Et Exempel paa kirkelig Ufordragelighed. (Efterskrift til Politivennen)

Under denne Overskrift meddeler "Dansk Folketidende" en Historie, som vi vilde ønske Pladsen tillod os at gjengive i sin Heelhed, fordi den tjener godt til at oplyse, hvorledes der, trods vor Religionsfrihed, kan udøves ad Omveie Samvittigtvang indenfor Folkekirken. I Høiberg Sogn i Viborg Stift have to Familier løst Sognebaand til den fire Miil derfra boende Sognepræst for Bjerregrav Sogn i Aarhuus Stift, Christiani. Da de bo saa langt borte, kommer han en Gang om Maaneden til dem og holder Gudstjeneste for dem og hvem der ellers vil høre derpaa. Men Alterens Sakramente maa ikke ikke uddeles i Hjemmet uden særlig Tilladelse. For nu ikke at være nødte til at reise 4 Miil for at komme til Alters, ansøgte de to Familier om at maatte benytte deres egen Sognekirke. Denne Tilladelse er bleven nægtet af Biskop Brammer, efter at saavel Sognepræsten i Høibjerg, Langhoff, som Provsten Jessen havde raadet hertil, under Paaskud af, at der, om Tilladelsen gaves vilde vækkes Splid og Bitterhed i Menigheden, og Minister Rosenørn har under 3die Januar stadfæstet Nægtelsen. Det er under Sagen kommet frem, at Christiani og de, som have sluttet sig til ham, have været Gjenstand for den urimeligste Uvillie og Ophidselse fra de andre Sognebeboeres Side, uden at Præsten har gjort nogetsomhelst for at overbevise dem om det Ukristelige heri, og Biskop og Minister viste denne ufordragelige Mening det største Hensyn, medens de finde det aldeles ligegyldigt, om Sognebaandsløserne skulle bøde for deres Vedhængenhed ved en Præst, der har forstaaet at tale til deres Hjerter, med at reise 4 Mile istedetfor Miil til deres egen Kirke. Det er jo Smaating, vil man sige, og tilvisse Lidelsen er ikke stor. Men det er ingen Smaating, at blind Ufordragelighed næres af Folkekirkens Tjenere istedenfor at bekæmpes, og kan næres, fordi Loven ikke giver Sognebeboerne Adgang til frit at skiftes til at bruge deres egen Kirke, naar de ikke ville slutte sig til samme Præst.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 22. juli 1870).

Julius Ferdinand Bjerager Langhoff (1814-1902) var præst i Høibjerg sogn, Viborg stift .

Anton Carl Emil Christiani (1817-1901) blev cand. teol. 1840. Efter et par job som lærer, holdt i 1½ år sammen med L. Helweg søndagsaftengudstjeneste. I marts 1846 blev han sognepræst i Bjerregrav, Aalum og Tanum. Christiani var en ivrig tilhænger af Grundtvig. 1863 gav ved en Artikel om inspirationsbegrebet stødet til en strid om grundtvigianismen (Dansk Kirketidende, 1863, Nr. 5). Fra 1871 var han sognepræst i Nysted og Herridslev, og 1884 Medlem af Nysted Byråd Han tog sin afsked i 1886 for at nyde sin pension i udlandet. Blandt hans værker: Rimordbog (1888).