2den Gang begaaet Hæleri efter samme Forordnings § 22 cfr. § 25 med samme Straf i 4 Gange 5 Dage, nu som skyldig i ulovlig Omgang med Hittegods, ikke kunne undgaae efter oftmeldte Forordnings § 79 cfr. med §§ 58, 22 og 25, at idømmes Straf som for 3die Gang begaaet Hæleri, og findes Straffen, som i Underretsdommen bestemt, passende at kunne fastsættes til 2 Aars Forbedringshuusarbeide, hvorved den Straf, som hun i Henhold til Forordningen af 21de August 1829 § 4 har forskyldt for, som af hende vedgaaet, at have gaaet omkring og betlet, absorberes. ...
Om Erstatning bliver der ikke Tale under Sagen, da Eieren derpaa har renunceret.
Underretsdommen vil i henhold til Foranførte, forsaavidt paanket er, være at forandre, men hvad Actionens Omkostninger betræffer, hvorunder de Actor og Defensor i 1ste Instants tilkjendte Salairers Størrelse bifaldes, at stadfæste“.
(Høiesteretstidende 19. november 1858)
Landpolitiet i Kiøbenhavns Amt. Medens Antallet af Forbrydelser mod Eiendomsretten, efter hvad der er os meddelt, ikke i mange Aar har været saa ringe i de Kjøbenhavn omkringliggende Landjurisdiktioner, som Tilfældet er i indeværende Aars første Halvdel, har paa den anden Side Antallet af anholdte Tiggere i dette Foraar været usædvanlig stort. Aarsagen hertil maa alene søges i det stadige Tilsyn med de Vejfarende, som siden 1ste April finder Sted ved de af Amtsraadet antagne nye Betjente, hvortil kommer, at ogsaa i Roskilde Amt kunne Løsgængerne ikke længere finde et fredlyst Opholdssted idet man ogsaa der har indseet det Forkastelige i at nøies med Sognefogder til Retssikkerhedens Bevarelse (som bekjendt, fandtes der tidligere ikke en eneste Politibetjent i Roskilde Amts Landjurisdiktioner). Tiggerne og Løsgængerne blive derfor siden 1ste Juni, da Politiet traadte i Virksomhed i Ramsø-Tune og Leire Herreder, jagede fra Sted til Sted og kunne ikke komme ret mange Skridt uden at fortrædiges af Betjentene. Blandt de i den sidste Tid Anholdte er ogsaa Sjællands værste Landstrygerske, Margrethe Ydesdatter, der vistnok over 30 Gange, deraf alene 12 Gange ved Kjøbenhavns Amts søndre Birk, er dømt for Tiggeri og Løsgængeri. Hun har denne Gang holdt sig omtrent et Fjerdingaar udenfor Fangsterne, men det er ikke, fordi hun havde fattet Lede til sit vante Levnet, men simpelthen fordi hun i henved 10 Uger havde ligget paa Sygehuset for en brækket Fod, en Begivenhed, som hun hilste med Glæde ved Tanken om de Udgifter, som hun derved paadrog sin Forsørgelseskommune. Da Betjenten, efterat have fulgt hende til Politikamret, tog Afsted med hende med det Haab, at hun ikke oftere skulde komme under hans Behandling , forsikrede hun ham om, at han skulde være den Første, hvem hendes Besøg skulde gjælde, naar hun efter udstaaet Straf atter kom paa fri Fod; thi det var et ligefremt Venskabsstykke, han havde vist hende ved at skaffe hende et bedre Ophold end det hende forinden anviste. For henimod Nytaar kunde hun imidlertid ikke have den Fornøielse at gjæste ham, thi hun havde allerede fire Gange havt "Høiden", Tvangsarbejde i 180 Dage, og det blev ogsaa hendes Rettighed denne Gang.
(Dags-Telegraphen (København) 27. juni 1870).
I 1869 anholdt Københavns politi 1.609 personer. Heraf var 228 anholdt for løsgængeri og lignende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar