14 juni 2022

Bedrageri. (Efterskrift til Politivennen).

Bedrageri. En Tjenestepige anmeldte i Midten af forrige Maaned, at hun havde været Gjenstand for et Bedrageri, idet hun af et Avertissement i Adresseavisen havde ladet sig forlede til at henvende sig til en Fæstemand i Toldbodgade for at faae en Plads i et Hotel i Sjælland. Fæstemanden affordrede hende 2 Rd. i Godtgjørelse for sin Uleilighed, idet han sagde, at den Plads, han havde at tilbyde hende, var saameget værd, og efterat Pigen havde gjort Udvei for dette Beløb, modtog hun af ham en Seddel, ifølge hvilken hun angaves at være fæstet til en Restaurateur i Nærheden af Hovedstaden. Hun tog derefter om Aftenen ud til denne, men da hun havde foreviist Restauratenten den medbragte Seddel, erklærede han, at han hverken havre fæstet hende eller anmodet Fæstemanden om at fæste nogen Pige til ham. Restaurateuren lod Pigen overnatte paa Stedet og sendte hende den følgende Morgen med en Seddel til Fæstemanden, hvori han bebreidede denne, at han for tredie Gang havde sendt Piger ud til ham som fæstede i hans Tjeneste, uagtet han ikke var bleven anmodet om at fæste nogen.

Allerede forinden det Passerede foregik, var der til Politiet indløbet flere forskjellige Anmeldelser om, at den paagjældende Fæstemand af Andre havde ladet sig udbetale Gebyrer for opdigtet Tjenesteforhold, men hvergang Politiet havde blandet sig i Sagen, meget ydmygt erkjendt at have handlet urigtigt og tilbagebetalt Pengene, hvorfor de Bedragne havde frafaldet deres Klager, men da Anmeldelserne vedbleve, blev der indledet Undersøgelse imod ham ved Criminal- og Politiretten. Efter nogen Tids Nægtelse, erkjendte Tiltalte at have handlet i svigagtig Hensigt ikke alene overfor den omtalte Pige, men ogsaa i Forhold til 9 andre Personer og derved tilvendt sig Douceurer til et samlet Beløb af 64 Rd. 

For dette Forhold, der faldt ind under Straffelovens § 251, blev Tiltalte anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage, samt tilpligtet at betale i Erstatning til 5 af de besvegne Personer et samlet Beløb af 40 Rd. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. juni 1870).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar