Frederik Safft 1841-1883. (Efterskrift til Politivennen)

I maj 1869 udkæmpedes et brydeslag mellem en københavnsk og en engelsk bryder der var født i Bremen. Kampen blev i aviserne udlagt nærmest som et slag mellem dansk og tysk. Det regnes også for at være den første organiserede brydekamp i Danmark. Den blev beskrevet således i Folkets Avis 21. maj 1869 (i uddrag):

Endelig viser Kæmperne sig paa Forhøiningen i Bryderdragt, c: Trikots og Svømmebeenklæder. Hs. Maj. Heygster den Sidste, hvem vi her første Gang har den Ære at tage i Øiesyn, yder aldeles ikke noget indtagende Skue; skjøndt vi har Tegners Ord for, at "det starka är det sköna värdt" og skjøndt saavel den ældre som den nyere Historie opviser uforklarlige Exempler paa Athleiernes bedaarende Indvirkning endogsaa paa høitsiddcnde Damehjerter, tvivler vi paa, at han vil være farlig for nogen af vore Skjønne. Han er en Kolos af Middelhøide, men hans vældige Former er altfor pølseagtige, og Maven Indtager en aldeles forholdsløs Deel af hans Legeme. Hovedet, der minder om en af de skumleste romerske Keiserbuster - vi husker ikke, om det er Karakallos eller Kommodus's - gaaer spidst opad og skraaner jævnt udad, bredest ved Roden; det sidder uden nogen egenlig Hals fast paa Skuldrene som en stor Vorte - som et Kuppeltaarn paa en Monitor. Skulde vi sammenligne ham med et af Arena's Uhyrer, blev det snarere med Elefanten end med Løven.

Hans Modstander er omtrent af samme Høide, har ikke slet saa svære Farmer, men er mere velbygget og muskelfast samt betydelig Yngre; han er i hele sit Ydre og sin Optræden en fuldstændig Typus for en af Kjøbenhavns "stærke Mænd" - man kunde ikke et Øieblik tage feil af, hvem af de to der var Kjøbenhavneren.

Tegnet givet. Heygster stiller sig i en ægte Bryder- og Boxerstilling: foroverbøiet, Hovedet trykket ned i Kroppen, omtrent som en Skildpadde, Hænderne under hinanden nedenfor Ansigtet. Safft gaaer ham imøde rank og ret, med udbredte Arme, og gjør gjentagne Gange en Haandbevægelse, der synes at sige: "Vær's artig at tage for Dem!", men Heygsler lader sig ikke lokke ud af sin dækkede Stilling. Nu begynder Angrebet. Safft fatter Modstanderen om Haandledene, skifter et Par Gange Tag og griber ham om Armene; men det viser sig strax, at Bryderkongen maa vige tilbage, og netop idet han tr næc ved Randen af Kamppladsen, kastes han paa Ryggen mod Gulvet. Han gjør en hurtig Vending og lægger sig paa Maven - som det synes: en Finte for at vildlede Dommen over Resultatet, men - det hjælper ikke. En tusinddobbelt vox populi forkynder med skingrende Hurraraab, at "Dansken har Seier vundet", og Jubelen lægger sig ikke, før Seirherren, omklædt i borgerligt Dragt, har viist sig paa Kamppladsen og modtaget et nyt Begeistringsudbrud.

(Folkets Avis 21. maj 1869, uddrag)

Annonce fra Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 4. maj 1869. Der strømmede så mange mennesker til at pladsen måtte forlægges til Christiansborg Ridebane. Den 10. maj 1869 meddeltes at næste onsdag på Christiansborg Slots ridebane ville værtshusholder Safft prøve kræfter med "Brydekongen". Det var sidste chance på det sted. Herefter ville kampene igen være på Alhambra. Safft skal efter sigende være blevet rådet til at vente til sidste dag så Heygster blev banket mør. Og endelig den 18. maj kunne aviserne meddele at Safft havde vundet over den tyske bersærk! Han blev i flere aviser sammenlignet med Holger Danske og Niels Ebbesen.

Den 30. maj 1869 afholdtes en slags revanchekamp i Alhambra. Safft formåede ikke at kaste sin modstander og vandt således ikke den udlovede dusør. Safft blev heller ikke kastet. I Odense forbød politimesteren Geygster at prøve kræfter med de lokale stærke mænd. 

Den 3. oktober optrådte Safft i Alhambra med bryderen Otto Kempf fra Sachsen. Safft blev allerede i første omgang - til publikums udtalte utilfredshed - kastet, men erklærede sig villige til at genoptage kampen om et par dage. Safft udviste imidlertid senere på dagen en så voldelig adfærd overfor Kempf at politimesteren forbød flere kampe. Da Safft senere fulgte efter Kampf til Odense, nægtede denne at kæmpe mod Safft. Herefter forsvandt avisernes interesse for ham. Nogle år efter blev Safft besejret og hans status som ”nationalhelt” forsvandt. I november 1872 åbnede Safft et kage- og brødudsalg i Præstø. Oktober 1873 åbnede han en beværtning i Løvstræde 8. I oktober 1874 overtog Safft et bageri i Landemærket 3. Da han døde, havde han forretning på Blegdamsvej.

I de følgende år besejrede franske brydere stærke Københavnere, og det irriterede publikum så stærkt at politidirektøren forbød brydekamp i København for en længere årrække. Det blomstrede dog op igen med Magnus Bech-Olsen, se indslag herom på bloggen.

Frederik Safft, hvis Død er omtalt i flere Blade, omtales paa følgende Maade i "Skanderb. A. Av.": Han var oprindelig Bagersvend og etablerede sig i Tredserne som Bager og Værtshusholder i Hyskenstræde, hvor han leiede sig en overmaade beskeden Kjælder. Saa kom den tydske "Bryderkonge" Heygster til Kjøbenhavn og optraadte i Alhambra som den "stærke Mand", indbydende andre stærke Mænd til at brydes med sig, udlovende store Pengesummer til den, der kunde kaste ham til Jorden, og fristede baade af Æren og Pengene meldte der sig adskillige Kraftkarle for at slaas med Tyskeren. Hvilken Skandale var det nu ikke i Københavnernes Øine, ja, hvilken national Skandale var det ikke!! Det var jo kort efter 1864, og Folk havde endnu i frisk Erindring de bittre Minder fra den Tid og de store Ydmygelser, der var overgaaet den danske Hær og det danske Folk. Hvor var den Mand, som kunde kaste Heygster og redde Kjøbenhavnernes, ja hele Danmarks Ære! Manden blev Fredetik Safft, den stærke, henved 30 Aar gamle Bager, ret et ægte Kjøbenhavnerbarn. Stærk som en Løve, sindig og rolig i sin Optræden, vel sagtens i Følelsen af, hvilket Ansvar, der hvilede paa ham, og med hvilket Haab, man saa op til ham, mødte han paa Arenaen i Alhambra, medens Tusinder og atter Tusinder med forventningsfulde Blikke saa op til ham, madende ham og Tydskeren og hviskende "Safft klarer sig nok". Og Safft klarede sig tappert. Han tog den tykke, bomstærke og sejrsstolte Tydsker, kastede ham i Veiret, bøiede ham i Knæ og kastede ham deres cr bort fra sig med en saadan Kraft, at Tydskeren trillede hen ad Bræddegulvet under endeløs Jubel fra Publikums Side. Safft var fra dette Øieblik en god Stund Dagens Helt i Kjøbenhavn; Alt dreiede sig om ham, der taltes ikke om Andre end Safft. Hans Portræter saaes alle Steder, hans Beværtning bestormedes; Kafeer opkaldtes efter ham; Resultatet af adskillige Væddemaal, der vare holdte i Anledning af Brydekampens Udfald, tilsendtes ham osv. Og Heygsters Tid var selvfølgelig forbi med det samme. - Saa kom "Bryderkongen" Otto Kempf til Kjøbenhavn; heller ikke ham kunde man kaste, før Safft gjorde det; men saa var det i en ny Brydekamp at Safft maatte ligge under, og dermed sank han Dag for Dag i Anseelse, indtil han til Slutning blev helt glemt. Han døde kun lidt over 40 Aar gl,; hans Forretning i Hyskenstræde var han for længe siden fraflyttet og Værtshusholderiet havde han helt opgivet; i de sidste Aar af sit Liv levede han som Bager paa Blegdamsveien, og først ved hans Død opfriskedes Mindet om denne i sin Tid saa "berømte Mand".

(Isefjordsposten 10. november 1883).

Begravelsen foregik fra Søetatens Kirkegaards Kapel, aka Holmens Kirkegård 8. november 1883.

Fotograf Viggo Emil Svendsen (1837-1901): Bager Frederik Safft (1841-1883), København, bryder. 1867. Det kongelige Bibliotek.