Chicago som Foregangs-By paa Folkebiblioteks-Omraadet.3395 Kontorer for Bestilling og Udlevering.Interview med Formanden, Dr. Max Henius.
Vor Landsmand, Dr. Max Henius fra Chicago, hvis store Interesse og energiske Arbejde for Folkebibliotekssagen er velkendt bl. a. fra hans Foredrag paa Kjøbenhavns Raadhus for et Par Aar siden er i Vinter bleven Formand i Folkebiblioteks-Bestyrelsen ("Public Library Board") i Chicago, og har straks taget Initiativet til Modernisering og Udvidelse i stor Stil af Folkebiblioteksvæsenet i sin By. De amerikanske Blade har bragt lange Artikler om disse Planer, og da Organiseringen af vort eget kommunale Folkebiblioteksvæsen med et Centralbibliotek i Lenssekretær Rentzmanns St. Nicolai Kirkebygning staar paa Dagsordenen, har Sagen ogsaa Aktualitets-Interesse herhjemme. Vi har derfor søgt Dr. Max Henius, som i denne Tid opholder sig her i Landet paa sit aarlige Feriebesøg, og bedt ham give os en Fremstilling af den store Udvidelse og Indførelsen af det nye System, der forestaar i Chicago.
Biblioteket kommer til Folk og ikke omvendt.
"Hovedlinien i det, vi skal have gennemført, er" - siger Dr Henius - "at vi vil føre Biblioteket ud til Folk, det skal ikke holde sig fornemt tilbage og vente paa, at Folk muligvis kommer til det. Det folkelige Biblioteksvæsen er en saa vigtig Faktor i Folkeoplysnings Arbejdet, at det ligefrem er en Pligt at faa nøie Kontakt mellem det og Befolkningen.
Og nu, 44 Aar efter at Folkebiblioteket i Chicago er oprettet, lader det sig endelig gøre at udarbejde og organisere et Boguddelings-System, hvorved vi virkelig faar hele Byens Befolkning - den er akkurat saa stor som Kongeriget Danmarks - i Tale. Det vil tage ca. 10 Aar at føre disse Planer i deres Helhed ud i Livet, hvis vi følger vor Linie systematisk. Men de er ogsaa baserede paa et saa elastisk og bevægeligt Princip, at de passer, hvor meget saa Folketallet sliger eller Byens Territorium udvider sig indenfor dette Tidsrum og siden hen.
Det er kort udtrykt et gennemført Decentraliserings-System, naturligvis med en meget stærk og fast Hovedcentral. Chicago er ganske vist den sidste af de Byer, der har et stort Folkebibliotek, som gaar over til et gennemført Filial System med Lokal-Centraler og Bestillingskontorer (Agencies) under disse; men nu drager vi Fordel af Sendrægtigheden ved at undgaa de Fejlgreb, som man har begaaet andet Steds, og kan følge nye Linier, der lover bedre Resultater.
Vi har hidtil haft tre Hoved-Filialer - alle tre Bygninger rejste ved Donationer til Minde om en eller anden. Nu er vi ved selv at anlægge en ny Filial, i Woodtown, hvor vi har købt Grund, og den Filial bliver oprettet for Midler af det ordinære Biblioteks-Budget. Dette er det første Skridt paa den nye Vej.
Ved en ganske ny og enestaaende Udnyttelse af Pladsen i denne Bygning faar vi her et Arbejdsrum, der er større end nogen af de andre Filialers for en langt ringere Udgift. Og saa hurtigt vi faar Midler disponible dertil, sil der blive opført andre Bygninger efter en bestemt Plan, omfattende andre Omraader af Byen, saaledes at vi mod Udløbet af de ti Aar vil have realiseret
et komplet Filial-System,
der svarer til Byens forhaandenværende og kommende Krav og i et Forhold, der svarer til Sagens Betydning.
Planerne omfatter altsaa Oprettelsen af 6 store Filialer som Centrer i de Bydele, hvor de anbringes, med Underfilialer med passende Mellemrum indenfor det Omraade, der er dem underlagt. Hver Lokal-Central bliver forsynet med en vel afpasset Haandbogs-Samling, og desuden merl en almindelig Bogsamling til Udlevering til Skoler og andre Under-Stationer indenfor hvert Omraade. Til hver af Lokal-Centralerne bliver der Automobil-Betjening, som besørger den daglige Udlevering til disse periferiske Hjælpestationer, hvorved man undgaar de lange Rejser, der nu man foretages fra Bibliotekets Hovedbygning til Byens Yderkanter. Apropos Haandbogs-Samlingerne: det er et overordentlig vigtigt Led i Biblioteksvæsenet, de benyttes meget stærkt; vi har f. Eks i Chicago en særlig Afdeling for civic reference, hvor man kan faa Oplysninger om alt vedrørende Byens Kommunalvæsen, det er en stor Lettelse, bl. a. for Pressefolk.
Foruden de 6 Lokal-Centraler skal der saa - alt eftersom Udviklingen af de forskellige Bydele gør det paakrævet - oprettes ikke færre end 50-60. ja maaske flere, mindre Filialer. Og desuden vil der - som der iøvrigt allerede nu er - blive mange specielle Depoter i de store Forretnings- og Industri-Etablissementer, i "Unge Mænds kristelige Foreninger", paa Brandstationerne, i de kvindelige Arbejder-Klubber og i andre Lokaliteter hvor der kan regnes med Læsere, som ønsker at benytte sig af den Adgang, som Biblioteket byder paa.
Af de 37 Filialer, som nu findes, er 20 i de offentlige Anlægs Administrations- og Forsamlingsbygninger, 7 i lejede Lokaler, 7 i Skoler eller lignende Anstalter og 3 i særlig indrettede Filialbygninger. Naar det nye System bliver gennemført, er det Meningen at opgive alle disse Filialer med Undtagelse af dem i Forretningsejendomme. Disse lader ganske vist mest tilbage at ønske i Henseende til Gulvflade, Lysforhold og Ventilation, men de benyttes stærkt, fordi de er saa let tilgængelige, da de ligger i Forretningsgaderne. Dette har da ogsaa overbevist Biblioteks-Bestyrelsen om, at fremtidig bør alle Filialer lægges saa nær ved Hovedfærdselsaarerne som muligt for at tiltrække det størst mulige Antal Besøgende. Efter det nye System bliver Udgifterne pr. Kvadratalen ganske vist større, men de samlede Omkostninger vil dog ikke slige, da vi gaar bort fra Anlæg af Haver og den Slags og udnytter hele det Areal, vi køber.
Vi gaar ogsaa helt bort fra kostbart arkitektonisk Udstyr og Lokaler, som ikke bruges til daglig. Udstyret til Auditorierne i Skolerne vil fremtidig blive overladt lil Skolerne selv. Men Biblioteket vil dog arbejde i nøje Samvirken med Skolerne, de bidrager i væsentlig Grad til at fremme det Formaal, der tilsigtes.
Saa nær som muligt til Hovedfærdselsaarerne.
Det har gennemgaaende vist sig, at de Filialer, der har været anbragt i Bygningerne i Parkerne, ganske vist har været stærkt benyttede af Folk i Nabolaget, men den Plads, Park-Myndighederne har kunnet afse, har været for begrænset til at muliggøre det mere intensive Arbejde, som Bibliotekerne nu lægger Vægt paa, nemlig Samarbejdet bl. a. ved Haandbogsamlinger, med Klubberne, Skolerne og Borgerforeningerne, Fortælle-Timer for Børnene o. s. v. Nu vil Park-Myndighederne gerne afgive mere Plads til Biblioteksbrug, da det har vist sig, at Bibliotekerne har bidraget overordentlig stærkt til Besøget. I Vintermaanederne er Besøget i nogle af Parkerne saa tyndt, at der næsten ikke vilde være Grund til at holde dem aabne, dersom ikke de Filial-Biblioteker, der er anbragt dér, trak en Del Mennesker til. Vor fremtidige Politik med Hensyn til Park-Filialerne vil imidlertid blive, at vi vil se at faa vor egen Grund i Parkerne til al bygge Biblioteker paa, saaledes at Parkerne leverer Grundarealet og vi selv opfører Bygningerne. Filialerne er nu gerne i Kontorbygningerne midt inde i Parkerne. Vi vil hellere lave dem ved Indgangen eller i Udkanterne.
Bestillingskontornes Tal bliver 4-dobIet.
For Tiden har Biblioteket foruden sin Hovedbygning i den indre By 925 Stationer eller "Agenturer" spredt rundt om i Byen. Dersom den nye Plan bliver gennemført, hvad der er al Grund til at tro, naar Biblioteks-Bestyrelsen og Kommunalmyndighederne blot følger en fast Linie, saa vil Antallet af Filialer i Løbet af i 10 Aar vokse fra 37 til henved 75. Udleveringsstationerne, af hvilke der nu er 80, vil gaa ned i Antal, da de skal erstattes af et bedre Fordelingssystem, saaledes at der til den Tid næppe bliver mere end en Snes Stykker af dem. Depoterne i Forretningsejendomme, af hvilke der nu er 21, vil sandsynligvis stige i Antal til ikke færre end 100, og Special-Depolerne vil utvivlsomt stige fra 32 til maaske 200. Der er i Øjeblikket 748 Klasseværelse-Depoter, og disse vokser saa stærkt i Antal, at de efter en nøgtern Beregning vil vokse til ikke mindre end 3000. Dette vilde altsaa efter Udløbet af det kommende Ti-Aar give ialt 3395 "Agendes".
Men selvfølgelig maa Biblioteket ogsaa strenge sig an i Retning af Forøgelse af Bogmængden, der svarer til det nye System. I Øjeblikket er der kun 150,000 Bind i alle Filialerne og ikke over 50,000 i Skolesamlingerne og i Special-Depoterne. laar har Biblioteket for første Gang været istand til at forøge sin Beholdning af Bøger i større Omfang, idet det har henlagt 105.000. Doll. til Bog-Indkøb imod 40,000 Doll. gennemsnitlig i de fem sidste Aar. Den uhyre Forøgelse af Cirkuleringen af Bøger i Hjemmene - f. T. næsten 5.000.000 om Aaret - medfører stærkt Svind i Beholdningen ved Slid, men man maa haabe, at der vil blive tilstrækkelige Midler til Indkøb fil at give en Netto-Tilvækst af i det mindste 1 Million Bind i det Tidsrum, disse Planer omfatter." - Som man vil se, er det et stort Projekt, der er i Gang indenfor Folkebiblioteksvæsenet i Kæmpebyen ved Ferskvandshavet. Chicago vil herved komme til at være "Pioner-Byen" paa dette Omraade, som den i mange andre Henseender har vist Vej for Udviklingen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. juni 1916. 2. udgave).
Chicago Public Library (CPL) har i dag over 81 betjeningssteder. Det er blandt de 10 største biblioteker i USA. ekspansionen startede da Henry Eduard Legler blev leder i 1909. I 1916 havde han udarbejdet en plan for hele byen, den første i USA. Planen advikerede for et udstrakt lokalt system, der skulle bringe biblioteket i gåafstand fra enhver borger.
Max Henius (1859-1935) var søn af en polsk far som kom til Aalborg, hvor han opbyggede De Danske Spritfabrikker. Max Henius var præsodent for Dansk-Amerikansk Selskab der havde som formål at ”skabe bedre forståelse og inderligere forbindelser mellem vore landsmænd i Danmark og i United States” 1906. Selskabt opkøbte området i Rebild hvor dansk-amerikanere siden 1912 har mødtes. Henius havde sommerhus i bakkerne. Det blev nedrevet efter hans død. En buste er opsat ved indgangen til nationalparken Rebild Bakker i Mindelunden.
Om Max Henius
Ingen kommentarer:
Send en kommentar