Denne sag startede med en politianmeldelse på St. Thomas den 8. juni 1870:
Ved Høiesterets Dom af 16de Januar d. A., der stadfæster den kongelige vestindiske Landsoverrets Dom af 3die Oktober f. A., er Mary Ann Maloon for attenteret Mord dømt til at have sit Liv forbrudt.
Omstændighederne i denne Sag have ifølge den af Høiesterets Protokolsekretærer affattede Relation efter det Oplyste i det Væsentlige været følgende:
Onsdagen den 8de Juni 1870 anmeldte en paa St. Thomas bosiddende Enke, Madam Brixen, for det derværende Politi, at hendes Tjenestepige Mary Ann Maloon havde gjort sig skyldig i et Forgiftningsforseg, hvorfor Pigen strax blev anholdt. Under det i denne Anledning optagne Forhør forklarede Madam Brixen, at, da hendes 8-aarige Datter samme Morgen efter Sædvane vilde til at drikke den Kaffe, som Anmelderindens hos hende boende Moder, Madam Maria Benedetti, havde levnet i sin Kop, var Barnet blevet opmærksomt paa, at Kaffen, skjøndt den var kold, gav Dampe fra sig, hvorfor Barnet kaldte paa Madam Brixen, der strax fik den Tanke, at der var Phosphor i Kaffen. Madam Benedetti, der en Timestid i Forveien havde nydt Kaffekoppens øvrige Indhold, klagede nu ogsaa over Ilde befindende, og flere Omstændigheder henledede strax Mistanken paa Tiltalte.
Denne tilstod, saasnart hun var stillet for Retten, at hun, i den Hensigt at dræbe Madam Benedetti, havde kommet Gift dels Dagen forud (Tirsdagen den 7de Juni) i hendes Sukkerskaal, dels samme Morgen i hendes Kaffe. Giften havde Tiltalte taget af en hendes Madmoder tilhørende og i et Bagværelse henstaaende Krukke, der bar Paaskrift om at inde holde ufeilbarlig Gift imod Rotter osv.
Om Motivet til Gjerningen har Tiltalte forklaret, at hun Dagen før det første Forgiftningsforsøg hørte Madam Benedetti sige til sin Datter, at hun ikke kunde begribe, hvorfor Datteren vilde beholde en saa slet Tøs som Tiltalte i sin Tjeneste. Dels af Forbittrelse herover og dels for derved at gjøre sin Tjeneste lettere og behageligere besluttede hun at forgive Madam Benedetti. Sidstnævnte, der er 60 Aar gammel, tog Tirsdag Eftermiddag det i hendes Sukkerskaal værende Sukker i hvilket Tiltalte, som anført, havde blandet noget af Rottegiften - og tillavede sig dermed et Glas Sukkervand, hvis Lugt og Smag vare hende paafaldende, men udenat Nydelsen deraf voldte hende nogen anden Ulempe end at fremkalde Opstod. Da Tiltalte saae, at hendes første Plan ikke var lykkedes, besluttede hun Onsdag Morgen at gjøre et nyt Forsøg ved Hjælp af Madam Benedettis Kaffe, og, for at være sikker i sin Sag, bragte hun selv Kaffekanden, hvis Indhold hun havde forgiftet, op paa Madam Benedettis Værelse, idet hun med en Høflighed, der var baade denne og Madam Brixen paafaldende, underrettede Madam Benedetti om, at Kaffen var færdig.
Det Ildebefindende, der paakom Madam Benedetti, efterat hun havde drukket Kaffen, og som foranledigede hende til at tage et afførende Middel, synes ikke at have været af nogen videre Betydning. I en Erklæring af 11te Juni har Landphysikus udtalt, at hendes Helbred ikke har lidt synderlig ved den af hende nydte Gift, at hun vel klagede over en almindelig Mathedstilstand, men at denne uden Tvivl maatte tilskrives en utilstrækkelig Ernæring i de sidste Dage, fordi hun ved det Passerede var bleven saaledes paavirket i sit nervøse System, at hun frygtede for atter at blive forgiven. Heller ikke foreligger der Noget om, at hun, der har givet Møde under Sagen, senere skulde have mærket skadelige Virkninger af Giften.
Ved en foretagen chemisk Undersøgelse viste det sig, at saarel Sukkeret som Kaffen indeholdt Phosphor, Sukkeret dog i saa ringe Mængde, at Procentforholdet ikke kunde bes stemmes. Kaffen og Kaffegrumset, der veiede ialt 220 Grammer, befandtes at indeholde 16 Centigrammer Phosphor, hvilket svarer til 640 Centigrammer af den af Tiltalte benyttede Rottegift, der tilberedes paa St. Thomæ Apothek af 1 Del Phosphor og 40 Dele Mel, Sukker m. v. Selv har Tiltalte ikke givet nærmere Forklaring om, hvormeget af Rottegiften hun anvendte, end at hun begge Gange tog „lidt" af Krukkens Indhold.
Ifølge Landphysici Erklæring maa de mindre betydelige Følger for Maria Benedettis Helbred anses at bero paa, at hun kun har nydt en ringe Mængde Gift. Den nævnte Embedsmand antager, at Phosphormængden har været ringere i den tynde Del af Kaffekandens Indhold end i Grumset, da Nydelsen af en Kontorkop fuldt tilsat med Phosphor i samme Forhold som det analyserede Giftstof vilde have hart langt alvorligere Følger, end Tilfældet har været. Endelig bemærker han, at 16 Centigrammer Phosphor neppe tor antages for at være en absolut dødelig Dosis, skjøndt en saadan, navnlig for Børn, maa anses for at afstede komme en betydelig Livsfare.
Denne sidste Bemærkning har Hensyn til, at Tiltalte havde tilstaaet at være bekjendt med, at Madam Brixens lille Datter pleiede at nyde Resten af sin Bedstemoders Kaffe. Tiltaltes Forklaring gaar imidlertid ud paa, at hun ikke gjorde sig nogen Tanke om, at Barnet saaledes ogsaa kunde komme til at nyde Giften.
Tiltalte er født paa St. Thomas den 18de Marts 1855 og er af en forsømt Opdragelse. I det Aar, hvori hun har tjent Madam Brixen, har hendes Forhold været slet, idet hun har stjaalet Penge ud af sin Madmoders Kommode og tilvendt sig Varer ved at tage dem paa Kredit i hendes Navn, ligesom hun ved flere Leiligheder har begaaet Smaatyverier. Hun har ikke tidligere været tiltalt eller straffet. Under Forhørerne har hun angivet at have fortrudt det af hende begaaede Mordattentat, siden hun blev arresteret.
Da det af Sagens Oplysninger fremgik, at Tiltalte med Overlæg havde søgt at ombringe Madam Benedetti, blev hun saavel ved Underrettens som ved Overrettens Dom i Henhold til Forordningen af 4de Oktober 1833 § 14, 2det Membrum, dømt efter Danske Lovs 6-6-22 til at have sit Liv forbrudt.
Under et efter Overretsdommens Assigelse optaget Forhør har Tiltalte fragaaet den af hende afgivne Tilstaaelse, idet hun har paastaaet, at en hos Madam Brixen arbeidende Sypige havde bevæget hende til at indblande et fremmed Stof i Sukkeret og Kaffen under Foregivende af, at dette var et Middel til at holde Myrerne borte.
Til denne af Intet bestyrkede Tilbagekaldelse, som derhos i Enkelthederne lider af indre Usandsynlighed, kunde der i Henhold til Danske Lovs 1-15-1 intet Hensyn tages, hvorimod Høiesteret med Overretten maatte finde de anførte Lovbestemmelser anvendelige paa Tiltalte, og, da Overretsdommens Bestemmelser om Udredelsen af Aktionens Omkostninger Itgeledes billigedes, blev denne Dom af Høiesteret stadfæstet, hvorhos det paalagdes Tiltalte at udrede i Salarium til Aktor og Defensor for Høiesteret 10 vestindiske Dalere til hver.
Men, skjøndt Tiltalte ikke kunde undgaa at anses som foranført, formente dog samt lige i Høiesteret voterende Tilforordnede at burde indstille hende til ved Hans Majestæts Naade at faae Livsstraffen eftergiven, i hvilken Henseende blev anført, at Attentat paa Mord, navnlig udført af en Person i Tiltaltes unge Alder, efter den i Moderlandet gjældende Lovgivning anses med langt mildere Straf, at Tiltaltes Gjerning objektivt har været uden Følger, og at hun er af en forsømt Opdragelse.
Ifølge heraf indstillede de Tilforordnede, at Tiltalte maa forskaanes for at lide efter Dommen imod at hensættes til Forbedringshusarbeide: efter 8 af de Voterendes Formening i 3 Aar, efter 3 Voterendes Formening i 4 Aar.
Ogsaa Finantsministeriet maatte være af den Formening, at der efter det Anførte var Føie til at eftergive Tiltalte Livsstraffen, og, da den af Flertallet af Høiesterets Tilforordnede til hvilket Justitsministeriet, der havde oversendt Sagen til Finantsministeriet, havde sluttet sig foreslaaede Straf af Forbedringshusarbeide i 3 Aar maatte anses for passende, nedlagde Ministeriet i Overensstemmelse hermed en allerunderdanigst Forestilling.
Sagen er derpaa bleven foretagen i Statsraadet, og ved allerhøieste Resolution af 28de Januar sidstleden har det behaget Hans Majestet Kongen allernaadigst at eftergive Tiltalte Livsstraffen, imod at hun hensættes til Forbedringshusarbeide i 3 Aar.
(Ministerialtidende for Kongeriget Danmark. 1871, s. 35-37)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar